Gå til primært indhold Gå til footeren

Peter Olesen

Journalist, forfatter og ekspert inden for arkitektur med skarpe, humoristiske og tankevækkende foredrag om arkitektur, historie, livsglæde og dansk kulturarv.

5.00 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Peter Olesen

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

Peter Olesen har nogle tydelige holdninger til byens arkitektur og byrumsinventar, og formidler det på en god facon. Der er mange roser til byen og bylivet i hans oplæg, samt opfordringer til at se op og opleve mere. Peter Olesen formåede at trække fulde huse til arrangementet.

Mette Holm Pedersen

Kolding kommune

Læs alle reviews
Book Peter

Send en uforpligtende forspørgsel på Peter Olesen

Eller ring

35 11 21 31

Et foredrag med Peter Olesen giver jer:

  • Peter Olesens foredrag er underholdende og debatskabende
  • Hans foredrag tager blandt andet udgangspunkt i hans mange bøger, og berører en bred vifte af emner
  • Få indsigt i dansk historie, alderdom, arkitektur, København og livsglæde

Send en uforpligtende forspørgsel på Peter Olesen

Oplev en levende storyteller folde sig ud, blandt emner som bygningskultur og livsglæde

Peter Olesen er en af Danmarks mest engagerede og efterspurgte foredragsholdere, kendt for sin evne til at kombinere skarp viden med humor, personlig indsigt og levende fortælling. Som journalist, forfatter og ekspert i arkitektur og bygningskultur tager han sit publikum med på en rejse gennem dansk historie, livsglæde, sorg, høflighed og meget mere. Med afsæt i sine mange bøger og erfaringer fra både medier og byvandringer formår Peter at skabe nærværende og debatskabende oplevelser, der inspirerer og underholder

 

Om Peter Olesen – Journalist og forfatter med bred erfaring

Peter Olesen er uddannet journalist fra Fyns Tidende og har i en årrække arbejdet som TV-journalist ved Danmarks Radio (TVA) fra 1976-1990. Herefter var han forlagsredaktør fra 1990-1991, inden han begyndte sit virke som freelancejournalist og forfatter. Hans specialer spænder vidt – fra bygningskultur og arkitektur til sorg, savn, livsglæde, høflighed og omgangsformer.

 

Forfatter til en lang række bøger

Peter har skrevet adskillige bøger, som både har begejstret og inspireret læsere i hele landet. Han har blandt andet udgivet værker om bygningskultur, haver, København samt gader og stræder. Derudover har han skrevet bøger om høflighed, venskab og livsglæde, hvor hans særlige evne til at kombinere personlige refleksioner med samfundsmæssige observationer skinner igennem.

 

Underholdende og debatskabende foredrag

Når du booker Peter Olesen, får du en oplægsholder, der ikke bare leverer viden – men også humor, kant og debat. Hans foredrag kan handle om alt fra Københavns byudvikling og dansk historie til alderdommens glæder, sorgens vilkår og det gode naboskab. Emnerne spænder vidt og kan både være dybt personlige, som når han taler om sorg og livets store spørgsmål, og yderst visuelt og kulturhistorisk, når han inviterer publikum med på rejser gennem byrum, bygninger, broer, tårne og stille oaser i Danmark. Han er kendt for sin levende storytelling, hvor fakta og fortællinger flettes sammen, så publikum både griner, tænker og føler sig beriget.

 

Byvandringer og kanalrundfarter

Ud over at holde foredrag er Peter også kendt for sine populære byvandringer og kanalrundfarter. Her deler han sin store viden om arkitektur, bygningshistorie og kulturarv, mens deltagerne får et helt særligt indblik i byens sjæl.

 

Anerkendt stemme og prisbelønnet formidler

Peter er en fast stemme i Kristeligt Dagblad, hvor han skriver arkitekturklummer og refleksioner om aktuelle samfundsanliggender. Han anmelder også danske byer og modtager ofte invitationer til at give sin vurdering af byrum, arkitektur og bygningskultur.

