Gå til primært indhold Gå til footeren

Hvad er iværksætteri, og hvordan kommer du i gang?

Hver dag vælger mennesker verden over at efterlade det komfortable job og den sikre lønseddel for at prøve kræfter med iværksætteri. De forfølger en idé og en forhåbning om, at netop deres bidrag vil gøre en forskel. Men hvordan tager man de første skridt mod det ukendte? Er det nok bare at have den gode idé? Blogindlægget hér dykker ned i iværksætterbegrebet, anskuer de typiske udfordringer, de potentielle gevinster og hvordan man starter processen med bedst mulige forudsætninger.

Hvad vil det sige at være iværksætter?

En iværksætter er en person, der forsøger at identificere en mangel eller en løsning, som de via ny virksomhed, produkt eller service kan imødekomme. Ofte kræver det evnen at tænke innovativt, anskue problemer anderledes og at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger.

Samtidig handler iværksætteri om at turde tage chancer og være udholdende når det ikke kører på skinner og ikke mindst villigheden til at lære hurtigt. 

 

“Succes sker sjældent natten over. Det er en lang proces, hvor der uundgåeligt vil være fejl, nederlag og tilbageslag. Vær vedholdende og lær af fejlene, så skal du nok komme videre.”

 

Hvorfor vælger folk iværksætteri?

Frihed og selvstændighed

Fælles for de fleste iværksættere er, at man ønsker selv at bestemme over arbejdsliv og sine arbejdstider. Man dikterer selv reglerne, og det kan føles befriende at vide, at succes primært afhænger af én selv – på godt og ondt. Yderligere er viden om, at man har startet noget helt fra bunden, en stærk drivkraft for mange.

 

Økonomisk potentiale

Når man går i kast med et iværksætterprojekt, accepterer man samtidig finansiel risiko, men der er samtidig stort potentiale for finansiel gevinst. Har man den næste gode idé, eller er man fx parat med den næste store app, kan successen række tårnhøjt – som fx Jakob Neua har oplevet og kan berette om.

 

Ønsket om at gøre en forskel

Iværksættere har typisk et ønske om positiv indvirkning eller passion for nytænkning. Det tilfredsstillende ved at løse et aktuelt problem kan være en stærk motivationsfaktor uanset hvilken sektor man befinder sig. Søren Ejlersen har fx kombineret dette med grøn bæredygtighed, et populært tiltag i nutidens kultur og klima. 

Mød medstifteren af en af verdens første måltidskasse-koncepter – Aarstiderne. Hør om Søren Ejlersens mange bæredygtige idéer, hans forretningseventyr, grønt iværksætteri og evnen til at vende alting på hovedet og tænke nyt.

 

Udfordringerne ved iværksætteri

Ensomhed og ansvar

Friheden der følger, når man er ene om ansvaret, kan hurtigt vise sig at blive en last. At have en makker man kan sparre med, når det går både godt og galt, er en god måde at lette byrden og ensomheden i det ellers solitære arbejde. Overvej at finde en medstifter eller et iværksætternetværk.

 

Økonomisk risiko

Især i starten vil firmaet befinde sig i et stadie af økonomisk uvished, hvilket er helt normalt.  Det medfører naturligvis noget usikkerhed, men de største grublerier kan mindskes ved at have et par fif i tankerne:

 

  • Forstå målgruppen: Er der rent faktisk kunder at hente, hvis du formår at føre din idé ud?

  • Hav en realistisk forretningsplan: Kan du realistisk levere løsningen? Både teknisk og økonomisk

  • Sigt højt, men forvent lavt: Det er fint at stile højt, men kan virksomheden sig oven vande, hvis den ikke finder succes foreløbig?

  • Sørg for at have en økonomisk buffer: Det sker tit at en nystartet virksomhed bløder penge i starten. Jo større finansiel buffer du har, jo længere tid har du at løbe på.

 

Manglende viden

Forretningsverdenen er i hastig udvikling, og der er altid noget nyt at lære. Det kan være gennem kurser, mentorer og netværk. Er man ikke villig til at lære kontinuerligt, kan man se sig overhalet indenom af dem, der er. Christian Byrge kan hjælpe med netop dét gennem en dyb forståelse af innovation. 

Christian Byrge er en førende international ekspert i kreativ tænkning. Hans foredrag inspirerer til at finde nye, bedre og mere motiverende løsninger på jeres daglige udfordringer – og løfter innovationsevnen til et nyt niveau.

 

Gode råd til den spirende iværksætter

1. Find din niche

Hvad har du passion for? Og måske endnu vigtigere: Hvor er der et marked? Find overlappet med et problem, du ikke blot kan løse, men brænder for at løse. 

 

2. Dobbeltcheck forretningsplanen

Det kan næppe understreges nok, men at have en fornuftig forretningsplan vil være kritisk for, om projektet bærer eller brister. Test din idé småt, inden du investerer stort. 

 

3. Netværk, netværk, netværk

Tag del i events, opsøg eksperter, vær nysgerrig og forsøg at connecte med andre inden for problemet – både dem du vil løse problemet for, men også andre der ligeledes forsøger at løse det. Iværksætteri handler i stigende grad også om relationer. 

 

4. Vær tålmodig og vedholdende

Succes sker sjældent natten over. Det er en lang proces, hvor der uundgåeligt vil være fejl, nederlag og tilbageslag. Vær vedholdende og lær af fejlene, så skal du nok komme videre.

Morten Resen har selv været i et fejlende entreprenørskab, og kan forklare, hvordan man kommer ud på den anden side både finansielt og mentalt.

Morten Resen er tidligere vært på “Go'Morgen Danmark” på TV 2 - og er i dag en succesfuld iværksætter. Morten holder foredrag om iværksætterdrømmen, og giver jer stof til eftertanke på humoristisk vis.

 

Iværksætteri i Danmark – stærkt fællesskab og mange muligheder

Uanset om du drømmer om et tech-startup eller en lokal kaffebar, er der hjælp at hente. Danmark har nemlig et blomstrende iværksættermiljø med mange støttemuligheder fra iværksætterhuse og innovationsfonde til acceleratorprogrammer og rådgivning. 

 

Afslutning: Din idé er vigtig

Nye idéer og problemløsninger kan komme fra alle retninger, så uanset din baggrund eller erfaring har du potentialet til at blive iværksætter. Verden gavner af, at iværksættere tør tage chancen og føre deres idé ud i livet, så går du og bærer på passion og løsning, kan i dag være dagen, du starter.

 

Klar til at tage første skridt? Giv dig selv de bedste forudsætninger med et foredrag fra en af vores eksperter og kom godt i gang.