Gå til primært indhold Gå til footeren

Louise Kjølsen

Cand. psych, feminist, influencer og debattør med foredrag om digital sikkerhed, sociale medier, feminismens mange ansigter og unges online liv.

5.00 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Louise Kjølsen

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

Meget tilfreds

Anna Rønberg Holgersen

Den Lave Højskole

Læs alle reviews
Book Louise

Send en uforpligtende forspørgsel på Louise Kjølsen

Eller ring

35 11 21 31

Et foredrag med Louise Kjølsen giver jer:

  • Gode råd til konkret håndtering af unges online problemer og internetsikkerhed, herunder nøgenbilleder og trusler
  • Vigtige pointer om tonen online, de urealistiske forventninger og idealer, som sociale medier skaber
  • En stærk formidler, der åbner samtalen om digital dannelse og møder jer i øjenhøjde

Send en uforpligtende forspørgsel på Louise Kjølsen

Foredrag om digital dannelse og digital sikkerhed

Louise “Twerk Queen” Kjølsen er født og opvokset på Nørrebro i København, hvor hun har boet hele sit liv på den samme gade. Hun har i årevis beskæftiget sig med unges digitale liv og de udfordringer, internettet bringer med sig: nøgenbilleder, hævnporno, online trusler og urealistiske kropsidealer. Louise har en kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet og mener selv, at hun fik feministiske værdier ind med modermælken – men det var først på Universitetet, at hun opdagede, at hun rent faktisk er feminist.

 

Om Louise Kjølsen – feminist, psykolog og foredragsholder

Louise Kjølsen, også kendt som “Twerk Queen”, er en markant stemme i Danmark, når det handler om feminisme, sociale medier og digital dannelse. Hun er født og opvokset på Nørrebro i København, hvor hun hele sit liv har boet på den samme gade – et miljø, der har præget hendes blik på samfund, kultur og ligestilling. Med en kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet og mange års erfaring som influencer, forfatter og debattør, bringer hun både faglighed og nærvær ind i sine foredrag.

 

Digital dannelse og sikkerhed

I en tid hvor unges liv leves online, og hvor sociale medier spiller en enorm rolle i selvforståelse og fællesskaber, er der brug for stærke stemmer, der kan guide os i, hvordan vi håndterer de udfordringer, der følger med. Louise Kjølsen tilbyder foredrag, hvor hun giver konkrete redskaber til at forstå og håndtere problemer som deling af nøgenbilleder, online chikane, trusler og de skadelige kropsidealer, der trives på nettet. Hun møder unge i øjenhøjde og skaber en samtale, der både er tryg, ærlig og lærerig.

 

Feminisme i praksis

Louise kalder selv feminismen en del af sit DNA. Allerede fra barnsben fik hun værdierne med sig, men det var på universitetet, hun for alvor fandt sproget til at definere sig selv som feminist. I dag arbejder hun aktivt for at vise, at feminisme ikke blot er teori, men noget, vi kan praktisere i hverdagen – i vores relationer, i vores sprogbrug og i vores måde at færdes online og offline.

 

Debattør og offentlig stemme

Udover sit arbejde med digital dannelse har Louise Kjølsen markeret sig i ligestillingsdebatten i Danmark. Hun har deltaget i utallige debatter, interviews og tv-programmer, hvor hun sætter fokus på alt fra kønsroller til internetkultur. I 2020 medvirkede hun i DR3-dokumentaren “Hvem vil voldtage Louise?”, hvor hun opsøger en såkaldt internet-trold, der sendte hende døds- og voldtægtstrusler. Dokumentaren understreger alvoren i den online chikane, mange – særligt kvinder – oplever, og Louises modige tilgang til emnet har skabt stor opmærksomhed og respekt.

 

Book Louise Kjølsen til jeres næste event

Ønsker I at blive klogere på digital dannelse, sociale medier, feminisme eller online sikkerhed, er Louise Kjølsen et oplagt valg som foredragsholder. Hendes oplæg henvender sig både til skoler, virksomheder, foreninger og konferencer, der vil tage de svære samtaler om, hvordan vi skaber et tryggere og mere ligestillet samfund – både online og i virkeligheden.

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Meget tilfreds

5 ud af 5

Tak for et rigtig fint oplæg for vores udskoling. Vores lærere har efterfølgende evalueret og reflekteret over dit indslag og de var glade for dit oplæg, og har brugt det som afsæt til mange gode snakke i klasserne efterfølgende. Din facon og din tilgang til tingene fik taget hul på nogle af de snakke der kan være svære at starte i en klasse, men efter at have hørt dig, så kørte det rigtig fint. Tak for hjælpen til at tage hul på det der kan være svært at tale om.

