Om Kathrine Lilleør: Om livet, troen og menneskeligheden i det hele
Kathrine Lilleør er sognepræst, forfatter, ph.d. og en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere. Gennem mere end 30 år har hun været en tydelig stemme i det danske samfund: både fra prædikestolen, i medierne og som skribent i Berlingske. Med hendes meget varme og skarpe formidlingsevne formår hun netop, at gøre de mere komplekse emner som tro, etik og fællesskab nærværende for enhver.
Gennem skarpe og underholdende perspektiver taler Kathrine Lilleør direkte til publikum om kirkeårets tekster, og de store spørgsmål, som mange mennesker sætter sig selv gennem tiden. Det interessante er, at hun aldrig gør det på samme måde: måske er det netop det særlige ved troen og hendes taler. I stedet skræddersyr Lilleør altid indholdet, så det rammer præcist jeres ønsker i relation til tema, deltagere og kontekst. Publikum får derfor en oplevelse, der både udfordrer tankerne og taler direkte til hjertet.
Fra prædikestol til bestsellerliste
Kathrine Lilleør har skrevet en række anmelderroste bøger, der kredser om tro, kærlighed, glæde og livets eksistentielle spørgsmål. Blandt hendes mest kendte værker er Kvinde, hvorfor græder du? (2009), Kærlighed er (2011), Glæd dig (2015) og Præsteværelset – Livet, døden og kærligheden (2023). Hendes bøger har givet hende en stor og trofast læserskare i hele landet.
Nu også en ny udgivelse af den største fortælling: Vi Elsker, Fordi Han Elskede Os Først (2026), der især sætter fokus på hvordan opløftende prædikener, der besvarer livets store spørgsmål om: kærlighed, tvivl, sorg, glæde og vigtigst af det hele tilgivelse.
Som ph.d. har hun forsket i H.C. Andersens eventyr med afsæt i Søren Kierkegaards forfatterskab – en kombination, der afspejles i hendes måde at formidle på: poetisk, filosofisk og samtidig jordnær.
Erfaring og engagement
Gennem sin karriere har Kathrine Lilleør været præst i både by- og landsogn. Siden 2014 har hun virket ved Sankt Pauls Kirke i København – en af byens største kirker. Hendes engagement rækker dog langt ud over kirkens mure. Hun har været medlem af Det Etiske Råd og har ledet en række ministerielle udvalg, herunder Udvalget for en mere værdig død (2024–2025).
Denne kombination af teologisk indsigt og samfundsmæssigt engagement gør hendes foredrag både aktuelle og dybt relevante – uanset om de holdes for virksomheder, foreninger, skoler eller offentlige institutioner.
Et nærværende og levende møde
Når man oplever Kathrine Lilleør på scenen, møder man en foredragsholder, der mestrer balancen mellem alvor og humor. Hun formår at skabe rum for refleksion og fællesskab, og hendes ord rammer både intellektuelt og emotionelt. Publikum forlader rummet med nye perspektiver på tro, etik og det at være menneske – og ofte med smil på læben.
Kathrine er også kendt fra sine nytårsgudstjenester på DR, onlinetjenester under coronatiden og podcasten Præsteværelset på Podimo, hvor hun inviterer lytterne med ind i samtaler om livets store spørgsmål.
Book Kathrine Lilleør til jeres arrangement
Et foredrag med Kathrine Lilleør kan tage mange former: fra et klassisk oplæg til et collageforedrag, hvor I sammen aftaler temaerne. Uanset om emnerne spænder vidt, formår hun at samle trådene i en fortælling, der berører.
Vil I høre mere om den store mening bag livet gennem indsigtsgivende perspektiver? Så book Kathrine Lilleør til jeres næste arrangement, og få en oplevelse, hvor tro, etik, litteratur og livsklogskab mødes i et foredrag, der både vækker eftertanke og begejstring.