Vi arbejder helt forkert!

Hvor meget skal danskerne egentlig arbejde? 

Det spørgsmål popper ofte op i medierne, og debatten er hårdt trukket op. På den ene side står dem der mener, vi skal arbejde mere, så vi bliver rigere, og på den anden dem der vil arbejde mindre, ikke mindst med argumenter om at stress, nedslidning og mistrivsel vokser.

Men hvad nu hvis vi stiller det forkerte spørgsmål? For som man siger, kan det at stille det rigtige spørgsmål, allerede være halvdelen af løsningen på problemet. Og hvad nu hvis kernen i problemet ikke er hvor meget vi arbejder, men hvordan vi arbejder?

Ramt af stress

Jeg ved hvad jeg taler om, for jeg var sygemeldt i næsten et år fra et job som Global Kommunikationschef i Novo Nordisk, hvor jeg i bagklogskabens klare lys brændte mit lys i begge ender. Jeg arbejdede forkert og for meget igennem mange år, og på toppen af det var jeg udfordret på hjemmefronten. Mit nervesystem var i alarm 24/7, og da det omsider begyndte at lysne på hjemmefronten, sagde min krop fra. En afsindig hovedpine gjorde det umuligt for mig at passe mit arbejde.

Mit sygefravær varede næsten et år, og når noget tager så lang tid, sætter det gang i mange tanker. Jeg anede ikke om jeg kunne håndtere arbejdslivet igen, men pausen var lige nøjagtig hvad jeg havde brug for. Jeg skulle nulstilles.

På trods af tvivl kom jeg efter et år, i 2021, tilbage til det job jeg havde forladt. Det var netop på det tidspunkt, hvor Novo Nordisk voksede og hvor arbejdspresset gik amok. Virksomheden blev den mest værdifulde i Europa og vi blev en del af en politisk kampplads, hvor Bernie Sanders og senere Donald Trump gjorde hvad de kunne for at sætte en kæp i hjulet for os. Men denne gang blev jeg ikke syg. Tværtimod lykkedes det os at holde tempoet, samtidig med at vi reducerede stressproblemer i afdelingen ganske betydeligt. Vel at mærke med samme antal medarbejdere.

Hvordan gik det til? Min sygdom havde fået mig til at reflektere på en måde jeg aldrig havde gjort før, for der var aldrig tid, når nye opgaver pressede sig på konstant. Men jeg blev nysgerrig på hvordan vi på en af Danmarks travleste arbejdspladser kunne gøre det anderledes, så vi ikke brændte ud. For det gør flere og flere i Danmark. Det har jeg set med egne øjne. For mange ledere er det et tabu, for i toppen af dansk erhvervsliv giver det ikke mange bonuspoint at tale om udbrændthed.

At transformere en arbejdskultur

Men da jeg kom tilbage, var jeg klar med en plan, for alternativet var, at jeg røg ned i hullet igen. Det håndtag vi skruede på, var måden vi arbejdede på. Modsat hvad jeg havde troet inden sygemeldingen, var løsningen på stigende arbejdspres hverken flere medarbejdere eller færre opgaver. Nej, der var en tredje vej, og den handler om at indrette sit arbejde på en måde så man er bevidst om sin tid og giver hjernen de bedste arbejdsbetingelser. Høj præstation og trivsel er nemlig ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. 

Hos mange fyldes kalendere op fra morgen til aften. Indbakken eksploderer. Vi snacker mails som aldrig før. Notifikationer tikker ind. Og inden vi når frokost, har vi brugt vores bedste mentale energi på at reagere på andres behov. Vores mest effektive timer om morgenen er brugt på trættende møder og på at svare på mails fra dagen før. Men mange af os er i virkeligheden mest produktive om morgenen, og derfor burde vi løse vores vigtigste opgaver i tidsrummet fra 8 til 11.

Her er mit bud på hvorfor vi gør det stik modsatte:

For det første hænger vi fast i en logik fra industrisamfundet om at mere ind (flere timer) automatisk resulterer i mere output. Men i vidensarbejdet er vi nødt til at frakoble tid med værdi. Hjernen er ikke en maskine, og vi leverer ikke kvalitet når den er træt.

For det andet er der det nogen kalder det evolutionære mismatch. Vi har kun været digitale de sidste 30-40 år, og det er vores hjerne, som er udviklet til et helt andet tempo, ikke vant til. Vores ældgamle ’savannehjerne’ er ganske enkelt ikke bygget til konstant støj, og derfor er den på voldsomt overarbejde i det samfund vi lever i i dag. 

Og for det tredje er der måden vi arbejder på. Vi forsøger at multitasker i et væk, hvilket gør os langsommere og får os til at lave flere fejl. Vi er under tidspres hvilket kvæler kreativiteten. Vores ’attention span’ er kortere end nogensinde, så vi forstyrrer os selv og hinanden i et væk, hvilket gør os mindre intelligente. Og nu er der noget der peger på, at AI, der ellers er udset til at gøre os mere effektive, resulterer i ’brain fry’ fordi vi drukner i output der slider mere, end det gavner.

Fordybelse bliver fremtidens superpower

Vi har ganske enkelt indrettet vores arbejdsliv så det er fyldt med forstyrrelser, møder, mails, notifikationer og konstante skift i kontekst. Ifølge et nyere studie fra Microsoft, modtager den gennemsnitlige vidensarbejder hver dag 117 mails og 153 Teams-beskeder. Og bliver i snit afbrudt hvert andet minut. Vi arbejder ikke i flow, men i fragmenter.

Til gengæld kan vi glæde os over, at løsningen ikke er raketvidenskab. Det handler i bund og grund om noget så enkelt som at genlære sunde arbejdsvaner, hvor evnen til fordybelse og langsomhed lever side om side med hurtighed og agilitet. Det tror jeg på er vigtigere end nogensinde i en verden med nye udfordringer og geopolitisk uro.

Så næste gang debatten kører i ring mellem “mere” eller “mindre”, skal vi udvide mulighedsrummet og spørge os selv hvad det egentlige problem er. Vi har nemlig brug for en samtale om hvordan vi med al den nye teknologi indretter vores arbejde, så vi giver hjernen de bedste arbejdsbetingelser. 

På den måde kan vi levere tankekraft fra øverste hylde.