Svend Brinkmann

Vi er det liv, vi lever

En sommerdag i 2018 modtog Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to blev pennevenner og begyndte siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Her fortalte Lili sin livshistorie: Om forelskelser i tyske soldater under krigen, om angst, sorg, lykke og en stræben efter værdighed gennem hele 33 år i psykoanalyse. Møderne og de indsigtsfulde samtaler blev til den anmelderroste bog Vi er det liv, vi lever (marts 2021), som dette foredrag også tager udgangspunkt i.

Hør i foredraget Svend Brinkmann fortælle om Lillis liv og om hvad hendes skæbnefortælling rummer af indsigt for os alle. Lilis liv minder os om skæbnens betydning, og i foredraget knytter Svend Brinkmann Lilis historie sammen med psykologiske perspektiver på lykke, dannelse og menneskelig værdighed.

Der er stadig noget at lære af mennesker, der som Lili har levet et langt liv!

Mit år med gud

Hvis man mener, at der er mindre mellem himmel og jord, end mange ellers går og tror, kan man da alligevel være religiøs? Kan ideen om Gud give mening for mennesker, der mangler forestillingen om en almægtig kraft i universet? Hvad er forholdet mellem etik og religion? Er det overhovedet muligt for et moderne menneske at forene et videnskabeligt verdensbillede med tro? Er troende mennesker lykkeligere?

I foredraget der tager udgangspunkt i Svend Brinkmanns bog af samme titel undersøger Brinkmann fra et personligt udgangspunkt svarene på disse og mange andre spørgsmål om tro. Svend Brinkmann har hele sit liv haft et uafklaret forhold til det religiøse, og i et forsøg på at nærme sig en afklaring har han hver måned gennem et helt år reflekteret over et nyt spørgsmål til det religiøse liv. Tilhørerne bliver på den måde inviteret med til et år med Gud. Det er et år med filosofiske, eksistentielle, videnskabelige og personlige perspektiver på tro og religiøs erfaring, hvor Svend Brinkmann har opdaget, at tro og religion er meget andet, end han troede.

Hvad er lykken?

Mennesker har formentlig altid reflekteret over, hvad lykken er: Er lykken at leve op til normer for et ærefuldt liv? At opleve mest muligt inden det er for sent? Eller at udleve sit fulde potentiale?

Mange har historisk kæmpet for retten til at være lykkelig, men i de senere år er ideen om lykken imidlertid ved at skifte fra at være en ret og til at blive en pligt. For det lykkelige menneske er et produktivt menneske, og der ansættes derfor Chief Happiness Officers i virksomheder, og nationer brander sig på internationale lykke-indexer. Lykken er blevet en pligt, som den enkelte selv har ansvar for at skabe. Det lyder næsten helt ulykkeligt!

Med udgangspunkt i den anmelderroste bog Vi er det liv, vi lever (marts 2021), der handler om en 93-årig kvindes liv med glæder os sorger, undersøger Svend Brinkmann også, om skæbnen stadig spiller en rolle i menneskers liv? Er det lykkelige liv et, hvor man er sin egen lykkes smed, eller måske snarere et, hvor man forsoner sig med sin skæbne?

Hvad er et menneske?

”Kend dig selv!” stod der over Apollontemplet i Delfi i det gamle Grækenland. I nyere tid er udsagnet fortolket som en opfordring til at gå på opdagelse i ens eget indre. Man skal kende sig selv for at kunne udvikle sig personligt, realisere sine indre potentialer eller blive den bedste udgave af sig selv. Ofte er selvudviklingen anset som en nødvendighed, ikke bare i privatlivet, men også på arbejdet.

Grækerne mente dog formentlig noget andet med udsagnet: Nemlig at man først og fremmest skal kende sig selv som et menneske. Altså som et væsen med visse almene karakteristika, der lever sit liv sammen med andre. At kende sig selv som et menneske er derfor et dannelsesprojekt, som er noget andet end individuel selvudvikling. Men hvad er egentlig et menneske? Hvor kan et moderne menneske hente ressourcer til at forstå, hvad et menneske er? Og hvordan realiserer man overhovedet sin menneskelighed?

Disse spørgsmål søger Svend Brinkmann at besvare i foredraget, der baserer sig på en kommende bog med samme titel. Gennem foredraget introduceres forskellige menneskebilleder – herunder det biologiske, rationelle, følende, sociale og religiøse menneske – og det diskuteres, om nutidens samfund overhovedet giver plads til at være menneske. Svend Brinkmann kommer også ind på, hvordan det menneskelige er under pres af en teknologisk udvikling, hvor mennesket konstant søges optimeret både psykologisk, medicinsk, neurologisk og digitalt.

Gå glip!

