Danske somre byder stadig oftere på længere perioder med høje temperaturer. Det mærkes også på arbejdspladsen, hvor varmen kan påvirke både trivsel, koncentration og sikkerhed. Derfor er det vigtigt at kende reglerne og vide, hvordan arbejdet kan tilpasses under en hedebølge.
Ifølge DMI defineres en hedebølge som en periode, hvor gennemsnittet af de højeste dagtemperaturer overstiger 28 °C tre dage i træk, målt over hele landet.
Det påvirker ikke kun strandgæster og haveejere. Også danske arbejdspladser mærker konsekvenserne.
For mange medarbejdere betyder varme et mindre ubehag. For andre kan den have langt større konsekvenser. Høje temperaturer kan påvirke koncentrationsevnen, øge risikoen for fejl og ulykker og i værste fald føre til varmestress eller hedeslag. Det gælder især ved fysisk krævende arbejde eller arbejde i direkte sol.
Samtidig opstår de samme spørgsmål de seneste somre: Hvor varmt må der egentlig være på en arbejdsplads? Har medarbejdere ret til varmefri? Og hvad er arbejdsgiverens ansvar under en hedebølge?
Det korte svar er, at der ikke findes én fast temperaturgrænse. Til gengæld stiller arbejdsmiljølovgivningen klare krav om, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, også når temperaturen stiger.
I denne guide gennemgår vi reglerne, forklarer arbejdsgiverens ansvar og giver konkrete råd til, hvordan både ledere og medarbejdere kan håndtere varmeperioder på en sikker og hensigtsmæssig måde.
Der findes ikke én fast temperaturgrænse, som gælder i alle situationer.
Ved stillesiddende arbejde under normale klima- og arbejdsforhold er Arbejdstilsynets praksis, at temperaturen ikke bør overstige 25 °C.
Men under en hedebølge eller andre særlige klimaforhold gælder det:
I tilfælde af særlige klimaforhold, fx hedebølge, må det accepteres, at temperaturen ikke kan holdes under 25 °C i rummet, men det kan være nødvendigt at træffe passende foranstaltninger.
Arbejdstilsynet
Passende foranstaltninger omfatter blandt andet at skærme mod kraftig varmestråling, sørge for let og egnet arbejdstøj og give adgang til frisk drikkevand. Medarbejderne bør også have mulighed for hyppige pauser i køligere omgivelser, og ved fysisk krævende arbejde kan det være en fordel at skifte mellem forskellige opgaver. Hvis medarbejderne skal bære en varm uniform eller anden tung beklædning, kan der være behov for længere pauser.
Det korte svar er nej. Der findes ingen generel ret til varmefri i Danmark. Men det betyder ikke, at medarbejdere skal acceptere alle temperaturer.
Hvis varmen betyder, at arbejdet ikke længere kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, har arbejdsgiveren pligt til at reagere. Løsningen er dog sjældent at sende alle hjem.
Men hvad der er arbejdstid, og hvornår du må forlade dit arbejde og holde fri, er et arbejdsretligt spørgsmål. Om du må holde varmefri vil eventuelt fremgå af den overenskomst, du er omfattet af, eller øvrige aftaler mellem arbejdsgiver og dig som ansat.
I følgende afsnit har vi samlet diverse krav om, hvordan arbejdsgiver håndterer en hedebølge, så jeres organisation er klar til det stadig hyppigere problem. Flere af foranstaltningerne er med henblik på fysisk arbejde, da det er en af de særligt udsatte arbejdsgrupper:
Noget så simpelt som let adgang til koldt drikkevand kan gøre en stor forskel. Kroppen mister væske hurtigere ved høje temperaturer, og selv en mindre dehydrering kan påvirke koncentration og arbejdsevne.
Ved fysisk krævende arbejde kan det være en fordel at flytte de mest belastende opgaver til de tidlige morgentimer, hvor temperaturen er lavere.
Pauser giver kroppen mulighed for at komme ned i temperatur, særligt hvis de kan holdes i skygge eller kølige lokaler.
Er det muligt at bruge tekniske hjælpemidler eller fordele tunge opgaver mellem flere medarbejdere, kan det mindske risikoen for varmestress.
Ventilation, udluftning, solafskærmning og eventuelt mekanisk køling kan være afgørende, især i kontormiljøer og produktionslokaler.
Gravide, ældre medarbejdere og personer med hjerte-kar-sygdomme eller andre kroniske lidelser kan være mere følsomme over for varme end andre.
Når temperaturen stiger, arbejder kroppen hårdere for at komme af med overskudsvarmen. Blodkarrene udvider sig, pulsen stiger, og kroppen producerer mere sved for at køle sig selv ned.
Det er en naturlig proces, men den har en pris.
