Gå til primært indhold Gå til footeren

Stærke relationer skaber bedre trivsel – og bedre resultater

“Stærke relationer er ikke ‘nice to have’. De er afgørende for både trivsel og effektivt samarbejde.” Trivsel på arbejdspladsen er mere end frugtordning, flotte faciliteter og en årlig firmafest. I praksis opstår den i relationerne mellem mennesker – i måden vi taler sammen, lytter til hinanden og håndterer de situationer, der uundgåeligt opstår i en travl hverdag. Uanset om du er leder, arbejder i HR eller er en del af et team, har kvaliteten af jeres relationer direkte indflydelse på både arbejdsglæde og resultater.

Frank Knudsen

Konfliktcoach og mentor Frank Knudsen leverer ærlige og jordnære foredrag om konflikthåndtering, relationer og trivsel – med humor og praktiske værktøjer.

Når relationerne fungerer, følger resultaterne

Når relationerne er stærke, bliver samarbejdet lettere. Tilliden vokser, kommunikationen bliver mere åben, og det bliver nemmere at løse opgaver i fællesskab.

Samtidig peger forskning på noget vigtigt: Robusthed er ikke kun en individuel egenskab. Den opstår i høj grad i relationer. Studier viser, at mennesker håndterer pres og modgang bedre, når de oplever støtte fra kolleger og ledelse – og at social opbakning er en afgørende faktor for både trivsel og performance.

Et billede jeg ofte anvender er de høje sequoiatræer. Hver for sig er de overraskende slanke og høje og har relativt lave rødder. Men under jorden er deres rodsystemer flettet sammen. Det er netop det netværk, der gør, at de kan stå imod storme.

På samme måde gælder det i organisationer: Vi står ikke stærkere, fordi vi er robuste hver for sig – men fordi vi er forbundne.

Omvendt kan selv små misforståelser udvikle sig til større udfordringer, hvis dialogen mangler. Det påvirker ikke kun stemningen – men også kvaliteten af arbejdet.

 

Tør vi tage de svære samtaler?

En af de mest almindelige udfordringer i mange organisationer er ikke konflikterne i sig selv, men de samtaler, der aldrig bliver taget.

Når vi undgår det, der er svært at sige, opstår der let antagelser og frustrationer. Det kan skabe afstand mellem mennesker og svække samarbejdet over tid. Derfor er evnen til at tage dialogen – også når den føles ubehagelig – en afgørende del af en sund samarbejdskultur.

 

Lytning gør forskellen

God kommunikation starter ikke med at tale, men med at lytte. Og her ligger en vigtig pointe: Det handler ikke bare om at sige “jeg hører, hvad du siger”.

Det handler om mit mindset.

Lytter vi for at kunne svare – eller for virkelig at forstå? Når vi lytter med nysgerrighed og er villige til at sætte vores egne antagelser på pause, sker der noget vigtigt. Vi skaber tillid, styrker relationer og åbner op for en mere ærlig og konstruktiv dialog. 

 

Trivsel er et fælles ansvar

En sund arbejdsplads kan ikke implementeres som et projekt. I min bog er det hverken et ledelsesprojekt eller et udvalg der nedsættes og tænker ud af boksen og vender retur med et flot PowerPoint, der præsenteres til næste møde.  Det skabes i hverdagen – i de små handlinger og i den måde, vi møder hinanden på. I måden vi håndterer det vi ikke selv vælger, det vi har indflydelse på og det vi faktisk har kontrol over.

Det kan være så enkelt som at være nysgerrig frem for dømmende, tage dialogen i tide eller aktivt bidrage til fællesskabet. Når flere begynder at gøre det, ændrer kulturen sig gradvist.

 

Fra værdier på væggen til praksis på gulvet

Når vi arbejder bevidst med relationer og samarbejdskultur, vil det kunne mærkes. Samarbejdet bliver stærkere, misforståelserne færre, og tilliden større. Det skaber ikke bare bedre trivsel – men også bedre resultater. Trivsel må ikke blive akademisk uhåndterbart i fancy buzzwords på væggen, men udføres i de små daglige mødeøjeblikke.

 

Vi kan starte med os selv

Forandring starter sjældent med “de andre”. Den starter med os selv.

Når vi hver især tager ansvar for, hvordan vi kommunikerer, lytter og indgår i relationer, lægger vi fundamentet for en arbejdsplads, hvor både mennesker og opgaver kan lykkes. Vi styrker vores evne til at navigere i de vilkår, vi ikke selv vælger, bruge vores indflydelse klogt og fokusere vores energi der, hvor vi kan gøre en forskel. Det er her stærke relationer bliver afgørende: ikke fordi de fjerne udfordringerne – men fordi de gør os bedre i stand til at stå i dem sammen.

Hvis I ønsker at styrke relationer, kommunikation og fælles ansvar i jeres organisation, kan workshoppen “Fra konflikt til kontakt” være et godt sted at starte. Her viser Frank Knudsen, hvordan indsigt, lytning og personligt ansvar kan styrke tillid og samarbejde i en hverdag præget af forandring og pres.

I kan læse mere om workshoppens indhold og de konkrete udbytter for jeres team herunder, eller tage en uforpligtende dialog om, hvordan et forløb kan tilpasses jeres nuværende situation og behov.

Send en forespørgsel på Frank Knudsen

Booking og forespørgsel

Vil du vide mere?

Få et uforpligtende tilbud på workshoppen her.

Om foredragsholderen

Konfliktcoach og mentor Frank Knudsen leverer ærlige og jordnære foredrag om konflikthåndtering, relationer og trivsel – med humor og praktiske værktøjer.

Gå til foredragsholderens profil