Kun 21 % af danskerne er engagerede på jobbet – hvad gør vi ved det?

Engagementet er ved at forsvinde fra de danske arbejdspladser

Gallups State of the Global Workplace 2025 viser, at 77 % af danskerne trives på arbejde, og umiddelbart lyder det som en succes. 

Men tallene gemmer på en mere bekymrende virkelighed, for samtidig er kun 21 % af danske medarbejdere reelt engagerede i deres arbejde, og det betyder, at vi trives og har det godt på arbejdspladsen, men vi investerer os ikke følelsesmæssigt i det, vi laver – i opgaverne, i kollegerne og i det fællesskab, vi er en del af hver eneste arbejdsdag.

Vi giver med andre ord vores tid, men ikke vores hjerteblod, og det koster mere, end de fleste er klar over. 

Det vi ikke taler om

Det særlige ved den danske situation er, at vi ikke står over for et trivselsproblem, men et engagementsproblem, og den forskel er afgørende, fordi den betyder, at ingen råber op. 

Ingen møder på arbejde mandag morgen og siger: "Beklager kolleger – jeg kan godt se, at jeg er gået i socialt bakgear, men det får jeg styr på inden frokost." 

Det er præcis det, der gør problemet så svært at tage fat på, for når ingen oplever sig selv som en del af problemet, bliver det ved med at leve sit stille, dyre liv under overfladen.

Socialt bakgear er nemlig:

Det er fx samtalen, der ikke bliver taget, kollegaen der ikke bliver involveret, idéen der aldrig bliver luftet, mødet man ikke mentalt møder op til, og den brok i kantinen, der efterhånden er blevet så fast en del af inventaret, at ingen længere lægger mærke til den.

Det er ikke noget vi bevidst vælger, og det er heller ikke uvilje over for arbejdspladsen, der er årsagen til det sociale bakgear. 

Det er noget, der ubevidst sker, uden vi selv opdager det, og som kommer snigende som en tyv om natten – ofte fordi:

• vi har valgt jobbet af den forkerte grund
• jobbet har udviklet sig til noget, vi ikke længere kan identificere os med
• vores arbejdsopgaver ikke giver mening
• vi i en travl hverdag simpelthen har glemt at stille os selv det grundlæggende spørgsmål: hvorfor gør jeg egentlig det her? 

Konsekvensen er, at vi kører på autopilot. Vi passer vores arbejde dag efter dag – men har ofte glemt, hvorfor vi i sin tid valgte netop dette job og disse kolleger. 

Engagement er ikke det samme som motivation

Vi bruger ofte begreberne i flæng, selvom de beskriver to meget forskellige ting. 

Motivation er nemlig ustabil og svinger som vinden blæser. Der er dage, hvor vi er motiverede, og dage, hvor vi ikke er, opgaver der tænder os, og opgaver vi er nødt til at lave, og psykologisk forskning viser endda, at vores motivationsniveau topper omkring 40 års-alderen.

Engagement er noget andet og noget dybere. Det er lysten til at investere energi, opmærksomhed og følelser i en opgave, en relation og et fællesskab, og modsat hvad mange tror, er det noget, vi i høj grad selv kan påvirke, uanset leder, uanset arbejdsplads og uanset hvilke opgaver, der ligger i indbakken. 

Du kan derfor godt have en høj motivation uden at være engageret – men det har en række konsekvenser. Én af dem er, at motivationen langsomt dør, og vi får medarbejdere der møder op men ikke bidrager. 

Hvorfor det er relevant for virksomheder og organisationer?

For ledere og HR-ansvarlige er engagementsfaldet langt fra abstrakt statistik, men et konkret og målbart forretningsproblem, der viser sig direkte i fraværstal, i personaleomsætning og i organisationens evne til at fastholde, motivere og udvikle de dygtigste og mest værdifulde medarbejdere over tid – dem, virksomheden mindst har råd til at miste. 

Virksomheder med højtengagerede medarbejdere oplever ifølge Gallup 23 % højere profitabilitet, 51 % lavere personaleomsætning og 68 % forbedret medarbejdertrivsel, og det er ikke tal, der kræver store organisatoriske omvæltninger at påvirke. 

Det kræver, at vi forstår, hvad der driver engagement, og hvad der langsomt kvæler det, inden problemet er vokset sig større, end det behøver.

Men det vigtigste budskab er ikke, hvad ledelsen skal gøre. 

Det vigtigste budskab er, hvad den enkelte medarbejder og afdeling selv kan gøre i hverdagen, og her taler vi ikke om flere pep-talks, bedre kantineordninger eller flere hjemmearbejdsdage, men de små konkrete handlinger, som er med til at få en afdeling i fremdrift.

Det kræver blot en bevidst, daglig beslutning om at investere lidt mere af sig selv i opgaven, i kollegaen og i fællesskabet, for det er præcis det, engagement i praksis handler om.

Book SOCIALT BAKGEAR til jeres organisation

Med tyve års erfaring fra danske virksomheder og kommuner og en praksisnær tilgang, der kombinerer forskning, konkrete metoder og hverdagsrelevans, giver Merete deltagerne redskaber, de kan bruge allerede dagen efter. 

Virksomheder og organisationer kan nu booke workshoppen "Fra socialt bakgear til fremdrift – skab energi, engagement og stærkere samarbejde".

I vil ikke kun få indsigt i, hvorfor engagementet halter, og hvad det koster. I får konkrete greb til at gøre noget ved det på både individ- og teamniveau og deltagere, der går hjem med lyst og mod til at handle.

Forespørg uforpligtende og hør, hvordan SOCIALT BAKGEAR kan løfte jeres næste lederkonference, personalemøde eller udviklingsdag med indsigter om engagement, trivsel og arbejdsglæde, og hvad I selv kan gøre ved det, allerede fra mandag morgen.

Merete Bergman Smit er foredragsholder og konsulent med speciale i engagement, arbejdsglæde og sociale dynamikker på arbejdspladsen. Hun har i tyve år arbejdet med danske virksomheder og kommuner og er kendt for sin evne til at kombinere forskning med praksisnær humor og konkrete redskaber. Hendes foredrag eller workshop SOCIALT BAKGEAR retter sig mod alle medarbejdere – uanset titel – der ønsker at tage ansvar for deres eget engagement og bidrage til et stærkere fællesskab på arbejdspladsen.