Hans indsats er blevet anerkendt med flere priser, blandt andet Gyldendals faglitterære pris i 2013. Denne hæder vidner om hans evne til at formidle komplekse emner på en måde, der er både tilgængelig og inspirerende.

 

Book Peter Olesen til jeres næste arrangement

Peters foredrag er især populære hos foreninger, kommuner, forbund, kirker og skoler. Uanset om I ønsker et foredrag om arkitektur, dansk historie, sorg eller livsglæde, kan I se frem til en aften med dybde, humor og indsigt. Book Peter Olesen og oplev, hvordan hans ord kan åbne øjne, skabe refleksion og sprede smil.

Peter Olesen Foredrag

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Peter Olesen har nogle tydelige holdninger til byens arkitektur og byrumsinventar, og formidler det på en god facon. Der er mange roser til byen og bylivet i hans oplæg, samt opfordringer til at se op og opleve mere. Peter Olesen formåede at trække fulde huse til arrangementet.

5 ud af 5

Foredraget var helt til ug! Levende, inspirerende og tankevækkende. Peter kan bare det der!

5 ud af 5

Peter Olesen er en god formidler

5 ud af 5

En meget interessant dag sammen med Peter. Vi startede med frokost inden byvandringen, dernæst brugte vi næsten 3 intense timer på byvandring, efterfølgende redigering og spisning inden et inspirerende, medlevende foredrag senere på aftenen, som frembragte megen smil og latter. En indholdsrig, inspirerende dag i selvskab med en interessant, vidende og engageret foredragsholder.

Bedømt 5.00/5 baseret på 4 kundeanmeldelser

Foredrag

Peter Olesen foredrag:

Træhuse i København

I dette foredrag vil Peter Olesen tage jer med på en smuk tur gennem København. Mere specifikt, vil I opdage byens skjulte skat: Træhusene. Hovedstaden er nemlig langt mere end bare beton, brosten og asfalt.

Med udgangspunkt i Peters seneste bog, "Træhuse i København," vil han dele med jer, hvorfor træhuse er noget helt særligt. I vil få indblik i, hvorfor man oplever bedre luftkvalitet i et træhus sammenlignet med et betonhus. Træhuse besidder nemlig en naturlig ventilation og evnen til at ånde – hvor lydene fra knirkende gulve og blide briser inviterer til hygge.

I foredraget vil Peter udforske 40 forskellige københavnske bygningsværker i træ. Hver af dem er unik og byder på sin egen særlige charme. Det er også værd at bemærke, at flere af disse træhuse er designet af anerkendte arkitekter som Martin Nyrop og Bjarke Ingels. I vil passere ikoniske steder som Amalienborg, Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro, Det Japanske Tårn i Tivoli, Ballonparken på Amager, Dansepavillonen i Sydhavnen, Norske Hytte i Søndermarken, Tennishallen på Rygårds Allé og mange flere.
Forespørg: Peter Olesen Træhuse i København

Peter Olesen foredrag:

Dansk arkitektur, uden arkitekter

Dansk arkitektur bliver ikke kun til med arkitekter som skabende formgivere. Rundt omkring i vores bygningslandskab findes der masser af bygninger, som er opstået uden brug af arkitekter. Bygninger fra før vi overhovedet fik en dansk arkitektuddannelse og bygninger fra vores egen tid. Med vild kreativitet i økologiske landsbyer, i husbådskolonier, i kolonihaverne, hos kunstnere, der tegner deres egne atelierer, blandt dem der bygger deres egne huse i trætoppene, og i de havnemiljøer hvor små fiskeskure opstår helt uden myndighedskontrol.

Peter Olesen kommer vidt omkring og besøger 40 forskellige lokaliteter. Det giver et smittende og indtagende indblik i en dansk bygningskultur, som uundgåeligt vil overraske og inspirere mange læsere. Ser Danmark virkelig også sådan ud?

