Vi har brug for ståsted og mening i den teknologiske samtid

Det er konsekvensen af en digital strømning og det gælder uanset om vi snakker om generel digitalisering/effektivisering eller om skærme og techgiganternes indtog i vores liv og samtale-infrastruktur. Og ikke mindst når det handler om den nuværende position overfor kunstig intelligens og generativ AI, som vi har store forventninger til og som er allestedsværende lige nu. 

Både i debatten og på politisk niveau, på arbejdspladsen, i skolerne og i hjemmene. På tværs af hele perioden er der en form for gennemgående tvivl og disharmoni mellem muligheder og realitet. Digitalisering skulle effektivisere, og alligevel har vi mere travlt end nogensinde. Internettet skulle give alle mulighed for at ytre sig og søge information, og alligevel er vores demokrati udfordret af misinformation og digital hadtale. De sociale medier skulle forbinde os, men der er også tegn på, at vi har vendt os væk fra hinanden. Med generativ AI stiller vi allerede spørgsmålstegn ved kognitiv outsorcing og tabt viden, læring og refleksion, mens flere og flere bruger sprogmodeller til følsomme og dybt private samtaler. 

For selv om vores hverdag er fuld af gode digitale muligheder, er der åbenlyse dilemmaer, og vi spørger måske: ”Hvad gør det ved vores samfund?” Hvordan beskytter vi vores faglighed?” ”Hvad med børnene?” ”Hvad gør det ved min arbejdsplads?” For undervejs i digitaliseringen gled det digitale ind i vores liv som en personlig pligt. Vi er både borgere, forbrugere, medarbejdere, forældre, meningsdannere, pårørende og du kan selv fortsætte listen. Vi er med andre ord dybt forbundet med teknologi og kunstig intelligens.

Mange oplever, at teknologien har medført et tab af forbindelse, der mærkes på tværs af samfundet og ikke mindst på nogle arbejdspladser, som i disse år kan registrere udbrændthed og stress hos medarbejdere. Samtidig italesættes hele tiden nye diffuse forventninger til effektivisering og mere tid på grund af generativ AI. Som igangsætter endnu mere tvivl og søgen efter mening.

Mening og ståsted findes ikke teknologisk – den er menneskelig

Men spørgsmålet er, om den søgen efter mening i virkeligheden kan løses med, at vi prøver at swipe mindset. For i den omstilling, vi har befundet os i igennem flere år, der har vi haft meget fokus på teknologien. Hvad kan den, hvordan kan den optimere, hvor meget kan vi bruge den.
Fortrinsvis fordele, men nu også ulemper. Eksempelvis er vi blevet mere opmærksomme på risici ved generativ AI og techgiganternes forretningsmodel.

Men måske er det bare et udtryk for, at vi sætter teknologien i centrum, som en form for motor for udviklingen. Hvilket kan være validt nok, men når vi gør det, så bliver teknologien blot noget, vi skal koble os på som mennesker. Dermed udfaser vi vores egen rolle og bevidsthed, som er en stor del af os, og som er afgørende for at skabe et godt samarbejde og trivsel og kommunikation.

Kan vi i virkeligheden bedst lede efter mening og kommunikation og værdi, hvis vi ændrer mindset? Fra at være teknocentrisk - hvor teknologien er i centrum til at lade det være menneskets rolle, der er i centrum.
Med andre ord:
I stedet for at spørge: ”Hvad gør teknologien ved os og for os?” så kan vi begynde med at spørge: ”Hvad gør vi med teknologien?”

Sådan kommer vi ud i et aktivt mindset fremfor et passivt mindset. Og der ligger der en form for mening. For vi mennesker har altid haft brug for at have indflydelse og handlekraft.