5 ud af 5

Louise var veloplagt og talte lige ind i folk. Charmerende, sjov og intelligent med skarpe pointer. Hun kunne få selv mænd til at blive feminister.

5 ud af 5

Louises måde at formidle ufiltreret omkring følsomme emner, som dickpics og ludder-udskamning gik rent ind hos vores elever og satte mange tanker i gang. Det var både underholdende, sagligt og oplysende. Især hendes fokus på, hvor grænsen går for hvornår noget er ulovligt og hvad samtykke egentlig betyder er vigtigt at få formidlet i den tid vi lever i. Efter foredraget gav Louise en workshop i twerking, som gav smil, sved og ømme muskler. Også her formåede hun at få hele elevflokken med på at skubbe til deres egne grænser igennem dansen. Jeg vil helt sikkert anbefale Louises foredrag til andre, som arbejder med unge og ønsker at hjælpe dem med at sætte grænser for sig selv og passe på andre.

Bedømt 5.00/5 baseret på 4 kundeanmeldelser

Foredrag

Louise Kjølsen foredrag:

Feministisk online selvforsvar

Internettet kan til tider minde lidt om det Vilde Vesten: det er uendeligt stort, fuld af mørke afkroge og lovgivningen synes ikke altid at gælde. Sheriffen, der skal håndhæve loven, mangler assistance, så derfor kan det være nødvendigt at forsvare sig selv. For hvad gør man, hvis man får et dick pic? Hvordan håndterer man, at en trold afsporer debatten i et kommentarspor? Hvad siger man til sin ven eller sit barn, hvis de har delt hævnporno? Og kan man finde dem, der sender krypterede trusler på mail?

Louise har selv været igennem mange af de ovenstående udfordringer og har erfaring med at forsvare sig online. Dette foredrag har derfor fokus på helt konkret håndtering af diverse online problemer, som især unge mennesker står overfor, samt almen digital dannelse og digital sikkerhed.

Målgruppe: 8.-9.-10. klasser samt gymnasier, produktionsskoler, universitetsstuderende og lignende. Foredraget er også særligt velegnet til undervisere, vejlederere og pædagoger, der også skal håndtere disse problematikker, og andre, der til dagligt arbejder med unge.
Forespørg: Louise Kjølsen Feministisk online selvforsvar

Louise Kjølsen foredrag:

SoMe Life - Guidelines til unge om, hvordan man begår sig på de sociale medier

De sociale medier og internettet er de sidste år hurtigt blevet en kæmpe stor del af vores hverdag og vores måde at interagere socialt. Unge mennesker burde være eksperter, da de jo er vokset op med at bruge sociale medier, men når vi ser på, hvor udbredt fænomener som dick pics og hævnporno er, virker det som om, deres moralske kompas er itu. Samtidig kan det være en udfordring for forældre, pædagoger og undervisere at vejlede de unge, da de ikke er på hjemmebane på disse platforme, og det kan ofte give berøringsangst.

Louise åbner op for samtalen og giver guidelines til at håndtere de førnævnte problematikker. Hun møder de unge i øjenhøjde og taler om tonen online, de urealistiske forventninger og de idealer, sociale medier skaber og generel digital dannelse.
Forespørg: Louise Kjølsen SoMe Life - Guidelines til unge om, hvordan man begår sig på de sociale medier

Louise Kjølsen foredrag:

Røvryst og feminisme anno right now - The Twerk Queen Show

Louise forklarer sit take på en moderne feminisme, som ligger langt fra hønsestrik og kussetryk på Femølejren – eller gør den? Hvordan kan man som kvinde tage sin seksualitet tilbage, og kan man reclaime ordet “luder”?

Hvad er kropsidealer, hvordan påvirker de os og hvorfor kan man ikke debattere samfundsnormer med glimmernegle, mavebluse og rød læbestift? Louise sætter også fokus på den kvindelige orgasme, blandt andet med den store klitoris quiz. Louise taler om dick pics, hævnporno og nøgenbilleder – og hvad forskellen er imellem de tre internet fænomener, og så skal vi selvfølgelig alle sammen have styr på, hvad samtykke er, og hvordan det gives.
Forespørg: Louise Kjølsen Røvryst og feminisme anno right now - The Twerk Queen Show

Send en uforpligtende forspørgsel på Louise Kjølsen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk