En evidensbaseret og handlingsorienteret workshop, der bygger bro mellem forskning i forandringer og jeres konkrete hverdag.
Mange danske arbejdspladser er i dag i en tilstand af permanente forandringer. Selvom målet ofte er innovation, viser forskningen, at prisen kan være høj for både helbred og bundlinje, hvis processen ikke håndteres med blik for det menneskelige aspekt. Denne workshop er designet til ledere, medarbejdere og tillidsvalgte, der vil tage styringen over deres eget arbejdsmiljø, når rammerne skifter.
Med afsæt i arbejdsmiljø- og ledelsesforskning samt konkrete redskaber og drøftelser undersøger vi, hvordan vi fastholder fokus på kerneopgaven og arbejdsfællesskabet, når støjen udefra tiltager. Vi ser på de mekanismer, der træder i kraft hos os hver især, og hvordan vi sammen kan designe en kultur, der beskytter trivsel, læring og fokuseret opgaveøsning.
Deltagerne får viden og konkrete redskaber inden for temaer som:
Forandringen som en risikofaktor – identificer hvad der begejstrer og belaster i den konkrete forandring
Kend dine egne og dine kollegaers reaktioner på forandringer
Arbejd strategisk og intentionelt med læring inden og under forandringen
Styrk relationerne – både formelt og uformelt
Forstå forandringskæden og hjælp hinanden med at sætte den på
Involver og informer på de rigtige tidspunkter på den rigtige måde og skab bedre resultater
Varighed og fleksibilitet
Workshoppen kan skræddersys fra et intensivt halv- eller heldagsforløb til et modulopbygget udviklingsforløb i flere sekvenser. Tempo og indhold kan tilpasses jeres rammer, så indholdet gør sig mest muligt gældende og forankres bedst muligt i praksis.