Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover2

Mød sundhedsplejersken bag brevkassen, som giver gode råd til småbørnsforældre

Helen Lyng Hansen foredrag

Helen Lyng Hansen

Sundhedsplejerske, forfatter og brevkasseredaktør.

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

"Det var et virkelig godt og relevant foredrag. Enkelt og let forståeligt. Det var flot, at Helen gik ind på de betingelser, som vi bød. Det var faktisk kun et halvt foredrag, vi ønskede, da der skulle være plads til samtale bagefter."

Trine May Knutzen - Høje Taastrup Provsti Se alle referencer

Et foredrag med Helen Lyng Hansen giver jer:

  • En ekspert indenfor børns sundhed og opdragelse
  • Inspirerende og lærerige foredrag, som inddrager publikum
  • Stærke råd til at klare alle slags udfordringer når det kommer til jeres børns trivsel
Uforpligtende forespørgsel på Helen Lyng Hansen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Helen

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Interviews icon

Artikler

Forespørg nemt på pris og dato

Helen Lyng Hansen er uddannet sundhedsplejerske, og har i en længere årrække arbejdet med børn i sundhedsvæsenet. I dag driver hun sin egen online brevkasse, hvor hun giver gode råd til småbørnsforældre om alt fra børns søvn til opdragelse, sygdomme, kost m.m.

Et foredrag med Helen Lyng Hansen giver jer:

  • En ekspert indenfor børns sundhed og opdragelse
  • Inspirerende og lærerige foredrag, som inddrager publikum
  • Stærke råd til at klare alle slags udfordringer når det kommer til jeres børns trivsel

Børn, søvn, mad og opdragelse

Hvad gør I, hvis putningen driller, eller jeres barn vågner hver time i løbet af natten? Skal små børn altid smage på maden, og hvordan forebygger I kræsenhed? Hvordan lærer I et barn at høre, hvad I siger, og hvordan styrker I jeres barns selvværd? Det er bare nogle af de spørgsmål sundhedsplejerske Helen tager op i sine bøger, brevkassesvar og populære foredrag om børn, søvn, mad og opdragelse.

Helen er forfatter til et hav af bøger, herunder bogserien “Helens bog om…”, der henvendt til forældre, og som behandler en bred vifte af emner omkring børn og de problematikker, der typisk møder småbørnsforældre såsom søvn, sygdom, kost og ernæring, renlighed, opdragelse m.m. Det er også med udgangspunkt i sine populære bøger, at Helen holder foredrag.

Helens foredrag er for forældre med børn i alderen 0-6 år, eller forældre sammen med dagplejere/pædagoger, der arbejder med børn i aldersgruppen.

Book Helen Lyng Hansen til jeres næste event, og bliv klogere på jeres børn.

Se foredrag med Helen Lyng Hansen
Helen Lyng Hansen foredrag

Børn og opdragelse (børn fra 0-6 år)

Bliv klogere på både jer selv og jeres barn og lær at møde jeres barn, så det tør stå ved sig selv og får et sundt selvværd. Foredragets udgangspunkt er, at børn skal opdrages, og at tydelige voksne giver trygge børn.

Helen Lyng Hansen foredrag

Børn og søvn (børn fra 0-6 år, men med hovedvægt på børn i 0-3 års alderen)

Helen fortæller om, hvordan I “afkoder” jeres barns søvnproblemer og kommer med råd til, hvordan I løser dem. Publikum får et udbytterigt foredrag, der krydres med videocases fra virkelige småbørnsfamilier, som deltagerne kan spejle sig i. 

Helen Lyng Hansen foredrag

Børn og mad (børn fra 0-6 år)

Få masser af brugbare råd til, hvordan I hjælper jeres barn til at få et godt forhold til mad. Det handler ikke nødvendigvis om at børn skal spise alle former for grøntsager, men om at de skal få en god oplevelse med at spise. Helen giver også gode råd til børn, der ikke vil spise, eller børn der spiser for meget.

