Dette forløb er målrettet intakte teams – fra topledelse og bestyrelser til driftsledelse og faglige specialistenheder – der deler en bunden, fælles opgave. I en verden, hvor opgaverne bliver mere komplekse og kravene ofte er modstridende, er kvaliteten af det, der sker mellem jer, afgørende for jeres succes. Med udgangspunkt i Christian Ørsteds omfattende erfaring og rollen som fagredaktør på Amy Edmondsons "Den frygtløse organisation", bevæger vi os væk fra de fem farlige misforståelser om tryghed og direkte ind i maskinrummet af jeres samarbejde.
Gennem en indledende måling af den psykologiske tryghed i jeres specifikke team, får vi et faktuelt fundament at arbejde ud fra. Vi ser på, hvordan I navigerer i spændingsfeltet mellem forskellige fagligheder og niveauer, og hvordan I etablerer en kultur, hvor det er trygt at tale om det, der er svært. Deltagerne træner at:
-
Anvende trappemodellen til at løfte trygheden trin for trin i hverdagen
-
Identificere og handle på de områder, hvor trygheden i teamet halter
-
Koble psykologisk tryghed direkte til teamets målbare resultater og fremdrift
-
Facilitere dialoger om fejl, tvivl og uenighed uden frygt for sanktioner
Varighed og fleksibilitet
Formatet kan skræddersyes fra en mere intensiv halv- eller heldagsworkshop til et modulopbygget udviklingsforløb i flere sekvenser. Tempo og indhold kan tilpasses jeres rammer, så indholdet gør sig mest muligt gældende og forankres bedst muligt i praksis.