Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Blog

Foredrag om amerikansk politik og præsidenter

Tilbage til blog

6. oktober 2020

Der er en stigende interesse herhjemme for viden og indsigt i amerikansk politik og landets præsidenter, ikke mindst efter Donald Trump kom til magten. Athenas råder over en række eksperter og erfarne foredragsholdere, der alle kan formidle amerikansk politik på højt niveau og med analytisk skarphed, men samtidig så alle kan være med. Vi har samlet nogle stykker her: 

Rufus Gifford
Rufus Gifford er tidl. amerikansk ambassadør og holder foredrag om mødet med Danmark og det politiske samarbejde med USA. I sine foredrag præsenterer Rufus Gifford sin vinkel på nogle af de emner, der optager amerikansk politik lige nu, f. eks hvordan Trump som præsident ændrer forretningsklimaet i USA, men Rufus kan også snakke om NATO, handel, menneskerettigheder og miljøpolitik. 

Kim Bildsøe Lassen
Kim Bildsøe Lassen er journalist, tv-vært og tidl. udenrigskorrespondent. Han holder foredrag om amerikansk politik, om 9/11 og om nyhedsmedier. Kim Bildsøe Lassen har tidligere været korrespondent i USA for DR og giver i sine foredrag et indblik i den amerikanske tankegang, når det kommer til politik og demokrati.

David Trads
David Trads er politisk kommentator, forfatter og tidligere chefredaktør, udenrigskorrespondent og direktør. David Trads har holdt hundredevis af foredrag om ledelse og politik, både om nationale og internationale temaer, og holder blandt andet også et foredrag om Verden under Trump.

Jesper Steinmetz
Jesper Steinmetz er korrespondent og tv-vært, bedst kendt for sit lange virke som studievært på nyhedsudsendelser på TV 2. Jesper er USA-korrespondent og har mange års erfaring som formidler af amerikansk politik. Med Jesper Steinmetz’ foredrag kan man komme helt tæt på præsidentvalgkamp og Donald Trump i Det Hvide Hus. 

Martin Krasnik
Martin Krasnik er chefredaktør på Weekendavisen, journalist, debattør og forfatter, kendt bl.a. som vært på Deadline hos DR2. Han er en af landets mest markante interviewere og holder meget debatskabende og analytisk skarpe foredrag om blandt andet amerikansk politik.

Johannes Langkilde
Johannes Langkilde er DR-vært og holder foredrag om nyheder og journalistik. Johannes Langkilde har boet og arbejdet i USA i flere år, og senest har han dækket præsidentvalget og den store politiske overraskelse: Donald Trump som ny præsident. Med afsæt i sine mange erfaringer, reportager og interviews under og efter valgkampen, giver Langkilde sit professionelle bud på, hvad valget af Trump har betydet. 

Samuel Rachlin
Samuel Rachlin er udenrigskorrespondent, journalist og foredragsholder med ekspertise i Sovjet, amerikansk politik og journalistik. Kendetegnende for Samuels foredrag er kombinationen af historiske fakta blandet med hans egne personlige oplevelser som udenrigskorrespondent i Washington. 

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.