FRA KLØFT TIL LØFT
Brug generationsforståelse til at skabe et bedre samarbejde og en stærkere tilknytning på tværs af alle aldre – det giver nemlig suveræne resultater.
Brug generationsforståelse til at skabe et bedre samarbejde og en stærkere tilknytning på tværs af alle aldre – det giver nemlig suveræne resultater.
I 2024 udkom jeg med en kærlighedshistorie, der var vigtig for mig. Og at jeg (heldigvis!) ikke var den eneste, der syntes den beskrev et vigtigt emne blev tydeligt, da den gik i 4. oplag.
Historien handler om kærlighed på tværs af generationer. Ikke romantisk kærlighed, men derimod kærlighed til, at vi på tværs af fødselsår er vokset op med forskellige vilkår, der har præget vores identitet og livsopfattelse. Og – meget vigtigt – de livsmuligheder, som samfundet har stillet os til rådighed.
Den kærlighed gør nemlig, at vi helt instinktivt gerne vil forstå hinanden på tværs af generationer. Være nysgerrige på hinanden. Og mest af alt vil lære af hinanden for at skabe en god gruppe. Helt enkelt.
I årevis har jeg skrevet og holdt foredrag om først den unge generation Z (for de var de første til at udfordre arbejdspladserne) og siden alle generationerne og især dynamikken mellem dem – og lige så længe har jeg oplevet, hvordan generationsbashing nærmest sker som en selvfølgelighed, når talen falder på en anden generation end den man selv lige kommer fra.
I starten var det de unge, der blev kritiseret og nogle gange direkte latterliggjort. Kritikken går stadig på, at de forlanger helt utopiske arbejdsforhold med udstrakt fleksibilitet både ift arbejdstider og -opgaver, mens de også forventer et pinagtigt nært forhold til deres leder, samt regner med at blive involveret i ledelsens beslutninger på lige fod med lederne selv, garneret med daglig feedback, frynsegoder og høj løn - plus tårer og opsigelser, hvis de møder modstand. Med andre ord anses de for at være curlede snefnug med storhedsvanvid. Oftest er det Z’ernes forældres generation, nemlig X’ere (født mellem 1960 og 1980) der er de mest kritiske overfor de unge, og glemmer (måske) behændigt, at de selv har opdraget deres unge til at være sådan. Og hvis de virkelig kun var sådan, ville bashingen måske give mening. Men Z’erne er naturligvis meget mere end det.
Fx er de vant til at tage ansvar og initiativ, de er ofte løsningsorienterede og handlekraftige, de er vant til at give udtryk for egne meninger, lige som de er vant til at arbejde projektorienteret i fællesskaber. Dette kommer bla. fra opdragelsen, hvor forældre i udstrakt grad har praktiseret et såkaldt familiedemokrati, hvor de voksne har inddraget børnene i familiens beslutninger, samtidig med at de har involveret sig intensivt i børnenes skolearbejde, fritidsaktiviteter og vennekreds. Alt dette er sket i stor kærlighed og med fokus på ligeværd.
Det interessante – og lidt sjove og paradoksale – er, at når de andres børn, der af deres forældre er blevet opdraget på samme måde som ens egne, bliver til ens unge medarbejdere, bliver de irriterende og forlanger urimelige arbejdsvilkår. Men det sker jo, fordi lederne selv er underlagt et system, der ikke er gearet til de vilkår, som unge troede de kunne forvente. På grund af deres opdragelse. Og så er det, at generationskløften bliver italesat og skaber en negativ virkelighed.
De unge har altid udgjort en særskilt interesse for et samfund og en arbejdsplads, netop fordi de ofte udfordrer det eksisterende system. Og dermed også viser i hvilken retning samfundet er på vej hen. Så ved at iagttage de unge, får man også et gratis kig ind i fremtiden. Og kan gøre sig parat til at handle effektivt ind i den.
Men det er lige så ofte de ældre generationer, småbørnsforældre-generationen, ledergenerationen, den pensionsmodne generation (du kan godt se, hvor vi er på vej hen, ikke?), der kan blive udsat for generationsbashing, fordi de er anderledes end en selv. Alle tilhører en generation, der kan lægge op til et hav af fordomme og kritik, og derfor giver det faktisk ikke mening at udøve kritikken eller sende sine egne fordomme i hovedet på de andre.
For under alt det, er vi alle mennesker med hver vores bidrag og udfordringer. Ligesom alle generationer byder på noget ret fantastisk!
Derfor er noget af det vigtigste, som vi skal have opmærksomhed på, når vi taler om generationsledelse, dette:
Heldigvis er der mange, der er nysgerrige på, hvem deres kollegaer og medarbejdere er og hvordan man arbejder bedst sammen. Og der er jo heller ikke nogen anden vej, for uanset om vi vil det eller ej, er vi afhængige af hinanden. Derfor kan vi lige så godt have fokus på, hvordan vi kan løfte hinanden ved at udveksle og lære af hinanden i generationerne. Og det er ikke så svært:
Bare vær nysgerrig, stil åbne spørgsmål, og udvis respekt for hinandens virkeligheder. Herfra kan vi så gå i gang med at redde verden – eller som minimum ens arbejdsplads - sammen.
I min workshop "Skab et godt arbejdsmiljø på tværs af generationer: Sådan omskaber I generations-kløften til et fælles generations-løft" tilbyder jeg en skræddersyet og resultatorienteret workshop, med fokus på ledelse og samarbejde på fremtidens arbejdsplads.
Workshoppen henvender sig til ledere, projektledere, HR og nøglemedarbejdere, der ønsker at få mennesker med forskellig alder, erfaring og arbejdsvaner til at lykkes sammen.
PS: Min bog hedder Generationen der skal redde verden… med lidt hjælp fra os andre. Forstå hvordan de unge Z’ere skaber vores fremtid. 2024, Gyldendal. 4. oplag.
Booking og forespørgsel
Vil du vide mere?
Få et uforpligtende tilbud på workshoppen her.
Sociolog, bestsellerforfatter, bestyrelsesmedlem og TEDx- speaker