“Håb er ikke en strategi.” Det er et klassisk ledercitat. Men hvad nu, hvis håb faktisk er en af de vigtigste strategier, virksomheder har brug for lige nu?

Virksomheder står over for enorme udfordringer: klimakrisen, teknologisk disruption og kunder med nye krav til ansvarlighed og bæredygtighed. Alligevel reagerer mange virksomheder ved blot at optimere det eksisterende – i stedet for at spørge: Hvordan kunne vores virksomhed se ud, hvis vi turde håbe på noget radikalt anderledes?

I dette foredrag viser [Flemming] (indsæt evt. navn), hvordan håb styrker virksomheders forestillingsevne – og hvorfor det er afgørende for innovation og fremtidssikring. Håb er ikke naivt, men en konkret driver for udvikling. Når vi tør håbe, tør vi også forestille os løsninger, vi ellers ville afvise som umulige. Og det er netop virksomhedens forestillingsevne, den skal leve af i fremtiden.

Dette foredrag giver dig:

• En ny forståelse af håb som strategisk værktøj
• Indsigt i, hvordan håb styrker virksomheders evne til at tænke innovativt
• Konkrete eksempler på virksomheder, der har brugt håb som drivkraft
• Inspiration til at udfordre traditionelle tankegange og skabe nye muligheder

Praktisk information: Foredraget kan også formateres til en workshop.

Hvad sker der i livet når troen helt uventet træder ind i det?
I dette ærlige og livsnære foredrag fortæller Flemming Møldrup om det øjeblik, hvor han –
midt i en sorg og kontroltab over tilværelsens ulidelige lethed – mødte en tilstedeværelse, han
ikke kunne forklare.

En varme, en stemme, en kærlighed: Jesus.

Det er ikke en historie om at blive frelst fra ét øjeblik til et andet. Det er historien om at møde
troen helt uventet og så tage den alvorligt. Om at begynde at læse. Undersøge. Tvivle. Og så
– midt i tvivlen – at vælge at tro. Ikke for igen at at få kontrol over tilværelsen, men for at turde
stå i den og alt det som følger med den.

Foredraget er en personlig rejse ind i den forvandling, der sker, når troen får lov at gro i et
menneske. Hvordan den ændrer blikket på livet. På andre. På én selv.
Det er ikke et foredrag, der prøver at overbevise. Det er en invitation.
Til at tage troen og
tvivlen alvorligt.
Til at opdage, at tro ikke handler om at have svar – men om at turde stille
spørgsmål.
Og måske få øje på Jesus midt i det hele.

Håb er noget af det mest menneskelige, vi har. Det er det, der får os til at rejse os igen, når
livet vælter os. Det, der får os til at tage det næste skridt, selv når vi ikke ved, hvor vi er på vej
hen. Håb er ikke en naiv drøm om, at alt bliver godt – men en stille, indre styrke, der hjælper
os med at forestille os, at noget andet og bedre er muligt.

I dette nærværende og tankevækkende foredrag inviteres du med ind i håbets landskab –
som menneske, som deltager i samfundet og som en, der stadig længes. Vi undersøger, hvad
håb egentlig er, hvorfor det er så afgørende i en tid med kriser og forandringer, og hvordan vi i
fællesskab kan blive bedre til at holde fast i det.

Foredraget veksler mellem fortælling, refleksion og stilfærdige invitationer til, at du som
deltager får lov til at mærke dit eget håb – eller måske savnet af det. Du får lov til at øve dig i
det vigtigste: at forestille dig en anden fremtid. Ikke alene, men sammen med andre.
Foredraget handler om hvad håb er – og hvorfor det gør en forskel. Hvordan håb har
forandret menneskeliv og samfund. Hvordan håb ikke bare er noget, vi har – men noget, vi
gør. Hvordan vi – her og nu – kan begynde at forestille os en bedre fremtid.

Der findes få kriser i livet, der kan måle sig med den krise, det er at gå gennem en skilsmisse. Først at nå frem til det sted, hvor beslutningen er uomtvistelig, så indstille sig på, at man nu enten er alene eller sammen med en anden, at man ikke længere ser sine børn hver dag, men at de i stedet kommer og bor x antal dage, for så at flytte et andet sted hen. Måske hjem til en ny far eller mor. Og netop derfor er det måske så svært for så mange mennesker at komme ordentligt igennem en skilsmisse, og slippe ud på den anden side som et helt menneske. Især hvis der er børn involveret.