Svend Brinkmann blev kendt i offentligheden, da han i 2014 udgav bogen ”Stå fast”, som blev en bestseller ved at opfordre til modstand mod tidens udviklingstvang. Siden fulgte ”Ståsteder”, der mere opbyggeligt søgte at indkredse nogle etiske og eksistentielle grundværdier, som er værd at stå fast på. I sin bog ”Gå glip – om begrænsningens kunst i en grænseløs tid” fuldendes trilogien med en undersøgelse af, hvordan vi skal indrette os for at kunne stå fast på det, der er væsentligt og meningsfuldt.

Når man står fast på noget, må man nemlig gå glip af noget andet, men det er blevet svært, fordi der findes en udbredt frygt for at gå glip af noget, kaldet Fear of Missing Out (eller FOMO). Svend Brinkmann fortæller i foredraget om, hvordan mådehold og det at gå glip af noget ikke bare er en nødvendighed i en grænseløs udviklingskultur, men også er en indre del af et godt liv – både etisk, eksistentielt og psykologisk. Der er faktisk grund til at glæde sig over at ”gå glip” (Joy of Missing Out eller JOMO).

Ståsteder

Svend Brinkmann udgav for et par år siden bogen ”Stå fast”. Den blev en bestseller ved at opfordre til modstand mod tidens omsiggribende udviklingstvang og positivitet. Men bogen efterlod nogle grundlæggende spørgsmål: Hvad er værd at stå fast på i tilværelsen? Hvad har et menneske pligt til at gøre? Hvad er overhovedet et meningsfuldt liv?

Med ”Ståsteder” forsøger Svend Brinkmann at præsentere nogle svar på disse eksistentielle spørgsmål, der samtidig kan ses som en kritik af samtidens instrumentalisering, dvs. tendensen til at gøre alting til et middel til noget andet frem for at være et mål i sig selv. Med et strejftog gennem idéhistorien peger Svend Brinkmann på ti eksistentielle ståsteder, herunder værdighed, frihed, kærlighed, tilgivelse og sandhed, som er værd at stå fast på, og som bør opfattes som værdifulde i sig selv – også i vores forandringsfokuserede tid.

Stå fast: Et opgør med tidens udviklingstvang

Konstant udvikling af kompetencer, selvet og personligheden er blevet et krav i vores accelererende kultur. Evig forandring ser efterhånden ud til at være det eneste permanente i vores liv. Det er både inden for uddannelse, familie- og arbejdsliv, hvor fx medarbejderudviklingssamtaler og coaching hører til dagens orden. I dette Svend Brinkmann foredrag spørger han, om vi nu har nået grænserne for, hvor megen fleksibilitet og omstillingsparathed, mennesker kan kapere.

Hvad er konsekvenserne for menneskelig integritet, loyalitet og pligtfølelse, når man konstant skal være i udvikling? Kan vi virkelig finde retning i tilværelsen ved konstant at kigge ind i os selv og ”mærke efter”? Og hvilke alternativer findes for mennesker, der ikke hele tiden vil stræbe mod at ”finde sig selv”, men hellere vil stå fast i deres liv og affinde sig med sig selv? I dette Svend Brinkmann foredrag introduceres en tænkning, der betoner sindsro, værdighed og pligt, som modgift mod nutidens udviklingstvang.

Mennesket – det sørgende dyr

Sorgen er med rette kommet i centrum for det moderne menneskes refleksioner over tilværelsen. I disse år kommer løbende bøger, tv-programmer, film og musik om sorg. Endvidere er ny psykiatrisk diagnose for ”kompliceret sorg” på vej. Men sorg er ikke en sygdom, som kan overkommes, men et livsvilkår for mennesker, der evner at knytte sig til andre i kærlighed.

I dette foredrag udfolder Svend Brinkmann sorgens væsen og det vilkår det er at leve med sorgen – og diskuterer hvad sorgen fortæller om os som mennesker i den moderne verden, der kræver effektivitet, lykke og positivitet, hvilket på mange måder står i modsætning til sorgen som grundvilkår.

Det diagnosticerede liv

Vi bevidner tilsyneladende en epidemisk eksplosion i de psykiatriske diagnosers udbredelse for både børn og voksne. I løbet af et år vil cirka 25 procent af os kunne få mindst én psykiatrisk diagnose. Omtrent 10 procent af befolkningen er på antidepressiv medicin, og udskrivningen af psykofarmaka til børn er også steget meget.

Hvordan forklarer vi eksplosionen i de psykiatriske diagnosers udbredelse? Er mennesker sygere og mere afvigende end før? Eller har vores begreber om sygdom og sundhed ændret sig, så vi er blevet mere tilbøjelige til at diagnosticere og forstå vores problemer i lyset af det psykiatrisk-diagnostiske sprog?

Hvad sker der med et samfund, der i stigende grad anskuer dets problemer gennem diagnosernes optik? Og hvordan skal professionelle forholde sig til udviklingen? Med udgangspunkt i disse spørgsmål vil Svend Brinkmann stille skarpt på diagnosekulturen og de udfordringer, vi her møder.