Helen Lyng Hansen foredrag

Netsundhedsplejersken Live (børn fra 0-6 år)

Mød Helen til et hyggeligt og udbytterigt café-arrangement, hvor I kan opleve brevkassen “live” og få svar på alle jeres spørgsmål om søvn, mad, amning og andre emner, der vedrører jeres barns trivsel. Deltagerne skriver deres spørgsmål på et stykke papir, angiver barnets alder og lægger spørgsmålene i en kurv. Helen trækker spørgsmål fra kurven og svarer ”live”.
For maksimalt udbytte kan der max være 40 deltagere.

Referencer

Det var et virkelig godt og relevant foredrag. Enkelt og let forståeligt. Det var flot, at Helen gik ind på de betingelser, som vi bød. Det var faktisk kun et halvt foredrag, vi ønskede, da der skulle være plads til samtale bagefter.

Trine May Knutzen

Høje Taastrup Provsti
15.01.2020

Få børnene tilbage i de gode søvnrutiner efter ferien

Helen Lyng Hansen er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske og har i en årrække arbejdet med børn og besvaret tusindvis af spørgsmål fra bekymrede forældre via sin online-brevkasse Netsundhedsplejerske.dk. Èt af de spørgsmål hun oftest bliver stillet handler om børn og søvnvaner. Helen har ligeledes et foredrag om samme som er yderst populært hos forældrene.

Ifølge Helen Lyng Hansen er børn forskellige og har derfor forskellige søvnproblemer med forskellige årsager. Det betyder, at der ikke er fælles løsning for alle, men mange års erfaring og en velafprøvet metodik har alligevel gjort en forskel for flere af de børnefamilier, som Helen har hjulpet. 

Sommerferien er slut, og småbørnsfamilier skal tilbage til hverdagen igen med gode søvnrutiner. I den anledning har vi interviewet Helen Lyng Hansen og bedt hende komme med sine bedste råd til gode sovevaner. 

Hvordan sikrer man, at hele familien kommer bedst op om morgenen og får en god start på dagen?

De fleste holder (heldigvis) en lang sommerferie, og det betyder ofte flere uger væk fra arbejde, dagpleje og daginstitution. Den lange ferie giver rigtig god mulighed for, at kunne sove længe, eller være lidt længere oppe om aftenen, hvis man har behov for dette, men når hverdagen atter melder sig, så er det godt at komme ind i rytmen. Det betyder, at man 5-6 dage før dagpleje- og institutionsstart meget gerne må begynde at skabe en rytme, som minder om hverdagsrytmen. Det betyder, at det vil være godt at stå op til fast tid om morgenen, sove middagslur til fast tid, have nogenlunde faste spisetider og også at blive puttet i seng om aftenen til nogenlunde fast tid – og altså den tid, som barnet normalt vil skulle puttes på.

Hvordan og hvornår skal du vække dine børn? 

Som udgangspunkt skal børn ikke vækkes. Små børn sover naturligt, når de har brug for at sove og de vågner af sig selv, friske og veludhvilede, når de ikke har brug for at sove mere. Derfor skal børn have lov til at sove, når de sover. 

Hvis børn f.eks. skal vækkes om morgenen, så skal man gøre dette omsorgsfuldt og kærligt. Man kan f.eks. trække gardinerne fra og lade lyset komme ind i rummet. Lys vil appellere til vågenhed og hjælpe barnet med at vågne. Man kan også sætte sig på sengekanten, tale stille til barnet, kærtegne barnet lidt. Nogle gange gå kortvarigt fra barnet, vende tilbage og tale lidt igen, så barnet får tid til at vågne stille og roligt op.

Hvornår skal de i seng? Skal vi lave om på sengetiderne igen hurtigt eller udfase dem mere stille og roligt? 

