Klokken er to om natten. Et menneske kan være træt, irritabelt, stresset eller mentalt fraværende. AI'en er stadig tilgængelig. Henrik Tingleff beskriver forskellen helt enkelt: “Den har altid tid. Den har altid overskud. Den er altid klar.” Netop den tilgængelighed kan gøre AI mere tillokkende end den besværlige kontakt til et andet menneske.
For Henrik Tingleff og Imran Rashid handler problemet ikke kun om, hvor mennesker søger hjælp, støtte og tryghed. Det handler også om den træning, der forsvinder, når et svar altid ligger klar. Menneskelige relationer kræver relationelle kompetencer. De bliver udviklet i mødet med træthed, irritation, tøven og signaler, der ikke er entydige.
De to udfolder emnet i livestreamen Manual til mennesker #1: Hvad sker der med vores relationer, når AI bliver menneskelig?
AI tilbyder en anden norm. Tingleff kalder den friktionsløs. Samtalen bliver styret af den ene parts behov, mens AI'en tilpasser sig. Den bliver ikke distraheret og laver ikke tre ting på én gang. Den kan derfor fremstå mere opmærksom end et menneske, selv om den ikke har menneskets følelser eller intentioner.
Tingleff peger især på to relationelle kompetencer, der kan blive svækket. Den ene er evnen til at række ud. Den anden er evnen til at blive i ubehaget, når der mangler svar, afklaring eller tydelige signaler. Det er situationer, der opstår mellem mennesker. AI kan fjerne dem med et øjeblikkeligt svar og dermed også fjerne noget af den nødvendige øvelse.
Et forsøg fra Freiburg viser, hvor let den friktionsløse kontakt kan føles som nærhed. Tobias Kleinert samlede 500 studerende, som troede, at de chattede med en anden studerende. Halvdelen talte i virkeligheden med en simpel, promptet udgave af Googles PaLM2. Nogle fik almindelige høflighedsspørgsmål. Andre blev spurgt til livsminder, værdier og det, der betyder noget i relationer.
Efter en halv time vurderede deltagerne, hvor tæt de følte sig på samtalepartneren. Ved de personlige samtaler scorede kontakten med et menneske gennemsnitligt 3,8 på en syvpunktsskala. Kontakten med AI scorede 4,5. AI'en var bedre til at stille opfølgende spørgsmål, virke bekræftende og give indtryk af selvafsløring. Det er netop den adfærd, der normalt får mennesker til selv at åbne sig.
Rashid sammenligner mekanismen med et skakspil. AI'en ved, hvilket træk der kan få et menneske til at åbne sig. Den kan levere de rigtige sociale tegn uden selv at være sårbar. Som han formulerer det: “Den efterligner, hvad den ved om mennesker. Men den bekymrer sig ikke om mennesket.”
Da nogle deltagere bagefter fik at vide, at de havde talt med AI, faldt den oplevede nærhed markant. Det skete også blandt deltagere, der faktisk havde talt med et menneske. Oplysningen om afsenderen aktiverede altså en social bremse. Men følelsen af forbindelse var allerede opstået. Tingleffs pointe er, at det sociale system reagerer, før den bevidste vurdering når at følge med — en mekanisme han også udfolder i bogen Egodyret.
Rashid fremhæver samtidig det, der mangler i den skriftlige kontakt: øjenkontakt, ansigtsudtryk, stemmeføring og berøring. Et menneske kan sænke stemmen, tale langsomt og vise med blikket, at ordene er alvorligt ment. AI kan efterligne dele af stemmeføringen, men den deltager ikke med en krop, sanser og biokemi. Den kan stimulere uden at give den fulde menneskelige kontakt.
Hvis to mennesker begge bliver dårligere til at række ud og dårligere til at holde ud, når kontakten er vanskelig, ser Tingleff en risiko for mere ensomhed og flere brudte forhold. Alternativet kan blive en virtuel ven, kæreste eller kompagnon, der aldrig er træt og aldrig sender uklare signaler. Bekvemmeligheden risikerer dermed at ændre forventningen til, hvordan en relation bør føles.
Rashids modtræk er menneskekræfter og friktion. Han peger på de fysiske fællesskaber, hvor mennesker hjælper mennesker: skolelæreren, spejderlederen, psykologen, foreningslederen, koret, kirken og moskéen. Der, hvor en gruppechat kunne være den lette løsning, bør mennesker ifølge ham mødes fysisk. Friktionen skal heller ikke fjernes fra enhver situation. Pausen giver mulighed for at mærke, om forbindelsen faktisk er god, eller om den blot føles nem.
Næste gang et uklart signal skaber uro, ligger træningen derfor ikke i at få et hurtigt svar fra AI. Den ligger i at blive i uvisheden lidt længere og række ud til et menneske. Det er dér, relationelle kompetencer bliver brugt.
Se hele samtalen i livestreamen Manual til mennesker #1: Hvad sker der med vores relationer, når AI bliver menneskelig?
Book foredrag med Henrik Tingleff eller Imran Rashid via Athenas.
Mere fra oplægsholderne: henriktingleff.dk, bogen Egodyret, drimranrashid.com og Imran Rashid på LinkedIn.
Booking og forespørgsel
Send en forespørgsel her på Henrik Tingleff
Fandt du blogindlægget inspirerende? Du kan booke Henrik Tingleff til dit event. Kontakt os i dag og hør mere om mulighederne.
Psykolog, adfærdsekspert og forfatter der med varme og skarphed kortlægger vores indre “egodyr” og løfter samarbejde og beslutninger til et nyt niveau.
Kunstig intelligens
Kommunikation
Özlem Cekic
Kunstig intelligens
Preben Mejer
Kommunikation
Tommy Krabbe
