Rushy Rashid

Journalist, forfatter og foredragsholder

Rushy Rashid blev i sommeren 1998 den første tv-nyhedsvært i Danmark med indvandrerbaggrund. Dengang blev hun fremstillet som den store solstrålehistorie, men bag den enstrengede sandhed lå en lang og traumatisk kamp. Det mediebillede, der oftest tegner et billede af indvandrerkvinder som værende undertrykte, indhyllede væsener, spærret inde af fædre eller ægtemænd, har aldrig været virkeligheden for Rushy Rashid. Hun elsker sin familie og kunne ikke drømme om at vende dem ryggen. Men med to mislykkede ægteskaber bag sig, har hun på sin egen krop oplevet, at det i længden er umuligt at kombinere drømmen om en dansk levevis med det traditionelle pakistanske kønsrollemønster.

I knap 25 år har Rushy boet i Danmark – kun afbrudt af et længere ophold hos familien i Pakistan, hvor hun blev sendt ned for at få en ”ordentlig, pakistansk opdragelse” – og hun har til stadighed forsøgt at leve både som pakistaner og som dansker, men forgæves. Et valg var og blev uundgåeligt, men vejen til den erkendelse har ikke været nem. Nu har hun truffet valget og besluttet sig for, hvordan hun ønsker at leve sit liv. Det blev den danske model frem for den pakistanske. I dag er Rushy Rashid freelance journalist og en meget anvendt foredragsholder.

Et foredrag med Rushy Rashid er baseret på de mange erfaringer hun har gjort sig de sidste 25 år. Som foredragsholder formår hun på en nøgtern og personlig måde at viderebringe et kompliceret budskab – hvilket gør hende til en af de mest kompetente foredragsholdere inden for sit område. Oplev et medrivende, indsigtsfuldt og spændende foredrag.

Mangfoldighedsledelse - hvor svært kan det være?

• Etnisk ligestilling, handicappolitik, seniorpolitik, køns-ligestilling ...
  
  Der er masser af redskaber og politikker til at lede dansk erhvervsliv på. Men hvorfor ikke nøjes med den moderne ”alt-i én”-ledelsesform, der rummer alle elementerne fra de gængse ledelsesmetoder?
  
  Mangfoldighedsledelse er på hastig fremmarch i USA og Europa og er også ved at slå igennem herhjemme. Men der er stadig en del myter og fordomme om mangfoldighedsledelse, blandt andet at det er en filantropisk form for ledelse, der koster virksomheden tid og penge.
  
  Rushy Rashid har som dansk-pakistaner gennem mange år beskæftiget sig med etnisk ligestilling, og troede som de fleste, at mangfoldighedsledelse blot var et andet ord for det samme. Men i sit arbejde i IKEA som mangfoldighedskoordinator – med ansvar for at forfine og udbrede virksomhedens mangfoldighedsledelse internt og eksternt – opdagede hun hurtigt, at moderne ledelsesform overflødiggør behovet for politikker på enkeltstående områder – herunder etnisk ligestilling.
  
  Kort fortalt kan mangfoldighedsledelse ruste en virksomhed til det multi-kulturelle og multi-etniske danske samfund, der i fremtiden får brug for arbejdskraften fra enlige forsørgere, det grå guld, småbørns-forældre osv.
  
  I foredraget (der alt efter ønske og behov kan indeholde øvelser, cases og en mere teoretisk tilgang til mangfoldighedsledelse) kommer Rushy Rashid ind på de basale principper i mangfoldighedsledelse – og demonstrerer hvorfor der er så stor forskel på ledelsespolitikker, der har til hensigt at give visse grupper en positiv særbehandling, og så mangfoldighedsledelse.
  
  Få en introduktion til fremtidens ledelsesform – og bliv inspireret/udfordret af én, der kommer lige fra en virksomhed, hvor mangfoldighedsledelse er på vej fra teori til praksis.

Splittet mellem 2 kulturer

• Hvad sker der med børnene, når far og mor ikke kommer fra Danmark? Hvor hører man til som barn – i forældrenes hjemland eller i Danmark? Hvordan er det at vokse op med forældre, der har brug for hjælp af deres børn, fordi de ikke kan tale dansk? Hvordan tackler man det at ens forældre ikke kan forstå det danske samfund eller de danske normer? Og hvornår er man egentlig integreret?
  Rushy Rashid forsøger i sit foredrag at give en række svar på disse store spørgsmål og trækker på en række af de erfaringer hun selv har gjort sig.
  
  

Den danske skole kontra den pakistanske

• Hvorfor dukker indvandreforældre aldrig op til forældremøderne? Hvorfor er det så svært at få de unge – specielt pigerne - med til de sociale aktiviteter på skolen? Hvad kan læreren gøre for at hjælpe de to-sprogede elever? Hvad er de grundlæggende forskelle mellem den danske og pakistanske skole? Er der elementer fra det pakistanske, der kan bruges i Danmark?
  Mange danskere undrer sig over den store forskel der tit er disse kulturer imellem. Rushy Rasid giver i sit foredrag en række åbninger, der gør dialogen disse to kulturer imellem lettere.
  
