Jørn Henrik Olsen

Om at indfange vinden, der vil blæse i morgen

Et alvorligt og humoristisk foredrag om livet efter coronanedlukning, restriktioner og vaccinationer. Hvad skal der til, før det bliver godt igen, både på det personlige plan og i forhold til fællesskaber og andre relationer?

Den tyske samfundsforsker Hartmut Rosa har givet udtryk for, at det gode liv skal tænkes helt om efter coronakrisen. Det lyder voldsomt nok. Skal vi virkelig til at tænke forfra, hvis vi skal finde os selv? Og os der er kommet lidt op i årene, er vi kommet i tidsnød, fordi vi nu skal tænke på, hvordan vi kan blive os selv igen?

Ensomhedens sorg - hvordan finde fornyet livsglæde og livsmod i sorgens landskab?

Tab og adskillelse kan åbne vejen til et liv i ensomhedens sorg. Som mennesker kan vi blive ramt alvorligt og dybt i menneskelivet, når vi mister én, vi måske netop ikke kan tåle at miste. Livet – herunder hele ens følelsesliv – ændres så meget af en sådan erfaring, at det kan være svært på ny at finde livsglæden, livskvaliteten og livsmodet.

Det er ofte et tungt sorgarbejde at leve. Mange kender fra deres eget liv til, hvordan livsglæden svinder ind. Foredraget giver mange gode idéer og tankeredskaber til at få givet plads til både glæden og modet, så ensomhedens sorg bliver brudt og tavshedens mørke bliver reduceret.

Forfatterens seneste bog ’Den blå ild: Ensomhedens længsel og skønhedens smerte’ (Vita Nuova Publisher 2016) rummer 10 essays med klar relevans for dette foredrag om ensomhedens sorg, og hvad der kan være nyttige svar på den tunge udfordring i oplevelsen af tab og sorg.

Målgrupper: Alt lige fra oplysningsforbund, kommuner (ældreområdet, sundhed, forebyggelse), virksomheder og kirker (sogneaftener og lignende). Foredraget kan tilpasses behov og målgrupper. Arrangørernes særlige ønsker kan også integreres og udfoldes.

Sorg - når man mister langsomt

At være pårørende til et menneske med demens eller Alzheimers er ofte forbundet med en betydelig og langvarig psykosocial belastning. Når sygdommen udvikler alvorlige tab – af for eksempel hukommelse, sprog, tids- og rumfornemmelse og ikke mindst samliv – kan det være en barsk udfordring for de livsvidner, der befinder sig tættest på sygdomsramte. Uventede lyspunkter kan også dukke op undervejs, men tit kan reaktionen på disse sygdomme bedst beskrives som en dybt indgribende sorg og krise.

Pårørende ser deres elskede person forsvinde mere og mere. Svære følelser og angst for fremtiden slår sine langstrakte skygger ind i hverdagslivet og udvirker handlingslammelse. Den fysiske og mentale nedslidning berøver dem livsenergiens og livsmodets depoter. Det almindelige gode helbred forringes, den sociale isolation øges, angst, depression, stress – og andre sorgreaktioner – rykker sig ind på den eller de nærmeste.

Det langsomme farvel får smerten og sorgen til at vokse. Foredraget afdækker, hvordan vi kan forstå sorgen og sorgens processer, og hvad vi kan gøre, når sorgen og smerten rammer os. Tværfaglige perspektiver på sorg som relation og følelse kan bibringe inspirerende hjælp til at leve og vandre i sorgens landskab.

Målgrupper: Alt lige fra oplysningsforbund til kommuner (ældreområdet, sundhed, forebyggelse, demensafsnit) og til foreninger og klubber (med et særligt fokus på for eksempel demens og Alzheimers). Foredraget kan tilpasses særlige behov, målgrupper og ønsker.

Ensomhed er en god ting

Ensomhed er en god ting – hvis man ikke havde sig selv at trækkes med, siger humoristen Storm P. De fleste mennesker kender til ensomhedsfølelser. Ensomhed kan være et godt sted at besøge. Men sandt er det også, at ensomhed ofte opleves som et trist sted at slå sig ned.

