En skræddersyet og resultatorienteret workshop, hvor teori omsættes til praksis gennem oplæg, dialog og øvelser.
Denne workshop er målrettet ledere, projektledere, HR og kolleger med en central opgave; at styrke samarbejdet på tværs af teams, fagligheder og niveauer. Udgangspunktet er menneskets grundlæggende natur og de fire persontyper, der findes i enhver organisation. Vi går bag om overfladen og ser på, hvorfor vi handler og reagerer forskelligt under pres, og hvordan vi hver især foretrækker at modtage information. Med konkrete redskaber fra Henrik Leslyes omfattende erfaring omsætter vi kompleks psykologi til enkle greb, der får hverdagen til at glide bedre: Færre konflikter, mindre støj og mere koordineret fremdrift.
Med oplæg, øvelser og refleksioner gør Henrik det faglige indhold praktisk og let anvendelig – så I kan handle på arbejdsglæden uden at skabe ekstra stress.
Deltagerne træner at:
Læse og forstå de fire personlighedstyper og deres præferencer
Tilpasse egen kommunikationsstil for at nå igennem til alle typer
Spotte og håndtere de dynamikker, der opstår, når forskellige typer støder sammen
Designe en feedback-kultur, der tager højde for individuelle behov og grænser
Navigere i de fire organisationskulturer for bedre tværgående samarbejde
Varighed og fleksibilitet
Workshoppen kan skræddersys fra et intensivt halv- eller heldagsforløb til et modulopbygget udviklingsforløb i flere sekvenser. Tempo og indhold kan tilpasses jeres rammer, herunder muligheden for forberedende online-moduler og test, så indholdet gør sig mest muligt gældende og forankres bedst muligt i praksis.