Dette foredrag tager afsæt i forskning relateret til skolen som mulighedsrum for udsatte børn og unge i skolen.

Denne gruppe af marginaliserede unge er udsatte i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse og i det hele taget at kunne klare sig på arbejdsmarkedet, og Laila kigger på, hvilke faktorer der gør, at netop disse unge er i risikozonen. Og ikke mindst, hvad vi gør for at fastholde de unge, eller som Laila foretrækker at udtrykke det: Hvordan vi kan motivere de unge til at deltage i de tilrettelagte læringskontekster i skole og uddannelse.

Med et specifikt fokus på det, der i forskningen betegnes som marginaliseringsprocesser og overskridende forandringsbevægelser, gives i dette foredrag et indblik i elevernes identitetsskabelse og sociale selvforståelse i relation til skolen set fra de unges perspektiver.

Vi ved i dag fra blandt andet motivations- og klasseledelsesforskningen, at anerkendelse udgør en hjørnesten i forhold til at engagere eleverne i det, der foregår i skolen. Med afsæt i egen og andres forskning handler dette foredrag om betydningen af den professionelles relationskompetence, og om hvordan vi som professionelle med fordel kan inddrage eleverne/de unge/børnene som en del af løsningen af problemet.

Foredraget handler på den baggrund om betydningen af positive lærer-elevrelationer i forhold til at styrke uddannelsesresiliens blandt eleverne, ligesom der peges på konsekvenserne af det modsatte. I foredraget inddrages egen samt anden relevant forskning på området, ligesom foredraget inddrager mange eksempler fra praksis med et udgangspunkt i de unges egne perspektiver.

I dette foredrag går Laila tættere på de unges perspektiver på sammenhængen mellem det liv, de lever i skolen og det liv, de unge lever udenfor skolen. Foredraget bidrager med en forståelse af de processer, hvor oplevelser af fremmedgørelse og nederlag kan skabe modstand til skolen, og for nogle unge medfører eksklusion og marginalisering i skolen.

En særlig pointe handler i den forbindelse om, hvordan denne eksklusion/marginalisering ikke blot synes at få betydning i skolen, men af de unge trækkes med udenfor skolen, og bliver (med)bestemmende for, hvordan livet gøres dér, hvilket implicerer potentielle risici for, at de unge involveres i radikaliserings- eller banderelaterede fællesskaber og -konflikter, afvisning af videre (ungdoms)uddannelse.

I dette foredrag kommer Laila med bud på, hvordan man i en dagligdag som del af en pædagogisk kontekst kan inddrage forældrene mere, således at de også tager aktiv del i det at skabe inkluderende miljøer i institutionerne med henblik på at fremme inklusion af alle børn. Overordnet handler foredraget om, hvordan man helt generelt kan gøre det inkluderende miljø i institutioner til et fælles anliggende og ansvar, institution og forældre imellem. Foredraget kan skrues sammen til forældre eller fagpersonale alt efter behov.

Rigtig mange unge trives, har det godt og kommer igennem ungdomstiden uden de store problemer. Alligevel er der ifølge en række nye undersøgelser en stigning i antallet af unge, der oplever og rammes af symptomer på stress i hverdagen og det er dem, foredraget her handler om.

I foredraget introduceres stress som et bio-psykosocialt fænomen, ligesom vi ser nærmere på, hvordan stress hos unge er noget andet end stress hos voksne. I dette foredrag peges der endvidere på, hvad det ifølge nyeste forskning er, der ifølge de unge stresser på tværs af skole/uddannelse og fritid, ligesom vi går tættere på, hvad der virker stressreducerende og resiliensfremmende i skole/uddannelse. Med dette udgangspunkt ser vi sammen på, hvad I konkret kan gøre i forhold til jeres målgruppe af unge.

Foredraget kan udvides med en workshop til de professionelle omkring de unge, ligesom der kan bookes lignende foredrag til forældre til elever med henblik på at give dem konkrete redskaber til, hvordan man som forælder bedst muligt kan støtte en ung med stress, eller som er i fare for at udvikle stress. Endelig har Laila også god erfaring med workshops/foredrag til de unge.

En forholdsvis stor andel af elever med etnisk minoritetsbaggrund synes at opleve udfordringer i skolen i forhold til læring og trivsel. I dette foredrag tages der afsæt i national og international forskning i forhold til at se på, hvorledes etnicitet kan siges at få betydning i en vestlig/dansk skolesammenhæng, og i foredraget identificeres nogle knapper, som man som professionel selv kan skrue på med henblik på at tilbyde en nuanceret pædagogik i en mangfoldig skole.

Foredraget tager afsæt i Lailas bog “Det ved vi om – børn, unge og etnicitet i skolen”, der undersøger, hvordan fokus kan flyttes fra egenskaber hos eleven til relationer i skolen, og dermed inddrages lærere, pædagoger og ledere som en del af samspillet.

Når børn har skolevægring, fokusere der ofte på, at der enten er noget galt med det enkelte barn eller i barnets familie. Vi ved imidlertid fra dansk og international skole- og uddannelsesforskning, at langt de fleste børn gerne vil i skole og være en del af det, der foregår hér, herunder fællesskaberne og fællesskabelsen, hvis de tilbydes en værdig plads i dét, de deltager i. Derfor bør vi også se på, om der er noget i skolemiljøet, vi kan skrue på – ikke mindst fordi mange skolefraværende børn og unge peger på, at det der vælges fra, bor i skolen.

Ved at stille skarpt på skolens og klassens kultur bliver det muligt at se på de fællesskaber og det undervisningsmiljø, som skolen tilbyder, og som barnet ikke kan være i. Herved bliver det relevant at spørge til: Hvad i skolen bør vi ændre på, således at skolen i højere grad kan blive et godt sted at være for alle børn, også de børn, der – set med skolens øjne – er særligt sensitive eller vanskelige? Hvordan skaber vi en oplevelse hos eleven af skolen som et sted at høre til og høre sammen med andre? Foredraget kan tilrettelægges som foredrag/workshop afhængigt af jeres konkrete behov.

Undersøgelser viser, at anbragte børn klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende. De har højere fravær, får lavere karakterer, og færre tager folkeskolens afgangseksamen. Og det kan have store konsekvenser for børnenes muligheder for at klare sig i livet på længere sigt. Skole og uddannelse er nemlig blandt de vigtigste beskyttende faktorer i forhold til trivsel i voksenlivet.

Nyere forskning peger desuden på, at et forbedret samarbejde mellem de fagprofessionelle, der omgiver barnet på børne- og ungehjem og i skole, er afgørende for, at anbragte børn og unge får en god skolegang og trivsel. I dette foredrag går vi med afsæt i den nyeste forskning tæt på, hvordan I som professionelle kan støtte barnet bedst muligt på tværs af hjem og skole mhp. at skabe de bedste betingelser for barnets udvikling og trivsel.