Når tilstedeværelse bliver troværdighedskapital

Når alt kan være kunstigt – bliver det ægte igen en attraktion

Tvivlen i det digitale samfund

Vi er begyndt at stortvivle.

Ikke bare på politikere, medier og virksomheder. Men på selve det, vi ser, læser og hører.

Vi tror mindre på det digitale, fordi vi ikke længere kan vide, hvem eller hvad der står bag.
Kunstig intelligens har gjort det muligt at skabe tekster, billeder og stemmer, som ligner menneskeligt indhold til forveksling. Grænsen mellem fakta og fiktion er blevet flydende. Når alt kan produceres syntetisk, bliver tillid en mangelvare.

Jeg forudser, at vi derfor vil søge sammen igen. Ikke nødvendigvis på kontoret, men i virkelige rum, hvor vi kan se og mærke hinanden. Foredrag, netværk, konferencer, debatter og samtaler “in real life” får ny betydning. Vi går ikke for at blive klogere. Vi går for at mærke, at det er rigtigt.

Når vi ikke længere stoler på det, vi oplever digitalt, opstår et behov for fysisk bekræftelse. Vi vil høre ordene direkte fra kilden. Vi vil aflæse kropssprog, tonefald og stemning. Det bliver vores nye filter mod manipulation.

Ægthed som psykologisk og strategisk nødvendighed

Denne bevægelse handler ikke om nostalgi. Den handler om en psykologisk reaktion på en teknologisk virkelighed, hvor ægthed ikke længere kan tages for givet. Når algoritmer former vores virkelighed, bliver det menneskelige møde et verifikationspunkt.

For arbejdsmarkedet betyder det et skifte. I flere år har fokus været på digitalisering, automatisering og fjernarbejde. Og AI. Nu ser vi tegn på, at fysisk nærvær igen bliver et konkurrenceparameter. Det, der tidligere blev opfattet som dyrt og tidskrævende, bliver nu set som værdifuldt og nødvendigt.

Forskning viser, at vi overvurderer vores evne til at gennemskue AI-genereret indhold. Samtidig viser adfærdsstudier, at fysisk samvær øger tillid, empati og samarbejdsevne. Når vi mødes, bliver vi bedre til at aflæse intentioner og skabe fælles forståelse.

Det betyder, at vi i de kommende år vil se en ny form for investeringslogik: Fysisk tilstedeværelse som tillidsskabende investering. Rekruttering, onboarding og ledelse vil i højere grad kræve menneskelig interaktion – ikke for at opretholde tradition, men for at bevare troværdighed.

Når tillid bliver valuta

Ægthed bliver ikke bare et kommunikationsprincip. Det bliver en strategisk nødvendighed. Når alle kan simulere menneskelighed, bliver den ægte relation en mangelvare. Den får økonomisk værdi. Den bliver troværdighedskapital.

Vi vil fortsat bruge AI. Den vil forbedre, effektivisere og personalisere vores arbejdsliv. Men samtidig vil vi som mennesker kræve det fysiske nærvær som modvægt. Det bliver dér, vi genopretter tilliden.

Jeg tror, vi vil se flere møder, flere events, flere fysiske fællesskaber. Vi har behov for at se, høre og opleve virkeligheden uden filter. Når alt kan være kunstigt, bliver det ægte igen en attraktion.

Og på arbejdsmarkedet, hvor tillid er valuta, bliver det tydeligt:

Vi skal mødes for at tro.