Lars Bangert Struwe

- Hvordan kæmper vi, og hvad betyder det for os?

Droner, kunstig intelligens og cyberangreb ændrer måden, vi fører krig på. Samtidig spiller skyttegrave, ammunition og forsyninger stadig en afgørende rolle. Hvordan ser fremtidens krig ud, og hvad betyder udviklingen for Danmark?

Med udgangspunkt i sin nye bog “Fremtidens krig” tager historiker og sikkerhedspolitisk ekspert Lars Bangert Struwe publikum med til konflikterne i Ukraine, Gaza og Iran. Han viser, hvordan moderne teknologi og traditionelle kampformer spiller sammen, og hvorfor nye våbensystemer ikke nødvendigvis gør krige lettere at vinde.

Gennem fem former for fremtidig krig, fra lynkrig og udmattelseskrig til præcisionskrig og hybridangreb, giver han indblik i, hvordan konflikter udvikler sig, og hvilke konsekvenser de kan få langt fra frontlinjen. 

Han trækker samtidig perspektiverne til Danmark, hvor trusler mod energiforsyning, kommunikation og virksomheder stiller nye krav til vores sikkerhed og beredskab.

Foredraget kan tilpasses med særlig vægt på: militær udvikling, teknologi og innovation eller konsekvenserne for virksomheder og civilt beredskab.

Foredraget er relevant for: Virksomheder, ledergrupper, myndigheder, forsvars- og beredskabsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og foreninger, der ønsker at forstå fremtidens krig og dens betydning for Danmark.

USA, Kina, Rusland, Indien og Europa – Pentartkiet - kæmper om magt og indflydelse. Krig er vendt tilbage som politisk redskab. Handel, teknologi, energi og råstoffer er blevet sikkerhedspolitik. Og en beslutning i Washington, Beijing eller Moskva kan hurtigt få konsekvenser for danske virksomheder og organisationer.

Hvordan finder man ud af, hvad der faktisk er vigtigt i den konstante strøm af kriser og dramatiske nyheder?

Lars Bangert Struwe arbejder professionelt med geopolitisk og sikkerhedspolitisk analyse. I dette foredrag giver han først sit aktuelle bud på den nye verdensorden, de vigtigste konflikter og de udviklinger, vi bør holde særligt øje med.

Men han gør noget mere.

Han åbner sin analytiske værktøjskasse og viser den metode, han selv bruger til at forstå udviklingen.

Med Lars Bangert Struwes analysemodel bliver publikum taget trin for trin gennem arbejdet med en aktuel geopolitisk problemstilling. Hvem er aktørerne? Hvilke interesser har de? Hvad forsøger de at opnå? Hvilke politiske, økonomiske og militære magtmidler råder de over? Hvilke begrænsninger har de? Hvilke handlemuligheder findes der? Og hvilke scenarier kan udviklingen føre til?

Pointen er ikke at forudsige præcist, hvad der sker. Det kan ingen. Pointen er at analysere systematisk, reducere kompleksiteten og blive bedre til at se, hvilke udviklinger der virkelig betyder noget.

Publikum får derfor ikke kun Lars Bangert Struwes vurdering af verden. De får indblik i, hvordan vurderingen bliver til – og en metode, de selv kan bruge, næste gang en international krise rammer.

Foredraget kan udvides til workshop. Her arbejder deltagerne selv med analysemodellen på en aktuel geopolitisk case eller på en problemstilling, der har direkte betydning for deres egen organisation. Det kan gennemføres som en kort øvelse i forlængelse af foredraget, som halvdagsworkshop eller som en strategisk heldagsworkshop, hvor analysen omsættes til scenarier og konsekvenser for organisationen.

Foredraget er relevant for: virksomheder, bestyrelser, ledergrupper, myndigheder og organisationer, der har behov for at forstå geopolitik, sikkerhed, risici og den verden, deres strategi skal fungere i.

Energipriser, forsyningskæder og sikkerhed svinger ikke længere efter én dirigent, men fem: USA, Kina, EU, Indien og Rusland. Det mærker både ledelser, medarbejdere og borgere i hverdagens valg, fra investeringer og eksport til kultur og politik.

Lars Bangert Struwe folder den historiske pentarki-logik ud og viser, hvordan skiftende alliancer har formet verden før -- og hvorfor små stater som Danmark og de nordiske lande skal manøvrere klogt mellem giganterne. 

Med NATO i gang med sin største forandring i årtier og Norden samlet i alliancen er Danmark rykket tættere på epicentret. Det påvirker vores sikkerhed, økonomi og hverdag -- fra forsvarskapacitet og cyber til forsyninger og civilt beredskab. 

I får et helhedsbillede, der samler det multipolære landskab med den konkrete virkning hjemme: klare modeller, realistiske prioriteringer og næste skridt til handling. 

Book Lars Bangert Struwe, hvis I vil placere jer rigtigt mellem magtcentre og udnytte Danmarks strategiske position.

Fra de store strategiske tænkere til din egen organisation

Hvorfor lykkes nogle strategier, mens andre ender katastrofalt? Og hvorfor holder ledere og organisationer nogle gange fast i en strategi, selv efter at verden omkring dem har ændret sig?