Tidspunktet for putning afhænger helt af barnets alder, hvad tid barnet står op om dagen, om barnet sover middagslur osv. De fleste mindre børn vil dog trives med at blive puttet omkring kl 19.30, hvis de skal op og i dagpleje eller daginstitution næste morgen.

Kan du nævne tre gode og tre dårlige søvnassociationer? 

Gode søvnassociationer er f.eks. en puttebamse, en slaskedukke, en putteklud, bestemte kærtegn, en godnatsang, godnathistorie eller lignende. 

Mindre gode søvnassociationer er f.eks. bryst, flaske, sut, at blive vugget i favn, hoppet med på en pilatesbold eller lignende. 

Søvnassociationer er gode, når de lærer barnet at falde i søvn på egen hånd, når barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med stedet, hvor det skal sove. Søvnassociationer er mindre gode, når de gør barnet uhensigtsmæssigt afhængig af den voksne. Det er naturligt, at små børn skal have bryst eller flaske, som en fast del af deres putteritual, men det bliver uhensigtsmæssigt, hvis barnet vågner en gang i timen og ikke kan sove videre, uden at få bryst eller flaske i munden…

Hvad gør jeg, hvis mit barn sover for tidligt om aftenen? Hvad gør jeg, hvis mit barn sover for sent? 

Man skal altid vurdere, om det er et reelt problem. Måske passer det rigtig godt at barnet går tidligt i seng, fordi det også skal tidligt op, eller måske trives barnet med først at sove sent om aftenen… Børn er ligesom voksne forskellige, og hvor vi hos voksne taler om A- og B mennesker, så taler vi om Lærker og Ugler hos børn. Og børn kan trives rigtig fint med en tidlig eller en sen rytme. 

Hvis man ønsker at ændre på barnets rytme, så skal man altid se på hele dagens rytme, man kan ikke bare lægge barnet tidligere eller senere i seng. Det kan godt lade sig gøre at ændre på en rytme, men man skal vide hvad man gør, hvorfor og hvordan.

Hvordan adskiller putning af spædbørn og babyer sig fra lidt ældre børn? 

Helt små børn har naturligt ofte behov for at falde i søvn i favn, ved at blive vugget, kærtegnet, beroliget – og bryst eller flaske vil naturligt indgå som en fast del af barnets putteritual. Men i takt med at barnet bliver ældre, så vil det være godt at man arbejder på at adskille bryst/flaske og søvn – og lærer barnet at falde i søvn i egen seng f.eks. med en puttebamse, og en godnathistorie. De lidt ældre børn har dog naturligt ofte stadig brug for, at man prioriterer tid på eller ved sengekanten og det er vigtigt at barnet forbinder det at sove med noget trygt og dejligt. Det skal være en hyggestund, det skal være dejligt at komme i seng. 

Hvordan tilvænner man sit barn, som er hjemme igen efter en god sommerferie hos bedsteforældrene uden for mange regler? 

Børn er ofte ret gode til at kende forskel på regler alt efter, om de er hjemme, i dagpleje, institution, hos bedsteforældre, hos venner og bekendte, i supermarkedet osv. De er ret gode til at agere i dette. Derfor skal man nyde, hvis de hos bedsteforældrene på grund af ferie har haft lidt mere frie rammer f.eks. i forhold til sengetider. Når hverdagen melder sig igen, så vil rytmen naturligt være en anden – være det som barnet normalt kender – genkendelighed giver tryghed, også når ferien er slut. 

Se foredrag med Helen Lyng Hansen
Uforpligtende forespørgsel på Helen Lyng Hansen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Helen Lyng Hansen
Helen Lyng Hansen

5 ud af 5 stjerner

"Det var et virkelig godt og relevant foredrag. Enkelt og let forståeligt. Det var flot, at Helen gik ind på de betingelser, som vi bød. Det var faktisk kun et halvt foredrag, vi ønskede, da der skulle være plads til samtale bagefter."

Trine May Knutzen - Høje Taastrup Provsti Se alle referencer

Foredragsemner med Helen Lyng Hansen