Gå til primært indhold Gå til footeren
Puk Damsgård

Send en uforpligtende forespørgsel på Puk Damsgård

Eller ring

35 11 21 31
Book Puk

Send en uforpligtende forespørgsel på Puk Damsgård

Eller ring

35 11 21 31
Foto: Ricky John Molloy

Puk Damsgård

Prisvindende journalist og forfatter med fokus på menneskers liv og hverdag, deres længsler og livskraft gennem revolutioner, krige og eksistenskamp. 

Vil du hellere tale med os? Ring 35 11 21 31

Et foredrag med Puk Damsgård giver jer:

  • Unikke førstehåndsfortællinger fra skelsættende verdenshistoriske begivenheder
  • Et skarpt og menneskeligt perspektiv på Mellemøsten fra én som både lever midt i historierne og rapporterer om dem
  • Eksklusivt indblik i journalistikken, menneskene og livet i Mellemøsten

Send en uforpligtende forespørgsel på Puk Damsgård

Mellemøsten bag overskrifterne – om ildsjæle og livskraft

Puk Damsgård er prisvindende journalist, forfatter og mangeårig DR-korrespondent i Mellemøsten. Siden 2008 har hun boet i Pakistan, Afghanistan, Egypten og Libanon og dækket hele regionens mest afgørende begivenheder. I sine foredrag deler hun personlige oplevelser og møder med mennesker, der gennemlever uforudsigelige og rå tider, men som samtidig er kreative og insisterer på mere end blot at overleve. Med et skarpt journalistisk blik gør hun komplekse begivenheder nærværende og giver publikum nye perspektiver på dét at være menneske og på en region, der nok er konfliktfyldt men som også bærer på en skønhed, en rig historie og en varme, vi sjældnere hører om.

 

Livet uden for overskrifterne

Når orkanen af breaking news er suset videre, er historien langt fra slut. Måske er den først lige begyndt. For bag de store overskrifter findes en mangefacetteret kultur og et hverdagsliv med drømme, håb og kreativitet og forsøg på finde sin vej i tider præget af uforudsigelighed. Det er netop de historier, Puk Damsgård portrætterer. 

I foredraget ”Bag overskrifterne - mine møder i Mellemøsten” tager Puk Damsgård publikum med ind i de virkeligheder, hun selv har gennemlevet som bosiddende i regionen i mere end 18 år og samtidig beskæftiger sig med som journalist og forfatter. Hun deler personlige oplevelser og fortæller om de mennesker, der har gjort indtryk på hende, og som har givet hende væsentlige perspektiver både på de konflikter og forandringer, hun har dækket men også om at være menneske. 

 

Fodsålejournalistik og kunsten at lade tilfældet råde 

Puk Damsgård er kendt for at fortælle om mennesker frem for kun om begivenheder. Hendes journalistik bygger på mødet med dem, der lever midt i de forandringer, som resten af verden følger på afstand. Derfor bliver hendes fortællinger også et indblik i journalistens maskinrum: Hvordan finder hun historien? Hvordan opbygger hun tillid? Hvad kræver det at arbejde og leve i områder præget af krig og uro? Og hvordan fortæller hun om mennesker og konflikter uden at gøre virkeligheden mere enkel, end den er?

Puk Damsgård har siden begyndelsen af 00’erne dækket Mellemøsten og nogle af de mest skelsættende begivenheder i regionen. Hun har rapporteret fra revolutionerne og diktatorernes fald under Det Arabiske Forår, krigen i Syrien og kampen mod IS, Danmarks langstrakte krig i Afghanistan, Talibans magtovertagelse samt den israelsk-palæstinensiske konflikt. Men hun har også rapporteret om bryllupper, fårehyrder og ildsjæle og været en del af undersøgende journalistiske produktioner som “Drone-krigeren”, “Agent Samsam” og “Falske Minder”. Før DR var hun journalist for Jyllands-Posten i Pakistan og Afghanistan.