Strategi handler ikke om at kunne forudsige fremtiden. Det handler om at kunne sætte mål, prioritere sine ressourcer og træffe beslutninger, selv om man ikke kender alle konsekvenserne.

Lars Bangert Struwe tager publikum med gennem strategiens historie og viser, hvordan nogle af historiens største ledere har forsøgt at løse netop dette problem. Fra Sun Tzu og Clausewitz over Napoleon og verdenskrigene til Ukraine og nutidens stormagtskonflikter.

Undervejs bliver de historiske erfaringer omsat til problemer, som moderne ledere kan genkende. Hvad er forskellen på et mål og en strategi? Hvad gør man, når ressourcerne ikke rækker til alle ambitionerne? Hvordan prioriterer man? Hvordan tager man højde for konkurrentens handlinger? Og hvornår skal man erkende, at planen ikke længere virker?

Foredraget giver deltagerne en introduktion til strategisk tænkning som et praktisk ledelsesredskab. Ikke en færdig opskrift på den rigtige strategi, men en bedre måde at stille spørgsmål på, før de store beslutninger bliver truffet.

Foredraget er relevant for: ledere, bestyrelser, virksomheder og organisationer, der arbejder med strategi, ledelse, forandring og beslutninger under usikkerhed.

10.000 års kamp om teknologi, innovation og det næste afgørende forspring

Fra køllen og buen over krudtet, jernbanen og maskingeværet til kampvognen, atombomben, dronen og kunstig intelligens. Mennesket har gennem hele historien forsøgt at bruge teknologi til at få overtaget over sin modstander.

Men historien viser også noget andet: Det er sjældent teknologien alene, der afgør, hvem der vinder.

Lars Bangert Struwe tager publikum med på en tempofyldt rejse gennem krigens og teknologiens historie. Hvorfor kunne romerne besejre stærkere modstandere? Hvordan ændrede krudtet både krigen og samfundet? Hvorfor blev maskingeværet i første omgang så katastrofalt misforstået? Hvordan ændrede kampvognen slagmarken? Og er dronen og AI ved at skabe en tilsvarende revolution?

Rejsen ender på nutidens slagmarker. I Ukraine kombineres billige droner med satellitter, sensorer, elektronisk krigsførelse og digitale systemer. Robotter overtager opgaver, der tidligere krævede soldater, og kunstig intelligens kan behandle informationsmængder, som mennesker ikke selv kan overskue.

Det gør krigen til et ekstremt laboratorium for en teknologisk udvikling, der også er på vej ind i resten af samfundet.

For historiens måske vigtigste lære om ny teknologi er, at vinderen ikke nødvendigvis er den, der opfinder den først. Det er ofte den, der først finder ud af hvordan mennesker, organisation og teknologi skal arbejde sammen.

Foredraget giver dermed et anderledes perspektiv på den aktuelle AI-revolution: Hvis vi vil forstå, hvad der kommer efter ChatGPT, skal vi ikke kun se på teknologien. Vi skal se på, hvordan den forandrer den måde, mennesker arbejder, organiserer sig og træffer beslutninger på.

Foredraget er relevant for: virksomheder og organisationer, der arbejder med AI, innovation, teknologi, forandringer og fremtidens arbejdsplads.

Hvad gør man, når planen ikke længere passer til virkeligheden?

Det problem har militære organisationer arbejdet med i århundreder. En chef kan ikke vide alt. Informationerne er mangelfulde. Situationen ændrer sig. Kommunikation kan bryde sammen. Og mennesker længere nede i organisationen bliver nødt til at træffe beslutninger uden først at spørge om lov.

Det lyder som et militært problem. Men det er også et moderne ledelsesproblem.

Lars Bangert Struwe tager publikum fra Napoleons slagmarker og den preussiske Auftragstaktik til moderne mission command og krigen i Ukraine. Undervejs viser han, hvordan forskellige organisationer har forsøgt at løse et grundlæggende dilemma: Hvordan sikrer ledelsen en fælles retning uden samtidig at kontrollere enhver handling?

Svaret handler blandt andet om klare mål, tillid, ansvar, initiativ og om at give mennesker tilstrækkelig forståelse af den samlede opgave til, at de kan handle selvstændigt.

Men decentralisering er ikke automatisk en succes. Hvis målet er uklart, kompetencerne mangler eller organisationen ikke har den nødvendige tillid, kan frihed lige så let skabe kaos. Derfor handler foredraget også om, hvad der skal være på plads, før lederen kan give slip på kontrollen.

Foredraget bruger krigens og strategiens historie som et laboratorium for moderne organisationer. Ikke fordi en virksomhed skal ledes som en hær, men fordi militære organisationer gennem århundreder har været tvunget til at arbejde med ledelse, samarbejde og beslutninger under ekstrem usikkerhed.

Deltagerne går derfra med et anderledes blik på deres egen organisation: Ved medarbejderne egentlig, hvad målet er? Ved de, hvad de må beslutte selv? Og kan organisationen fortsætte med at fungere, når virkeligheden ikke følger planen?

Foredraget er relevant for: ledere, ledergrupper og organisationer, der arbejder med ledelse, samarbejde, motivation, forandringer, tillid og organisatorisk robusthed.