Mentalisering

Hvad betyder det at mentalisere?

Evnen til at mentalisere betyder:

At man kan se sig selv udefra – og andre mennesker indefra.

Det betyder, at man kan tænke klart og føle klart.

Når mentaliseringsevnen bliver udfordret

Lad os se på, hvad der kan udfordre mentaliseringsevnen hos mennesker. Vi kan undersøge det ved at se på to fodboldtilhængere: en FCK-fan, Bjarne, og en Brøndby-fan, Jesper. Begge er på Brøndby Stadion for at se den afgørende kamp mellem FCK og Brøndby. Én enkelt kamp afgør, hvem der bliver danmarksmestre. Det er ikke småting. Det er fodbold. En sport, om hvilken Bill Shankly engang sagde:
“Nogle mennesker tror, at fodbold er et spørgsmål om liv og død. Jeg kan forsikre Dem, at det er langt mere alvorligt end som så.”

Malcolm Allison supplerede:
“Professionel fodbold er ikke længere et spil. Det er KRIG. Og det frembringer de samme instinkter, som går tusind år tilbage.”

Og Frank Gifford skrev:
“Fodbold er som atomkrigsførsel. Der er ingen vindere. Kun overlevende.”

Okay – nok fodboldcitater. Pointen er, at det altså ikke er for sjov. Det er alvor. Det er ikke ludo. Ludo, om hvilket Preben Elkjær engang sagde:
“Fodbold er en kampsport. Hvis man ikke kan tåle mosten, må man sgu spille ludo.”

Fællesskabet og forskellene

De to fans står iført deres elskede t-shirts. 
Bjarne i den hvide FCK-bluse, Jesper i den blågule Brøndby-bluse.

De står på hver deres side af stadion med tusindvis af andre, der har samme trøje på. De råber af hinanden. Synger nedværdigende sange. Sange med provokerende indhold om de andres mødre, koner og børn. Begge ville skride ind, hvis deres egne børn sang bare en brøkdel af dette på skolen.

Men lige præcis her, på dette stadion, på denne dag – og med den mængde alkohol i blodet – føles det berusende og naturligt.

Kampens klimaks

Kampen går i forlænget spilletid. Og herefter straffespark.
Brøndby vinder 5-4.

Det sidste straffespark lægger Brøndbys anfører ind med et lille chip.
FCK’s målmand spræller som en fisk i et net. Stadion går amok.

Brøndby-tilhængerne jubler, smider armene om hinanden, kysser og krammer – på en måde, som bestemt ikke ville være acceptabel til moster Odas 90-års fødselsdag. Men lige præcis her, efter denne sejr, på dette stadion, på denne dag – og igen med den mængde alkohol i blodet – ville det være mærkeligt ikke at kramme folk, man ikke engang kender navnet på. Det eneste, der betyder noget, er farverne på trøjen.

Både Bjarne og Jesper er fædre. De har set den samme kamp, sunget de samme sange (med identisk indhold) og elsker begge fodbold. De synes også begge, at kvindehåndbold er til grin. Og havde det været Danmark mod Tyskland, havde der været fuld enighed om, at prøjsere er idioter. Der er så meget, der binder dem sammen. Og så er der den ene ting – farven på t-shirten – der skaber så stor afstand imellem dem.

Dagen derpå

Dagen efter vågner Bjarne og Jesper op. Begge med tømmermænd og begge på vej på arbejde. Jesper er lykkelig og har en boblende følelse af storhed i kroppen. Han har sovet med sin nye t-shirt på. Der står “Brøndby Danmarksmestre” i guldskrift. HANS hold vandt. Og ikke bare vandt – de lammetævede FCK. “Vi gjorde det sgu,” tænker han. Til trods for, at han ikke spillede et sekund, tænker han: “Vi spillede dem ud af banen.”

Bjarne har det diametralt modsat. T-shirten ligger i hjørnet. Nederlaget svier i krop og sjæl. “De var så heldige. Dommeren var med dem.” Og til trods for, at han heller ikke spillede et sekund, tænker han: “Vi fik ikke det frispark, der kunne have sikret os sejren.”

På arbejdet – hvor de to tilfældigvis er kollegaer – møder Jesper op i sin nye mesterskabstrøje. Lad os undersøge, hvad der sker i dem.

Når mentaliseringsevnen svigter

Hvad sker der hos Bjarne?
Ser han sig selv udefra og bemærker, at han ligner én, der føler, nogen har tisset på hans sukkermad? Ser han Jesper indefra og forstår, at Jesper helt naturligt er stolt og glad? Tænker han klart? Nej. Tanken “Sikke en braldrerøv” formørker hans sind. Føler han klart? Nej. Han føler sig stadig såret og skuffet. Kunne han – med en smule mentalisering – være gået hen og sige tillykke? Næppe. Det er jo trods alt fodbold, han har tabt i.

Og Jesper?
Ser han sig selv udefra og bemærker, at han fører sig frem som universmester? Nej. Han bader i sin (i egne øjne) velfortjente sejr. Ser han Bjarne indefra og forstår, hvor hårdt nederlaget må have været? Nej. Hvis Bjarne er så ked af det, kunne han da bare holde med det rigtige hold. Kunne Jesper have sagt: “Det må have været træls med det frispark, I ikke fik”? Næppe.

For de gør, hvad mennesker gør, når mentaliseringsevnen svigter:
Jesper buldrer løs om den fantastiske sejr.
Bjarne sætter sig ved computeren og skriver på FCK’s fan-Facebook, at Brøndby er nogle svin, og at hævnen bliver sød.

Grøfterne graves dybere.
Og til næste kamp har de for første gang deres børn med. Nu skal de se, hvordan deres hold smadrer de andre…

“Dem” og “os” – en menneskelig mekanisme

Historien viser noget helt basalt og menneskeligt:
Evnen til at dele verden op i dem og os gør verden sort/hvid og mere overskuelig. Det binder os sammen med ligesindede og skaber et værn mod “fjenderne”.

MEN det kan være gift for konstruktive relationer.
Vi kan have utroligt meget til fælles med andre mennesker, men så snart “dem og os”-tankegangen kryber ind, fylder den mere og mere. Og så er det de få ting, der adskiller os, der kommer til at dominere.

Mentalisering på arbejdspladsen

Hvis du vil dykke endnu dybere ned i, hvordan mentaliseringsevnen – eller mangel på samme – påvirker psykisk arbejdsmiljø, samarbejde og tillid mellem mennesker, kan du læse mere om Rune Strøms udviklingsforløb, hvor temaet arbejder i dybden og i praksis.