Det store perspektiv i det enkelte menneske 

At fortælle fra Mellemøsten handler ikke kun om at være på pletten, når historien skrives. Det handler også om at observere og være til stede med en kritisk nysgerrighed mellem de mennesker, der står midt i den og om at udfolde den store historie gennem en sigende detalje i et menneske. Med sin mangeårige erfaring i regionen giver Puk Damsgård et indblik i det journalistiske arbejde, der ligger bag reportager og fortællinger - fra de første kontakter og møder til de svære valg om, hvad der skal fortælles, og hvordan det skal fortælles.

Samtidig viser hun, hvordan journalistikken kan bringe os tættere på virkeligheder, som ellers kan være svære at forstå på afstand, og hvordan geopolitik bliver gjort nærværende.

 

De overraskende øjeblikke 

For Puk Damsgård er Mellemøsten langt mere end en arbejdsplads. Gennem sine mange år i regionen har hun erfaret, at selv i den værste krig findes humor, kærlighed og varme og ikke mindst overraskelser. Det menneskelige perspektiv er centralt i hendes fortællinger og er med til at nuancere vores blik på en region, der ofte reduceres til overskrifter om krig, terror og politiske konflikter.

 

Prisbelønnet forfatter og journalist 

Hun har skrevet en række anmelderroste og prisbelønnede bøger fra regionen, blandt andre “Hvor Solen Græder” (2014), ”Ser du månen, Daniel” (2015), ”Den sorte kat i Mosul” (2017), ”Arabica” (2020) og ”Drageland” (2023). Bøgerne bygger på samme nærværende tilgang, hvor journalistisk grundighed kombineres med stærke menneskelige fortællinger. For sit arbejde har Puk Damsgård blandt andet modtaget Cavling-prisen, Publicistprisen og Rungstedlund-prisen samt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

 

Et foredrag, der giver nye perspektiver

Publikum får ikke blot et indblik i, hvad der sker i Mellemøsten. De får et blik for, hvordan de kan relatere til og lære noget om dem selv gennem andre mennesker, der lever helt andre liv i omvæltende begivenheder. 

Book foredraget med Puk Damsgård og kom med til Mellemøsten.

Puk
Foto: Ricky John Molloy

Foredrag

Puk Damsgård foredrag:

Bag overskrifterne - mine møder i Mellemøsten

Mangeårig mellemøstkorrespondent og prisvindende forfatter Puk Damsgård tager i dette foredrag publikum med ind i sit liv og arbejde i regionen gennem over 18 år. 

Bag overskrifterne om krige og konflikter gemmer sig en rig og nuanceret virkelighed, som også danner rammen om hendes eget hverdagsliv. 

Det er fortællinger fra oldtidens røgelsesrute i Yemens ørken, fra teenageværelser i Irak og opiumsmarker i Helmand, om venskaber, kærlighed og de overraskende øjeblikke, der opstår, når man lader tilfældet råde og møder mennesker - både når de befinder sig midt i verdenshistorien og daser på stranden - eller begge dele på samme tid. 

Gennem personlige oplevelser, stærke fortællinger og et unikt journalistisk blik giver Puk Damsgård et sjældent perspektiv på de mennesker, der lever midt i krig, konflikt, håb og forandring. 

Book foredraget med Puk Damsgård og oplev verden fra den anden side af overskrifterne.

Forespørg

Puk Damsgård taler om disse emner

FAQ

Her er de mest stillede spørgsmål om Puk Damsgård

Hvem er Puk Damsgård?

Puk Damsgård er prisvindende journalist, forfatter og mangeårig mellemøstkorrespondent for DR. Siden 2008 har hun boet i blandt andet Pakistan, Afghanistan, Egypten og Libanon, hvorfra hun har dækket nogle af regionens mest afgørende begivenheder. Hun er kendt for sin nærværende journalistik, der fortæller om menneskene bag de store nyhedshistorier. Hun har skrevet flere anmelderroste bøger og modtaget blandt andet Cavlingprisen, Publicistprisen og Rungstedlundprisen for sit journalistiske og litterære arbejde.

Hvilke emner taler Puk Damsgård om?