Oplev et levende og inspirerende foredrag. En levende storytelling.
Forespørg: Peter Olesen Dansk arkitektur, uden arkitekter

Peter Olesen foredrag:

Høflighed og vore omgangsformer og manerer

Er vi egentlig bedre i provinsen end i storbyerne? Er København værst? Og hvorfor er svenskerne, englænderne og franskmændene bedre end danskerne og københavnerne? Hør Peter Olesens bud.

Interesserer vi os ikke for hinanden mere – men kun for os selv? Hvad er det for et kulturskifte, vi har oplevet her de seneste år? Skal det fortsætte på samme måde og kan det ændres igen? Hvem svigter i opdragelse og dannelse – familien – skolen – daginstitutionen? Er dannelse overhovedet et begreb i vores tid?

Peter Olesen prøver i dette foredrag at komme rundt om det hele og reflekterer over de enkelte temaer - og lægger til sidst op til debat med deltagerne.
Forespørg: Peter Olesen Høflighed og vore omgangsformer og manerer

Peter Olesen foredrag:

Stille København

I Peter Olesens foredrag "Stille København" guider han sit publikum til 40 af hovedstadens stille oaser – områder, hvor man kan søge ly, ro og fred for storbyens larm og travle puls.

En metropol som København er nødvendigvis både larmende og fortravlet, det er en del af dens identitet og dens charme. Men derfor kan man alligevel godt ind­imellem have brug for at søge hen et sted for at puste ud, sætte sig ned og nyde stilheden. Og tage en dyb indånding.

Gå med Peter Olesen ind i Rådhushaven, Grønnegården, Bibliotekshaven, områderne omkring Sankt Petri Kirke og Christians Kirke, ind i Frederiksberg Have eller Landbohøjskolens Have, kom med i Heerup Haven eller i Østre Anlæg. Mulighederne er mange og ofte overraskende tæt på de områder, hvor byens puls er højest. Til storbyens store og små lommer med ro og fred. Nyd stederne og de pauser, de indbyder til. De er hver især noget helt særligt.

I 2016 udkom Peters nye bog af samme navn, der ligeså tager læseren med på en rejse til de stille oaser i Storbyen.
Forespørg: Peter Olesen Stille København

Peter Olesen foredrag:

Sorg

Peter Olesen står bag et hav af bøger om sorg: ”Min mor døde. Min far døde”, ”Børn om mors og fars død”, ”Mit døde barn”, ”Børn af alkoholikere”, ”Min mand døde. Min kone døde”, ”Pårørende om demens” og ”Så længe mit hjerte slår”. Og siden også ”Pårørende til psykisk syge”.

Disse bøger har gjort Peter meget efterspurgt med foredraget om sorg, hvor han blandt andet fortæller om sin egen baggrund med en far, der døde, da Peter var 15 år. Han citerer fra bøgerne, hvor en lang række skribenter har skrevet om tab af forældre, børn og søskende. Peter fortæller om danskernes generelle forhold til død og tab – og vores ofte forkrampede måde at behandle mennesker i sorg på.
Forespørg: Peter Olesen Sorg

Peter Olesen foredrag:

Peter Olesen anmelder en by

Peter Olesen bliver ofte også brugt til at stille skarpt på en konkret by, så han tillader sig at sige alle de artigheder utilsløret, som man ellers ikke kan sige, hvis man bor i byen. Bagefter stikker han af, og så må byen selv om resten. Det giver ofte meget gode, konkrete forspæningsresultater.
Forespørg: Peter Olesen Peter Olesen anmelder en by

Peter Olesen foredrag:

Lys eller ej - København og Paris, når mørket falder på

København er mørkets by og Paris er lysets by. København gør nærmest en dyd ud af at gå i sort, når mørket falder på, mens Paris går den modsatte vej og illuminerer ikke færre end 250 af sine væsentligste bygninger, monumenter, statuer og broer. Men behøver det egentlig være sådan, behøver vi danskere fortsat sværme så meget for mørket og være så puritanske, at vi næsten ikke tør fremhæve noget som helst aften og nat i dette mørke, kolde og nordligt beliggende land?

