Fire sekunder ind gennem næsen. Hold vejret i fire sekunder. Pust langsomt ud gennem næsen eller munden i cirka seks sekunder. Det er en enkel øvelse, men den rammer en pointe, jeg ofte vender tilbage til: Selv om du spiser helt fantastisk perfekt, kan din fordøjelse stadig fungere dårligt, hvis dit nervesystem er belastet.
Jeg plejer at samle forudsætningerne for en bedre fordøjelse i formuleringen ”god mad og ro på bagsmækken”. Maden er kun den ene del. Den anden er nervesystemet. Som læge og forsker gennem mange år og som en, der selv har døjet med IBS, har jeg set, hvor stor en rolle stress kan spille for tarmen.
Når jeg taler om stress, mener jeg det i videste forstand. Det kan være traumer tidligere i livet, overgreb, bekymringer, stress på arbejdet eller for lidt søvn. Det kan også være en totalt overbooket kalender, selvom du egentlig er glad og tilfreds med dit liv. En trafikulykke eller en operation kan også fungere som stress i kroppen.
Belastningen kan få vagusnerven til at blokere ned. Det betyder, at nerveforsyningen til tarmen bliver hæmmet. Vagusnerven starter i bunden af hjernen og løber ned langs halsen, gennem brysthulen og videre til fordøjelseskanalen. Den går blandt andet til galdeblæren, bugspytkirtlen, mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen.
Jeg ser den som det store kabel mellem hjernen og det enteriske nervesystem i tarmen. Kablet er kraftigt påvirket af stress. Derfor arbejder jeg ikke kun med, hvad der ligger på tallerkenen. I min præsentation af Mavero – om IBS, mikrobiomet og vejen til bedre fordøjelse er det netop samspillet mellem mikrobiomet og det belastede nervesystem, der står centralt.
Der går også masser af signaler den anden vej, fra tarmen op til hjernen. Måske endda flere. Et tarmsystem, som ikke arbejder, som det skal, kan derfor påvirke humøret i udtalt grad. Tarm og hjerne er ikke to adskilte områder. Vagusnerven forbinder dem.
Vagusnerven vil gerne have hvile og ro. Så klarer den fordøjelsen. Du kan stimulere den gennem vejrtrækning, berøring, kram, søvn og musik. Alt det, der føles roligt og rart og beroliger nervesystemet, kan få fordøjelsen til at fungere bedre.
En god nattesøvn hører med. Sov de otte-ni timer, du har brug for. Søvn skal ikke nedprioriteres, hvis vagusnerven skal have mulighed for at fungere. Yoga, meditation og breathwork kan også være konkrete måder at arbejde med nervesystemet på. Det samme gælder vekselvirkningen mellem kulde og varme.
Hvis du vil have noget helt konkret, du kan putte ind i dit program, bruger jeg denne vejrtrækning. Læg en hånd på brystkassen og en hånd på maven. Følg derefter rytmen:
Du kan også sætte lyd på udåndingen. Så får du endnu mere gang i vagusnerven. Det afgørende er den langsomme rytme og den længere udånding. Du giver nervesystemet et roligt signal i stedet for endnu en belastning.
Fiberrig og varieret mad, stabile måltider og støtte til mikrobiomet har stadig betydning. Men maden står ikke alene. Hvis kalenderen er overbooket, søvnen mangler, eller kroppen bærer på stress, kan selv den bedste tallerken komme til kort.
Gør derfor plads til ro på bagsmækken. Start helt konkret med én langsom runde: fire sekunder ind, fire sekunders pause og cirka seks sekunder ud. Tøm dig helt, hold en lille pause, og begynd igen.
Booking og forespørgsel
Send en forespørgsel her på Alice Højer Christensen
Fandt du blogindlægget inspirerende? Du kan booke Alice Højer Christensen til dit event. Kontakt os i dag og hør mere om mulighederne.
Speciallæge og forsker, der gør kompleks viden om tarmsundhed, IBS og mikrobiomet konkret og brugbar.