Ensomhed er både åbning og smerte. Som et frivilligt, opsøgt sted kan ensomheden være livsbekræftende og bidrage til livsmening. Ensomhed skaber ofte vej for fornyelse og kreativitet. Den kan være god og generøs, når den skaber frihed og uafhængighed, giver arbejdsro og understøtter et menneskes karakter. Men ensomhed kan også være ganske hårdhændet og ond. Hos mange kan den opleves som en noget pinlig, social smerte. Som en tyngende følelse af at være mislykket. Tit med alvorlige konsekvenser for helbred og velvære. Vi behøver i den grad andre – og en del af dette behov er at behøves af andre.

At være alene og at være ensom er mindst to forskellige ting. Foredraget afslører ikke blot dybe indsigter i ensomhedens problem, men giver også masser af inspiration til at lære den svære kunst at være alene og få gavn af den gode ensomhed. Formidlingen er iklædt humor – og krydret med overraskende, skæve perspektiver.

Foredraget stikker dybt ind i tiden og kan tilpasses vidt forskellige målgrupper. Er oplagt at tænke ind i et temaarrangement i en kommunes social- og sundhedsafdeling, ved en sogneaften, et højskolekursus eller en pædagogisk dag på en uddannelsesinstitution.

Når telefonen ikke ringer – så er det til mig!

Mange efterlyser en langsommere livsrytme. Ro, stilhed og tid til eftertanke er blevet en luksusvare. Men hvad gør vi konkret, når livet bliver hæsblæsende, og vi ikke rigtig kan falde til ro midt imellem livets valgmuligheder? Hvordan slipper vi ud af livets hamsterhjul?

Jørn Henrik Olsen har selv været en af verdens hurtigste forskere i langsomhed. Men den høje hastighed har sin pris. Ved hjælp af sjove, skæve og stærkt udfordrende analyser og perspektiver dykker han ned i et tidens mest udfordrende emner. Han afholder sig ikke fra at komme med gode forslag til problemløsninger. Forslag der vil give megen luft til fornyelse, hukommelse, kreativitet og livsmod både hos enkeltpersoner og i fællesskaber.

Foredraget kan tilpasses til vidt forskellige målgrupper. Dyb alvor kombineres med forløsende humor. Én ting er helt sikkert efter foredraget: Tilhørerne tænker mange tanker, der er længere end fem centimeter. Und jer selv et par stille timers afstand af livet – og bliv meget klogere på dét.

Sorg som kærlighedens dyreste pris

Livet skal åbenbart være svært. Det byder tit på smerte og sorg. Særlig ved adskillelse og tab mærker vi, hvor hårdt vi kan blive ramt.

Med kærlighed, nærhed og tilstedeværelse kommer sorg. Sorg er blevet kaldt kærlighedens og tilknytningens dybeste pris. Som mennesker kan vi opleve at miste det, vi absolut ikke kan tåle at miste.

Sorgen er måske endda helt nødvendig og livgivende. Gennem tværfaglige indsigter rækkes der inspirerende hjælp til at leve og vandre i sorgens landskab. Sorg er nemlig ikke et problem, der skal løses, men et liv der skal leves. Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve!

Foredraget er meget populært og er efterspurgt i vidt forskellige miljøer. Det kan fint udvides til hel- og halvdagskurser eller temadage på højskoler, på andre undervisningsinstitutioner og benyttes ved kirkelige kurser og sogneaftener.

Om at være pårørende til en psykisk syg

Hver tredje af os er pårørende til én, der lider af psykisk sygdom. Det er stærkt mentalt belastende at være tæt på et menneske, der lider af sygdomme som skizofreni, depression og angst. De bekymrende og opslidende tanker står i kø, og rådvildheden bliver let den dominerende magt. Mange oplever også en smertefuld ensomhed, både når de som pårørende forsøger at gøre noget eller kæmper med afmagtens følelser.

Det kan vitterlig være en barsk og sorgpræget udfordring at være livsvidner, der befinder sig tættest på personen med den psykiske lidelse og sygdom. Foredraget vil give støttende inspiration og tankeredskaber til den krævende pårørende-opgave. Det ikke blot belyser den indgribende ensomhed og sorg, vi kan opleve, når et andet menneske er vigtigt for os, det rummer også støttende indsigt til at gå vejen, når den truer med at blive mørklagt, måske helt indhyllet af det udsigtsløse.