Puk Damsgård holder foredrag om Mellemøsten, journalistik, internationale konflikter og menneskers liv under krig og politiske omvæltninger. Hun beskæftiger sig blandt andet med Det Arabiske Forår, krigen i Syrien, Afghanistan, Talibans magtovertagelse og den israelskpalæstinensiske konflikt. Med udgangspunkt i mere end 18 års erfaring fra regionen fortæller hun også om kultur, hverdagsliv, menneskelige relationer og de historier, der sjældent får plads i nyhedsdækningen.

Hvad handler Puk Damsgårds foredrag om?

Puk Damsgårds foredrag "Bag overskrifterne: Mine møder i Mellemøsten" handler om menneskene og hverdagslivet bag verdens store konflikter. Hun tager publikum med til blandt andet Yemens ørken, teenageværelser i Irak og opiumsmarker i Afghanistan. Gennem personlige oplevelser fortæller hun om venskaber, kærlighed, håb og livskraft i områder præget af krig og usikkerhed. Foredraget giver samtidig indblik i hendes journalistiske arbejde og viser, hvordan mødet med det enkelte menneske kan skabe en dybere forståelse af internationale begivenheder.

Hvilken erfaring har Puk Damsgård som korrespondent i Mellemøsten?

Puk Damsgård har siden begyndelsen af 2000'erne arbejdet med journalistik fra Mellemøsten og de omkringliggende konfliktområder. Hun har blandt andet været journalist for Jyllands-Posten i Pakistan og Afghanistan og senere korrespondent for DR. Gennem årene har hun rapporteret fra Det Arabiske Forår, krigen i Syrien, kampen mod IS og Talibans magtovertagelse i Afghanistan. Hendes mangeårige ophold i regionen har givet hende et indgående kendskab til både de politiske konflikter og de mennesker, der lever med konsekvenserne.

Hvilke bøger har Puk Damsgård skrevet?

Puk Damsgård har skrevet flere anmelderroste bøger om Mellemøsten og menneskene bag regionens konflikter. Blandt hendes udgivelser er "Hvor Solen Græder" (2014), "Ser du månen, Daniel" (2015), "Den sorte kat i Mosul" (2017), "Arabica" (2020) og "Drageland" (2023). Bøgerne kombinerer journalistisk research med personlige fortællinger og giver indblik i menneskers liv under krig, politiske omvæltninger og kulturelle forandringer. Hendes forfatterskab bygger på de mange møder og oplevelser, hun har haft gennem sit arbejde som korrespondent.

Hvilke konflikter har Puk Damsgård dækket?

Puk Damsgård har dækket nogle af de mest betydningsfulde konflikter og politiske omvæltninger i Mellemøsten og Afghanistan. Hun har blandt andet rapporteret fra revolutionerne under Det Arabiske Forår, krigen i Syrien, kampen mod IS, Danmarks militære engagement i Afghanistan og Talibans magtovertagelse. Hun har desuden beskæftiget sig med den israelskpalæstinensiske konflikt. Hendes journalistik kombinerer beskrivelser af de politiske begivenheder med fortællinger om de mennesker, hvis liv bliver påvirket af konflikterne.

Hvem er Puk Damsgårds foredrag relevante for?

Puk Damsgårds foredrag er relevante for organisationer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og konferencer med interesse for internationale forhold, journalistik og Mellemøsten. De henvender sig til deltagere, der ønsker en dybere forståelse af verdenshistoriske begivenheder og de menneskelige konsekvenser af krig og politiske omvæltninger. Med udgangspunkt i mere end 18 års erfaring fra regionen giver hun publikum indblik i både journalistikkens arbejdsmetoder og de personlige fortællinger, der sjældent får plads i den daglige nyhedsdækning.

Hvad koster et foredrag?

Det korte svar er: Det kommer an på arrangementet og omfanget af den enkelte opgave.

Prisen varierer nemlig efter blandt andet foredragsholder, varighed, sted, sprog, format og arrangementets omfang. Kontakt os gerne med lidt information om jeres ønsker og behov, så udarbejder vi hurtigt et uforpligtende tilbud. Kontakt os her.

Send en uforpligtende forespørgsel på Puk Damsgård

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk

Spørg på pris og dato: Puk Damsgård