Hvis kroppen mister for meget væske, falder både den fysiske og mentale ydeevne. Flere internationale studier peger på, at høje temperaturer kan føre til dårligere koncentration, langsommere reaktionstid og flere fejl, særligt ved opgaver, der kræver vedvarende opmærksomhed eller fysisk anstrengelse.
Ved længere tids belastning kan symptomer som svimmelhed, hovedpine, kvalme, træthed og muskelkramper være tegn på varmestress. I alvorlige tilfælde kan kroppen miste evnen til at regulere temperaturen, hvilket kan udvikle sig til hedeslag, en akut og potentielt livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling.
Selvom varme kan påvirke alle medarbejdere, er der stor forskel på, hvor belastende en hedebølge opleves. Arbejdets karakter, omgivelserne og den enkelte medarbejders helbred spiller en afgørende rolle.
For kontoransatte handler udfordringen ofte om indeklima. Solopvarmede glasfacader, utilstrækkelig ventilation og mange mennesker i samme lokale kan få temperaturen til at stige markant.
Selvom kontorarbejde sjældent er fysisk krævende, viser forskning, at høje temperaturer kan påvirke koncentration, hukommelse og evnen til at løse komplekse opgaver. Det kan betyde flere fejl, lavere produktivitet og større mental træthed.
Medarbejdere, der arbejder udendørs eller udfører tungt fysisk arbejde, er blandt de mest udsatte. Solens UV stråler kombineret med fysisk aktivitet øger kroppens varmeproduktion betydeligt, og risikoen for varmestress stiger.
Her kan planlægning være afgørende. Mange virksomheder vælger allerede i dag at flytte de mest krævende arbejdsopgaver til de tidlige morgentimer eller etablere flere pauser i skyggen.
Store lagerbygninger og produktionshaller kan hurtigt blive meget varme, særligt hvis der er begrænset ventilation eller varmeudviklende maskiner.
Her kan temperatur, luftfugtighed og fysisk arbejde tilsammen skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere belastes langt mere, end termometeret alene antyder.
Buschauffører, renovationsmedarbejdere, bude og andre medarbejdere, som arbejder i køretøjer eller bevæger sig mellem mange lokationer, kan have svært ved at køle kroppen ned i løbet af arbejdsdagen. Her er det særligt vigtigt at køretøjet er udstyret med A/C.
Nogle medarbejdere er mere sårbare over for varme end andre. Det gælder blandt andet gravide, ældre medarbejdere og personer med hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller visse lungesygdomme.
Selvom arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdsmiljøet, kan medarbejdere også selv bidrage til at mindske risikoen.
Det gælder blandt andet ved at:
Hedebølger er ikke længere et usædvanligt sommerfænomen. Ifølge FN's Klimapanel (IPCC) og DMI forventes klimaforandringer at øge både hyppigheden og intensiteten af varmeperioder i store dele af Europa.
Det betyder, at virksomheder i stigende grad må betragte varme som en del af deres arbejdsmiljøarbejde på linje med ergonomi, støj og indeklima.
For mange organisationer bliver spørgsmålet derfor ikke længere, om næste hedebølge kommer, men hvordan arbejdspladsen er forberedt, når den gør.
Hedebølger er blevet en del af den virkelighed, danske arbejdspladser skal forholde sig til. Selvom der ikke findes en fast temperaturgrænse i lovgivningen, er arbejdsgiverens ansvar klart: Arbejdet skal altid kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Det kræver planlægning, fleksibilitet og et øget fokus på arbejdsmiljø – ikke kun når termometeret rammer de højeste temperaturer, men som en integreret del af virksomhedens indsats for trivsel og sikkerhed. Ved at kombinere viden om arbejdsmiljø med konkrete tiltag kan virksomheder skabe rammer, hvor medarbejdere kan arbejde sikkert og effektivt, også når sommeren viser sig fra sin varmeste side.
Ønsker I at styrke jeres indsats, kan det være en fordel at hente inspiration udefra. Hos Athenas finder I foredragsholdere, der sætter fokus på, hvordan virksomheder kan arbejde strategisk med arbejdsmiljø, trivsel og de udfordringer, som et varmere klima fører med sig.
Thomas Milsted giver konkrete værktøjer til at skabe sunde arbejdspladser med fokus på trivsel, stressforebyggelse og ledelse, mens Steen Gade perspektiverer, hvordan klimaforandringer påvirker samfundet og stiller nye krav til virksomheder.
Ønsker I et bredere perspektiv på bæredygtighed og ansvarlig ledelse, kan Steen Hildebrandt inspirere til, hvordan organisationer arbejder langsigtet med grøn omstilling og fremtidens arbejdsplads.
Arbejdsmiljø
Anders Stahlschmidt
Arbejdsmiljø
Merete Bergman Smit
Klima
Mickey Gjerris
Klimaforandringer
Mickey Gjerris