"Sådan gjorde vi’" er et erfaringsforedrag, hvor Livsstilsekspert Flemming Møldrup og tv-producent Julie Ralund deler ud af deres erfaringer fra deres eget brud og fortæller, hvordan de kom fra ulykkelig til lykkelig skilsmisse og i dag er venner med en særlig tilgang til det fælles forældreskab. Foredraget er bygget op omkring den erfaring og de metoder, som Flemming og Julie brugte og stadig bruger.

Læs mere her i kronikken.

Dette foredrag tager udgangspunkt i bogen ”Har du set min far?”, hvor Flemming Møldrup deler sin personlige historie og forsøget på at finde sin plads i sit ophav.

I 2017 rejser Flemming Møldrup til sin fars begravelse i Israel og modtager en lyserød plastikpose fyldt med billeder, som faren havde gemt fra deres sporadiske møder i Danmark og Israel.

Flemming og hans far har aldrig boet sammen, og efter begravelsen bliver det klart for Flemming, hvor stor en påvirkning den manglende relation har haft på ham. Hvem var hans far egentlig? I sin søgen efter svar dykker Flemming ned i familiehistorien.

Denne rejse afslører en omfattende historisk fortælling set gennem én families unikke perspektiv: Fra Flemming Møldrups opvækst hos en enlig mor i Aarhus til hans velhavende israelske familiemedlemmer, som nu bor i London, Paris og New York og ferierer i deres store villaer i Israel. Historien spænder fra hans bedsteforældre, der som arabiske jøder flygtede fra Marokko til Israel med drømmen om et frit liv i en jødisk stat, til nutidens Israel, der er dybt præget af terrorangrebet den 7. oktober.

Ved at deltage i dette foredrag får tilhørerne mulighed for at reflektere over betydningen af familie, identitet og de bånd, der binder os sammen på tværs af generationer og kontinenter. Foredraget giver indsigt i, hvordan fortiden former nutiden, og hvordan styrke kan findes i rødderne, selv når de er komplekse og til tider smertefulde. Gennem forståelsen af vores ophav kan vi ofte finde en klarere vej frem i livet.

Book foredraget med Flemming Møldrup, der måske endda vil inspirere til at udforske egen familiehistorie.

- En mulighed: dette foredrag kan også holdes som en modereret samtale med Julie Ralund. 

De fleste organisationer er gode til at planlægge den nærmeste fremtid. Færre tør stille spørgsmålet: Hvad er vi egentlig på vej imod?

Når organisationer mister retning, skyldes det sjældent mangel på data. Det skyldes mangel på forestillingsevne. Uden evnen til at se en anden fremtid, bliver strategi til drift og beslutninger til vedligeholdelse.

I dette foredrag tager Flemming Møldrup publikum med på en mental tidsrejse frem i deres egen fremtid. Ikke for at gætte, hvad der sker, men for at stille sig et sted, hvor nutiden bliver tydeligere. Når vi forestiller os, at fremtiden allerede er indtruffet, kan vi se tilbage og opdage, hvilke valg der faktisk formede den.

Her bliver forestillingsevnen ikke en kreativ øvelse, men et strategisk værktøj. Den viser, hvad der skal ændres, hvad der skal bevares, og hvilke beslutninger vi ikke længere kan udskyde.

Foredraget giver deltagerne et nyt perspektiv på strategi, ledelse og ansvar. Ikke som planer på papir, men som billeder af den fremtid, vi faktisk vil være med til at skabe.

For fremtiden kommer ikke af sig selv. Den begynder i det, vi tør forestille os længe nok til at handle på det.

Konflikten mellem Israel og Palæstina deler ikke kun Mellemøsten. Den deler også klasselokaler, familier, arbejdspladser og offentlige samtaler. Mange oplever, at man forventes at vælge side hurtigt – og at nuancer hurtigt bliver til mistanke.

I foredraget tager Flemming Møldrup udgangspunkt i netop denne konflikt for at undersøge, hvordan vi kan tale om svære spørgsmål uden at reducere mennesker til slagord. Med afsæt i historien, identitet, traumer og håb viser foredraget, hvorfor det både er muligt og nødvendigt at kunne rumme flere sandheder på én gang.

Foredraget kombinerer perspektiver på Israel og Palæstina med konkrete øvelser, hvor deltagerne arbejder med at sætte sig i den andens sted og forestille sig en fælles fremtid. Målet er ikke at skabe enighed, men at skabe forståelse – og give redskaber til at føre samtaler, hvor uenighed ikke automatisk fører til afstand.

Foredraget er særligt relevant for gymnasier, højskoler, uddannelsesinstitutioner og organisationer, der ønsker at styrke demokratisk dannelse, dialog og evnen til at navigere i komplekse konflikter.