Fra slagtehus til verdensklasse whisky
Lasse Vesterby er CEO og medstifter af Stauning Whisky - skabt af en lille kreds af venner og familie og i dag et internationalt anerkendt destilleri. Overgangen fra et nedlagt slagtehus til et moderne destilleri på vestkysten er alt andet end traditionel.
Lasse Vesterby udfolder her fortællingen om iværksætteri båret af mod, stædighed og vedholdenhed. Undervejs blev fejl, forsøg og uvidenhed en fordel, fordi friheden fra “plejer” gjorde plads til originale løsninger.
Lasse Vesterby viser, hvordan man går fra ”vi prøver bare” til at drive en international virksomhed, der laver dansk whisky på niveau med de bedste i verden - og som får whisky-entusiaster og eksperter til at rette blikket mod Vestjylland.
Storytelling og uvidenhed som styrke
Stauning Whisky ved godt, at halvdelen af deres produkt er historien bag. Derfor skal historien også være fantastisk - og ikke mindst, ærlig. Derfor er branding og storytelling en essentiel del af Stauning Whiskys historie og én af grundene til deres store succes. Deres filosofi er, at alt skal være 100 procent ægte og ærligt - intet må pakkes ind i glitterpapir og smart markedsføring.
Stauning Whisky er båret af nysgerrighed og stædighed. En tilgang, der har gjort deres uvidenhed og manglende branchekendskab til en superkraft. For når man ikke har prøvet noget før, kan man ikke bare gøre, som man “plejer”. Man er nødt til at gøre det, man kan i den situation, man står i.
Lasse Vesterby fortæller om, hvordan netop uvidenhed om den branche, de ni venner og familiemedlemmer kastede sig ud i, har været altafgørende for Stauning Whisky succes. Hvordan de fandt på løsninger, der i dag har inspireret andre destillerier til at kigge mod Stauning og kopiere Vestjyske opfindelser - selv helt fra Skotland.
Værdier i dagligdagen og ikke bare på et stykke papir
Lasse Vesterby arbejder konsekvent med værdibaseret ledelse, og hos Stauning Whisky er værdier ikke noget, der ligger i en skuffe. De fungerer som et fælles sprog mellem medarbejdere og ledelse og som et klart kodeks for, hvordan man optræder - både internt og udadtil.
Værdierne er udviklet i fællesskab med medarbejderne, så alle ved, hvad kerneopgaven er, og hvad der skal til for at løse den. Når retningen er tydelig, bliver det muligt at skabe fælles resultater og drive en virksomhed i vækst uden at miste sammenhængskraften.
Det giver en kultur, hvor enhver kan udfordre beslutninger, stille spørgsmål og bidrage til retningen – og hvor forståelsen af virksomhedens grundlag bliver delt af alle.
Book Lasse Vesterby til jeres næste arrangement
Lasse Vesterby har over 20 års erfaring inden for iværksætteri, ledelse, storytelling, foredrag, og med en kompromisløs tilgang til kvalitet og autenticitet formår han at skabe foredrag, der både er underholdende, lærerige og anvendelige. Han er nærværende, entusiastisk og ikke bange for at dele de svære perioder og fejltrin sammen med de store sejre.
Lasse Vesterbys foredrag kan tilpasses jeres ønsker og kan efter aftale krydres med en smagsprøve på nogle af de gyldne dråber, der har været med til at sætte Stauning Whisky på verdenskortet.
Book Lasse Vesterby og få en foredragsholder, der ikke kun taler om innovation og forandring, men som selv har levet det og være med til at skabe et enestående dansk erhvervseventyr.