Henter Indhold ...

Joakim Garff

Forfatter, teolog og lektor ved Søren Kierkegaard Forskningscentret

Joakim Garff er en af landets absolut største autoriteter, når det drejer sig om Søren Kierkegaard – og så formår han at formidle stoffet, så tilhørerne forstår det og tilmed bliver grebet af det.

UFORPLIGTENDE FORESPØRGSEL

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Det er naturligvis helt uforpligtende

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Book nu på tlf: 35 11 21 31

Joakim Garff er en stor formidler – ikke mindst til det forventningsfulde parate publikum. Han er en dynamisk, engageret og rutineret foredragsholder, der giver tilhørerne en større forståelse for og mod på at læse Kierkegaard.

Joakim Garff er teolog og lektor på Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Derudover er han medredaktør af Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, og har blandt andet udgivet “SAK. Søren Aabye Kierkegaard. En Biografi”, som Georg Brandes Prisen og Weekendavisens litteraturpris belønnede. Den eftertragtede bog blev trykt i Danmark i mere end 50.000 eksemplarer. Efterspørgslen rakte ud over landets grænser og dermed blev den også oversat til norsk, svensk, tysk, engelsk, ungarsk, italiensk og under oversættelse til hollandsk, kinesisk og japansk.  Joakim Garff har desuden udgivet bogen “Regines gåde. Fortællingen om Kierkegaards forlovede og Schlegels hustru” i 2013, og beskæftiger sig på nuværende tidspunkt med Kierkegaard og hans dannelsesbegreb.

De dynamiske og inspirerende foredrag af Joakim Garff om Søren Kierkegaard er især populære hos biblioteker, museer, foreninger, højskoler, kirker og gymnasier der ønsker en forståelig, inspirerende og gribende introduktion til en af verdenshistoriens vigtigste filosoffer og ophavsmand til eksistentialismen.

    Joakim Garff foredrag

     Du mit hjertes herskerinde

    • Joakim Garff beretter i dette foredrag historien om Regine, hendes egen, og den som Kierkegaard udlagde. »Du mit Hjertes Herskerinde«, således beskrev den forelskede Kierkegaard hengivent Regine, som han danner par med i denne filosofihistorie, trods hun i den virkelige verden var gift med Johan Frederik Schlegel i næsten et halvt århundre­de. En åbenlys uorden, men ikke desto mindre uundgåelig, grundet den stærke tiltrækning mellem Søren og Regine. Efter det dramatiske brud mellem dem i 1841 møder de usædvanligt regelmæssigt. I den kølige kirkes tusmørke, på de Københavnske stræder og gader, eller langs de maleriske, høje volde, hvor de konstaterer, at platonisk kærlighed ikke er mindre intens end fuldbyrdet erotik.
    • Regine fremstår som en gåde. Det fremgår af breve fra hendes ophold i Dansk Vestindien fra 1855 til 1860, at hun ikke bare var en ornamental porcelænsfigur, en kompetent kvinde af kød og blod, fyldt med både holdninger, begæringer, fortielser og betroelser. Foredraget belyser Regines forsøg på at være andet og mere end Kierkegaards litterære livsledsagerske – deriblandt at blive sig selv.
    • Foredraget ledsages af billeder fra de tre små tropeøer, som det i 2017 er 100 år siden Dan­mark solgte til USA for 25 millioner dollars. Derved var et stykke dramatisk danmarkshistorie, som strakte sig over en periode på knap 250 år, formelt afsluttet.

    Joakim Garff foredrag

    Søren Kierkegaard. En introduktion til den globale dansker

    • Opmærksomheden omkring Kierkegaards værker og hans person har været i en opadgående kurve de seneste årtier – og ikke kun herhjemme. Årsagen skal blandt andet findes i de dybtgående eksistensanalyser og profetiske fornemmelse for menneskets situation i den moderne, foranderlig verden, som Kierkegaard producerede.
    • Men hvem var Kierkegaard? Denne besynderlige magister, der trods sit berømte navn, aldrig selv nåede længere ud i verden end sydpå til Berlin? Hvordan bevæger vi os ind i forfatterskabet og hans litterære opfindsomhed, og hvordan kommer vi nogenlunde helskindet ud igen?
    • Joakim Garff forsøger i foredraget med nogle bud, hvorefter enhver kan spørge om alt. Det absolutte paradoks eller måske farven på Kierkegaards foretrukne paraply?

    Joakim Garff foredrag

    Kierkegaard: Dannelse og opdragelse – dengang og i dag

    • Dannelse er fint, men opdragelse er gammeldags. Hvorfor egentlig det? Vi vil gerne diskutere livskvalitet og værdier, men når det kommer til normer og idealer, så er vi mere tilbageholdende?
    • I foredraget giver Joakim et rids over den dannelsen- og opdragelsen som begreb, og ikke mindst dets udvikling fra Goethe over Kierkegaard til Emma Gad. Samtidig trækker Joakim parallelser op til nutidige fænomener som selvdannelse, kompetenceudvikling og omstillingsparathed.

    Joakim Garff foredrag

    Kierkegaards psykologi. Om friheden til at blive sig selv – og en anden

    • Kierkegaard var en avanceret psykolog, der takket være sit digteriske geni, sit eget problemfyldte indre og sin hyppige kontakt med såkaldt almindelige mennesker på gader og stræder, kunne skrive psykologiske hovedværker som Begrebet Angest og Sygdommen til Døden.
    • Men hvad forstod Kierkegaard ved ‘psykologi’, hvordan var hans egen psyke – og hvad er det egentlig, han vil lægge det moderne menneske på sinde?

    Joakim Garff foredrag

    Kierkegaard begynder i gymnasiet

    • Englænderne kender deres Shakespeare, tyskerne deres Goethe og italienerne deres Dante, men hvor godt kender danskerne egentlig deres Kierkegaard?
    • Det er oplagt at indlede bekendtskabet med Kierkegaard i gymnasiet – og vel kan han være vanskelig, men umulig er han langtfra.
    • Præsentationen af Kierkegaards liv, tid og tænkning er afstemt efter elevernes forudsætninger og kredser om emner som identitet, selvværd og den magt, som ‘de andre’ kan udøve.
Det siger kunder, som har oplevet foredrag med Joakim Garff

Indlæs flere...

Foredragsholdere der minder om Joakim Garff

Foredragsemner med Joakim Garff