  

Livet bag sløret

• Hvilket liv lever indvandrerkvinder bag deres slør? Er de virkelige så undertrykte som det danske samfund forestiller sig? Har indvandrerkvinderne brug for en håndsrækning fra de danske kvinder til at frigøre sig? Hvordan ser det pakistanske familiemønster ud og hvor bevæger det sig hen efter flytningen til Danmark? Hvad med den anden og den tredje generation af indvandrerkvinder, kopierer de blot deres mødres liv eller vælger de at gå egne veje?
  Rushy Rashid går i sit foredrag om bag sløret og giver en række svar for at aflive myten om hvordan danskere ofte fejltolker et liv med slør.
  
  

Fra pakistaner til paki-daner

• Hvad kalder vi de fremmede og hvorfor? Hvorfor bruger Rushy Rashid ordet paki-daner? Med udgangspunkt i sin egen personlige udvikling - fra en traditionel pakistansk pige til en moderne karrierekvinde – handler dette foredrag om integration og assimilation. Og om hvordan integrationen tackles i det danske samfund og hvordan det kommer til at se ud i fremtiden – eller bør se ud. Er der håb forude eller ser vi en øget polarisering og isolering af de forskellige grupper? Har Jante en pakistansk bror og hvor stor en rolle spiller han i, at integrationen lykkes for nogle familier frem for andre?
  Et spændende og provokerende foredrag hvor Rushy Rashid tager fat i den danske akilleshæl, Jante, og sætter den i perspektiv – over for den danske selvforståelse og indgangsvinkel til integrationen.
  
  

Retten til at vælge og fravælge

• Hvilket liv lever indvandrerkvinder bag deres slør? Er de virkelige så undertrykte som det danske samfund forestiller sig? Har indvandrerkvinderne brug for en håndsrækning fra de danske kvinder til at frigøre sig? Hvordan ser det pakistanske familiemønster ud og hvor bevæger det sig hen efter flytningen til Danmark? Hvad med den anden og den tredje generation af indvandrerkvinder, kopierer de blot deres mødres liv eller vælger de at gå egne veje?
  Rushy Rashid går i sit foredrag om bag sløret og giver en række svar for at aflive myten om hvordan danskere ofte fejltolker et liv med slør.
  
  Dette foredrag handler om en diskussion af kulturer og traditioner. En diskussion om begreberne ”arrangeret ægteskab”, ”tvangsægteskab” og ”kærlighedsægteskab”. Rushy Rashid kommer ind bag argumenterne for, hvorfor nogle familier stadig gifter deres børn væk til fætre og kusiner fra hjemlandet. Er tvangsægteskaber et religiøst anliggende? Kan den nuværende lovgivning på området hjælpe piger og drenge i nød? Om forventninger og krav fra det danske samfund om at ”skik følge eller land fly” , når det gælder valg af ægtefælle.
  Bør det danske samfund overhovedet blande sig i hvem der gifter sig med hvem? Og er de danske sagsbehandlere gearede til at klare problemerne med unge, der er stukket af fra et tvangsægteskab?
  Rushy Rashid tager i dette foredrag fat i en af de mest omdiskuterede problemstillinger inden for integrationsområdet. Et aktuelt foredrag hvor Rushy Rashid gør brug af sine egne erfaringer.
  
  

Vi er begge fejlfarver!

• Med ægteparret Rushy Rashid Højbjerg og Jens Harder Højbjerg.
  
  De er begge ”kendt fra tv”, de er begge-journalister og de er begge danskere. Og da de i sommeren 1998 mødte hinanden på TV3 troede de begge, at de vidste en hel del om hinandens etniske tilhørsforhold – selv om de er født i henholdsvis Sialkot og Skive (Pakistan og Jylland). Men siden er de begge blevet meget klogere på det at være fejlfarver i hinanden familier.
  
  Hør om det var en god idé, da Jens som sit første træk inviterede Rushy på en pakistansk restaurant. Hør hvordan Rushy har måttet revidere sit halvracistiske syn på danskere efter hun er blevet integreret i en dansk familie. Og hør hvordan Jens tacklede for føste gang i sit liv at blive bedømt – og fordømt – på grund af sin blege hudfarve.
  
  Foredraget ”Vi er begge fejlfarver” fokuserer på de mange forskelle, der skal opdages før vi indser, at vi har flest ligheder.

Rushy Rashid er derudover en meget kompentent ordstyrer og konferencier

Artikler af/om Rushy Rashid

•  Skal der hånes så gør det med et godt formål
•  Du lovede vi skulle hjem...!