Mennesket – den oversete superkraft i en verden med tech, AI og kvantedrømme
Hvordan kan vi navigere i en verden med teknologi, AI og sociale medier?
I årevis er det et gennegående spørgsmål på temadage og foredrag i forskellige udgaver. Uanset om det handler om digitale børn og unge eller om at lære at bruge AI eller ny teknologi på arbejdspladsen, er det dog ofte samme tilgang, der går igen, og dermed samme benspænd:
Vi har skabt en passiv tilgang, hvor vi måske for længe siden har skrevet os ud af historien. Men måske skal der kun en lille justering til.
Du er nu tilmeldt nyheder fra Lykke Møller Kristensen.
Der er meget fokus på teknologi og kunstig intelligens på tværs af samfundets insitutioner i dag. Både i skoleverdenen såvel som i organisationer, og det er ikke uden grund, for fremtiden er digital. Alligevel er der tegn på, at vi har udviklet et passivt mindset til teknologien. Hvor mennesket næsten er overflødigt. Det kan jeg måske bedst illustrere med kort at skitsere de to gennemgående strømninger lige nu:
“Techgiganterne og skærme er skyld i mistrivsel. Hvad gør techgiganternes ved os? AI og teknologi vil revolutionere vores fremtidige arbejdsmarked. Hvad gør AI ved os?”
Hvad er der så galt med de to eksempler?
Tænker du måske. Men kig godt på ovenstående og spørg dig selv, hvor du som menneske indgår i ligningen. Hvad gør AI ved dig eller din afdeling? Hvad gør techgiganterne ved dine børn?
Eksemplerne er ikke taget ud af den blå luft. De er gennemgående, både i debatter, politiske udmeldinger såvel som på kursusdage og foredrag. Der er bare den gennemgående udfordring, at tilgangen er passiv. Der er noget udefrakommende, der gør noget ved os og vores samfund.
Hvordan skal vi handle på det?
Selv om eksemplerne er autentiske, er de naturligvis sat på spidsen for at fremhæve, hvordan vi over de senest årtier har skrevet mennesket – os selv – delvist ud af historien. I min hverdag ser jeg tydelige tegn på, at det, jeg første gang oplevede, da jeg som uddannelseschef i starten af tierne var ansvarlig for kurser i digital omstilling, blot har udviklet sig til et gennemgående mindset. Nemlig at teknologien i sig selv kan forandre fremtiden. Det gælder uanset om det handler om udruning af innovativ teknologi eller om det handler om vores tilgang til børn og unges brug af sociale medier og skærme.
Med min baggrund som journalist er jeg optaget af at vi som borgere er oplyste, kritiske og ikke mindst ser en mulighed for at handle i det demokratiske samfund, så det kommer os alle til gavn. Handlekraft og oplevelsen af indflydelse er et velkendt drive i mange mennesker.
Efter mange år tæt på digitale brugere og ikke mindst tæt på digitale unges adfærd og kultur, har jeg set, hvordan handlekraft og tro på menneskers rolle kan udvikle både unges digitale forståelse, fagpersoners mindset og ikke mindst afdelinger og virksomheders digitale virkekraft. Samt ikke mindst med respekt for, at vi alle – børn og voksne, lærere, ledere, sygeplejesker, forskere, pårørende etc. – er produkter af den tid, vi lever i.
En fuldstændig vild og foranderlig tid, hvor spørgsmålet er, om vi skrev os selv ud af historien intuitivt – i en illusion om at teknologien er løsningen på alt. Den gode historie er, at der kun skal få justeringer til.
Jeg kalder det at swipe mindset - fra de passive forventninger til en aktiv tilgang:
“Techgiganternes forretningsmodel er et problem, men det er vores ansvar, hvordan vi bruger deres platforme.
AI og teknologi er fremtiden, men lad os omformulere til, hvad vi gør med teknologien eller AI. ”
I relation til dilemmaet med børn og unges brug af sociale medier, kan vi ofte med blindt fokus på teknologien fået det til at handle om tænd/sluk. Selv om vi har haft den offentlige agenda i mere end otte år, ser det ikke ud til at have virket. Tværtimod er der skabt en dialogkløft. Mellem forskellige generationer, både i hjemmene og på arbejdspladser. Mellem forældre og sågar mellem fagpersoner. Magtesløsheden hersker. Der mangler håb og der mangler ikke mindst forståelse for, hvad vores tilgang til teknologien har betydet.
Anerkend menneskets rolle
Der er ingen tvivl om, at vi skal slukke meget mere og forholde os langt mere kritisk til techgiganterne, men det er først, når vi erkender vores egen rolle og ansvar, at vi kan få indflydelse på denne del af vores liv. Når vi har dialoger, er det for eksempel nemmere at slukke sammen. Når vi ikke overlader det til individet at opdrage sig selv digitalt, er vi fælles om den store forandring, vi befinder os i. Det kan hverken apati, frygt eller berøringsangst hjælpe os med. Men derimod en anerkendelse af menneskets rolle.
På arbejdspladser er forventningen til AI høje, men det afgørende er, hvordan vi anvender den. På mange arbejdspladser, ikke mindst i den offentlige forvaltning, er det kommunikationen og samarbejdet, der er afgørende mere end selve teknologien. Hvis der eksempelvis pludselig er en robot på operationsstuen, vil de fagprofessionelles rolle kunne redefineres men ikke fjernes. Det kræver kommunikation og forståelse.
“I min hverdag ser jeg tegnene på den manglende kommunikation og handlekraft, mens vi med små justeringer kan forandre forudsætningen for at det er mennesker, der definere den digitale udvikling, og ikke den digitale udvikling, der definerer mennesker.”
Vil du også lære metoden med at swipe mindset og lære Lykkes konkrete råd, så book Lykke
Send en forespørgsel på Lykke Møller Kristensen
Booking og forespørgsel
Send en forespørgsel her på Lykke Møller Kristensen
Fandt du blogindlægget inspirerende? Du kan booke Lykke Møller Kristensen til dit event. Kontakt os i dag og hør mere om mulighederne.
Om foredragsholderen
Journalist, forfatter og rådgiver med mere end 15 års erfaring i digital kultur og kommunikation. Lykke Møller Kristensen brænder for at styrke digital trivsel og giver konkrete løsninger til skoler, forældre, virksomheder og ledere.