Der er med Peter Olesens foredrag lagt op til heftig debat om et noget følsomt emne. I generationer har arkitekter lært, at belysning er ukultiveret, vulgært og tivoliagtigt. Men har de samme arkitekter følt sig provokeret af belysningen i f.eks. Paris, Rom eller London – eller har de tværtimod nydt den – uden at tage idéen med hjem til lille Danmark, der kun tør belyse meget lidt?
Forespørg: Peter Olesen Lys eller ej - København og Paris, når mørket falder på

Peter Olesen foredrag:

Københavns tårne

Peter Olesens bog "Københavns tårne", beskriver langt over 100 af Københavns og Frederiksbergs 500 tårne, spir og kupler. Det er en sand lystrejse gennem det københavnske tårnrige, kendt som "tårnenes by", og af brygger Carl Jacobsen kaldt "Byen med de skjønne tårne"

Peter fortæller i foredragsform, ledsaget af alle bogens fotos, om sin begejstring for byens mange forskellige tårne, ikke kun på de mest majestætiske bygninger, men også på de mere ydmyge etageejendomme. Og han efterlyser større respekt for tårnene og ikke mindst at få de vigtigste af dem belyst om aftenen. Kom til et spændende og engageret foredrag med Peter, der om nogen har skrevet et utal af bøger om København.
Forespørg: Peter Olesen Københavns tårne

Peter Olesen foredrag:

Havnerundfart med Peter Olesen

Peter Olesen har gennem mere end 20 år guidet særlige havnerundfarter i Københavns havn og kanaler. To timer til hver tur med personlig, subjektiv guidning og højt humør. Han lægger ikke fingrene imellem. Der sker en masse i København i disse år, havnefronten er under total forvandling, og der er meget spændende at se.
Forespørg: Peter Olesen Havnerundfart med Peter Olesen

Peter Olesen foredrag:

Broerne i København

København er en ægte bro-by. Her er alle de gamle broer, en lang række nye fra 2000’erne, og flere er på vej. Derfor er det på tide med en status. Peter viser rundt til et udvalg af hovedstadens utallige broer – over havneløbet og de forskellige kanaler og til en lang række broer inde på land. Både de gamle og de nye. Vi skal over mange steder på gåben, på cykel, i bil eller bus, over vand og over land eller jernbane.

Peter er ikke bange for at sige sin mening: Han roser de nye broer for at lege med lyset, når mørket bryder frem. Og han efterlyser samtidig en bedre skiltning ved den enkelte bro med navn og byggeår. Peter fortæller med lune og entusiasme om broerne og deres historie. Her er historier og fakta for alle, der elsker at opleve hovedstaden fra nye sider.
Forespørg: Peter Olesen Broerne i København

Peter Olesen foredrag:

Stille Odense

Odense er en voksende by, der så småt kan begynde at kalde sig for en storby. Og med storbyer medfølger støj og larm. Findes der mon et par rolige idyller rundt omkring i Odense? Peter Olesen har taget udfordringen op og har fundet flere af slagsen. Disse steder kan I høre meget mere om i foredraget "Stille Odense", der bygger på Peters bog af samme titel.

Mennesker, som lever i de travle byer, der i en rivende udvikling, har brug for steder, hvor de kan stoppe op og trække vejret. Det ved Peter selv. Derfor guider han jer i foredraget til nogle af Odenses smukkeste og mest beroligende lokationer. Det kan være nogle af de fine haver og havnen.

Peter holder glad og veloplagt foredrag om stillemulighederne i Odense - ledsaget af alle bogens gode fotos taget af fotograf Henrik Bjerregrav.
Forespørg: Peter Olesen Stille Odense

Send en uforpligtende forspørgsel på Peter Olesen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk