Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Sådan holder du dine medarbejdere langtidsraske

Sådan holder du dine medarbejdere langtidsfriske

Tilbage til blog

21. januar 2020

Et af de senere års helt store buzzwords inden for arbejdsglæde, trivsel og håndtering af stress er betegnelsen langtidsfrisk, som bruges om personer, der sjældent er syge (eller sygemeldt), og som har meget få sygedage. Begrebet er skabt af den svenske idrætslæge Johnny Johnsson og defineres helt konkret ved, at man som langtidsfrisk har under fem dages sygefravær om året, mindst to år i træk, og højst har et tilfælde af sygefravær om året. 

Psykisk såvel som fysisk sygdom påvirker ikke kun den ansatte men hele arbejdspladsen. Opgaver går i stå eller forsinkes, ressourcer mangler og i sidste ende går det ud over din virksomhed eller organisation. I 2017 viste en undersøgelse af sygefravær på arbejdspladser i Københavns Kommune, at SOSU-personale, pædagoger og sygeplejersker lå i toppen, når det kom til sygemeldinger, og i 2018 pegede en artikel i Fyens Stiftidende på, at dårlig ledelse var skyld i det høje sygefravær i mange brancher. 

Uanset hvilken faggruppe du leder eller arbejder i, og hvorvidt det høje sygefravær skyldes dårlig ledelse, mistrivsel blandt kolleger, psykisk sygdom som stress, pjækning eller en regulær influenza-epidemi, så er det vigtigere end nogensinde at sikre sig langtidsfriske medarbejdere. Men hvordan gør man så det? Kan man lære noget af de langtidsraske, måske endda finde ud af, hvad det er der gør, at de har færre sygedage? Og hvordan kan man evt. effektivisere den slags i en virksomhed eller organisation? 

At være langtidsfrisk kan opnås ved hjælp af flere forskellige trivselsprogrammer og strategier, men i bund og grund handler det først og fremmest om at omgive sig med langtidsfriske. Altså de kollegaer, som aldrig er syge. Og ikke mindst at man kan trives i sin travlhed. Mange går ned med stress og får deraf flere sygedage. Ved at tage et personligt ansvar, gå til de opgaver, der giver dig et adrenalin-kick, sætte mål om tilfredsstillelse og holde 1 minuts stolthed et par gange om ugen, trives du bedre i dine travle perioder.

Mærk dine grænser, forsvar dem og sørg for at få dine 7-9 timers søvn pr. nat, så du kan opbygge maksimalt overskud. Opskriften på at blive langtidsfrisk er helt forenklet at arbejde med noget, du virkelig brænder for, sammen med rigtig gode kollegaer og under en fantastisk chef. Hvis dit arbejde giver mening for dig, og du har det godt sammen med dine kollegaer og er ledet af en synlig, kompetent og forstående chef, så har du alle de gode odds for at blive langtidsfrisk. 

En af vores skarpeste foredragsholdere, når det kommer til langtidsfriske er Henrik Krogh. Henrik er stressekspert, ledelsesrådgiver og forfatter. Han holder foredrag om stress og trivsel, blandt andet foredraget ‘Fra overlevelse til overskud – lær at stortrives og bliv langtidsfrisk’. I foredraget lærer tilhørerne kraftfulde teknikker og trivselsstrategier, der giver mere overskud og med cases fra det virkelige liv. Og der præsenteres den nyeste viden om trivselsstoffer i hjernen. 

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.