Målgrupper: Alt lige fra oplysningsforbund til kommuner og til foreninger. Foredraget kan tilpasses særlige behov, målgrupper og ønsker.

Kedsomhed som hindring eller springbræt?

Den moderne uro, rastløshed og tomhed er et kendt problem. Mange menneskers oplevelse af kedsomhed indgår i det brogede billede af det moderne liv. Men hvordan udholder vi oplevelsen af kedsomhed? Er kedsomhed blot roden til alt ondt? Kan kedsomhed måske endda blive stedet for fornyelse og kreativitet?

Foredraget går direkte ’i kødet på’ nogle af de mest bærende forudsætninger for livet i dag. Det giver interessante, overraskende og ikke mindst udfordrende bud på, hvor vigtig kunsten at kede sig egentlig er. Alt krydres med humor og livsvisdom.

Kedsomhed kan resultere i ondskab, erfarings- og oplevelseslammelse, ja, men den kan også virke stærkt frisættende og nyskabende.

Jørn Henrik Olsens mangeårige forskning i kedsomhed gør det muligt for ham at tilrettelægge et stærkt analytisk og nærgående foredrag eller diskussionsoplæg for højskolekursister, gymnasielærere og mange andre målgrupper.

Undgå at brænde ud - Om det grænseløse arbejdsliv

Foredraget er et dybt alvorligt og humoristisk ’wake up call’ med fokus på disse spørgsmål: Hvordan undgå menneskelig nedsmeltning under trykket af det grænseløse arbejdsliv? Hvordan forhindres det, at opgaverne multiplicerer sig selv som champignon? Hvordan kommer arbejde og mening til at køre et godt parløb i (arbejds)livet? Hvordan styrkes den gode arbejdslyst, fornyelse og kreativitet?

Tidens gåde og problem bliver ikke løst i hast. De centrifugale kræfter slynger os ud til kanten af vores egen personlighed, vores identitet. Fortravletheden gør det vanskeligt at få sat klare retninger i livet. Stilheden, skarpheden og tavsheden har ringe vækstvilkår. Uroen sætter hurtigt (!) ind som en særlig sikkerhedsforanstaltning imod enhver form for eftertænksomhed. Netop eftertanken og refleksionen er en afgørende betingelse for, at vi kan gå berigede og klogere ind i fremtidens arbejdsliv og samfund sammen.

Foredraget går direkte i ’clinch’ med den grænseløse uro og kravenes mange kødannelser hos det enkelte menneske – og giver udfordrende modsvar til det grænseløse arbejdsliv. Accelerationen i livets hamsterhjul kan betyde menneskelig nedsmeltning. Men der findes modtræk til styrkelsen af den gode arbejdsglæde og –lyst.

Målgrupper: Alt lige fra oplysningsforbund til fagforeninger, jobcentre, virksomheder (f.eks. deres ledere og mellemledere, men også alle medarbejdere), skoler og uddannelsesinstitutioner. Det kan efter aftale tilpasses særlige arbejdsmæssige udfordringer.

Kunst og ledelse i grænselandet

Ledelse er en meget dynamisk aktivitet. Den skal møde accelererende forandringsbehov. Villighed til at gå ud i grænseområder eller overskride grænser er afgørende. Praktisk klogskab og visdom i lederskab i dag er derfor alfa og omega. I foredraget udfoldes det, hvordan kunstneres kreativitet kan vise nye veje til et bedre og klogere lederskab.

For mange vil det overraske at høre, hvordan de skønne kunster kan gøre lederskab meget bedre. Men det er egentlig en klokkegammel erkendelse, at kunsten kan inspirere og forny lederskab på kreative og spændende måder. Forestillingsevner udfordres på de mest fantastiske måder, når kunsten er en aktiv medspiller i de mange slags lederskaber.

Foredragsholderen tilrettelægger sit oplæg til målgruppen og måske specifikke behov for at lære nyt om det dynamiske samspil mellem kunst og ledelse.