Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Blog

Danmarkshistorie for begyndere

Tilbage til blog

13. oktober 2020

Danmarks monarki skønnes til at være det ældste i verden. Vi er de eneste, der med relativ sikkerhed kan følge kongerækken så langt tilbage som til begyndelsen af år 900, til vikinge-kongen Gorm den Gamle. Mange danskere kan navnet på den legendariske konge, men hvad der egentlig blev af de erobrende vikinger, er formentlig et sværere spørgsmål at svare på. Heldigvis har vi en række foredragsholdere, der kan dykke ned i Danmarks historie og fortælle om alt fra de gamle vikinger og deres forsvinden til krigen i 1864 og det moderne velfærdssamfund, alle synes at snakke om, når det er ved at være tid til et folketingsvalg.

Bo Lidegaard
Bo Lidegaard var ansvarshavende chefredaktør for Politiken 2011-16 og skriver ugentlige klummer i avisen. Før da var han i seks år departementsråd i Statsministeriet, først som chef for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, siden som leder af forberedelsen til klimatopmødet i København i 2009.

Det danske velfærdssamfund – hvor kom vi fra og hvad bliver det til? – Bo Lidegaard gennemgår velfærdssamfundets udvikling fra slutningen på Anden Verdenskrig til dags dato. Dertil besvarer han spørgsmål om, hvorvidt velfærdssamfundet er truet og om samfundsmodellen overhovedet kan overleve den tid, vi lever i.

Kåre Johannesen
Kåre Johannesen stoppede i 2014 som inspektør på Middelaldercentret på Nykøbing Falster efter mere end 20 år i museums- og formidlingsbranchen. Han forlod stillingen for at forfølge en drøm som selverhvervende, privatpraktiserende historiker og foredragsholder. Han bliver kaldt for “stand-up historiker” af sine kunder – og det er han stolt af.

Hvad blev der egentlig af vikingerne? – I dette foredrag kigger Kåre Johannesen nærmere på Danmarks måske mest velkendte forfædre – vikingerne. Kåre adskiller myterne fra virkeligheden og fortæller, hvor de økse-svingende erobrere blev af.

Kåre byder også på en masse andre spændende foredrag om Danmarks historie – bl.a. Første Verdenskrig og historien om Dannebrog. De kan findes på dette link.

Tom Buk-Swienty
Tom Buk-Swienty er uddannet historiker og prisvindende forfatter. Han har blandt andet skrevet den historiske bestseller, “Slagtebænk Dybbøl”, der fortæller om den skelsættende krig i 1864 og det historiske slag ved Dybbøl. Bogen modtog en række litterære priser – bl.a. Årets Historiske Bog og Søren Gyldendal-prisen.

1864: Danmarks skæbneår – I dette foredrag kombinerer Tom Buk-Swienty sin viden fra førnævnte prisvindende bog og dens efterfølger, “Dommedag Als”, for at fortælle hele historien om den skelsættende krig, der i høj grad var med til at forme danskernes selvopfattelse som folk og nation.

Nis Boesdal
Tidligere journalist Nis Boesdal har i sin tid lavet en lang række programmer for Danmarks Radio. Nis Boesdal er en yderst efterspurgt foredragsholder – især når snakken falder på Danmarkshistorie, historiefortællinger, livskvalitet og Bibelens historier. Der er meget ofte fulde huse til hans humoristiske og nærværende foredrag, som især bliver benyttet hos oplysningsforbund, aftenskoler, kirker og foreninger.

Historier fra det gamle Danmark – I dette foredrag dykker Nis Boesdal ned i de ældste historier og fortæller om, hvor og hvorfor vi støder på dem den dag i dag i andre former på diverse medier – om det så er bøger, TV-programmer eller film. Nis fortæller om historiernes dybe rødder og ser på hvad de beretter om omstændighederne i fortiden.

Hvis du vil se flere foredrag om Danmarks historie, så kig ind på vores hjemmeside.

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.