Søren Østergaard

Leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, forfatter og foredragsholder

Foredrag om unge

• ”Det er sgu svært at gøre oprør mod en far med en federe hættetrøje end én selv” tager afsæt i den tese at ungdommen er blevet forlænget såvel opad som nedad.
  
  
• At unge og deres forældre dermed i vid udstrækning kommer til at spille på samme spilleplade når det gælder forbrug, kropsidealer m.v. – hvilket ser ud til at betyde meget for hvordan specielt såkaldt voksne ”tackler” såkaldt unge.
  
  
• Sat på spidsen kan man sige, at foredraget giver et billede af hvordan unge har det med venner, værdier, kærester, de virtuelle rum, de eksistentielle spørgsmål, krop, m.v. Men at fokus i foredraget i højere grad er på hvilke forventninger unge har til voksne – og hvordan man som voksen tackler omstillingen fra som 30-årig at være hardcore familiefar og som 40-årig leve hele sit liv på dating.dk.

….Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene” – perspektiver på unge og hverdagsliv i en tid hvor meget er til forhandling

• Når eleverne får fri fra skole går turen hjem foran skærmen, TV´et bliver tændt, Ipodén er i ørerne og mobilen er indenfro rækkevidde – og måske runder de også lige køleskabet. For fem år siden var dette primært ment som en karikatur af unges fritidsliv – i dag er det virkeligheden for det overvejende flertal.
  
  
• Man bruger mindre tid sammen ”F2F” – face to face – og når man går til fodbold eller spejder er det ikke primært for at sammen med vennerne – dem kan man jo være sammen med på så mange andre måder! Hvad betyder det faktum at ungdomsliv i dag leves i tre rum – det offentlige, private og virtuelle rum - i forhold til deres syn på og foventninger i forhold til forældre, lærere, undervisning og fritidsaktiviteter – og hvilke konsekvenser har de i forhold til den gruppe af elever der i forvejen ”hænger lidt?”

Jeg har brug for et break! Om unge og gymnasieliv

• Med afsæt i en undersøgelse foretaget i 2010 blandt 1100 gymnasieelever giver foredraget en introduktion til nogle af de udfordringer man som gymnasieelev står over for i mødet med en uddannelsesinstitution, der pludselig stiller faglige krav.
  
  
• Det handler om forældre, der trækker sig og primært overgår til afdelingen for logistik, lærere, der knap nok kender ens navn, gamle fællesskaber, der falder sammen og nye, der skal etableres og alle de andre skift, der er med i pakken når man vælger at gå på gymnasiet.
  
  
• Foredraget giver også en række bud på hvordan man kommer igennem gymnasiet uden at bukke under af stress, hvilke forventninger, der er til forældre og andre voksne, samt hvilke udfordringer foreningslivet står over for i mødet med en gruppe af gymnasieelever, der bare synes det er ”mega-hårdt” at gå på gymnasiet.

Foredrag om betweenagere

• Er det OK at jeg er ven med min datter på FB? - tager afsæt i en undersøgelse blandt 1825 9-12-årige fra hele landet og giver en introduktion til deres hverdagsliv.
  
  
• Om synet på voksne, pligter, venner, fritidsaktiviteter, mærkevarer, livet i det virtuelle rum, m.v. – og tegner et billede af en gruppe af ”børn”, der på nogle områder ”sigter” opad.
  
  
• De mest populære TV-serier er "Simpsons" for drenge og "Venner" for piger, de er en del på nettet og syv ud af ti oplever aldrig, at en voksen spørger ind til hvilke sider de er inde på, osv.
  
  
• Fokus i foredraget sigter dels på at introducere til de unges hverdagsliv. Der er brug for voksne, der tør være i øjenhøjde – som spørger ind til hvad der foregår i de unges liv, som insisterer på samtalen og som også tør sætte nogle grænser.

Vi gør alt det rigtige og alligevel dropper de ud – om unge og foreningsliv

• Med afsæt i en række forskningsprojekter sættes der i foredraget fokus på de faktorer, der har betydning for at børn og unge hhv. tiltrækkes og dropper ud af aktiviteter.
  
  
• I udgangspunktet er der store rekrutteringsperioder – som 5-6-årig når mor og far tager poderne med til fodbold eller til gymnastik, og i overgangen fra 3. til 4.klasse, hvor færre end halvdelen går i klub og er på udkig efter noget nyt at udfylde deres tidslommer med.
  
  
• Og hvad gør så, at man vælger en bestemt aktivitet? Her viser forskning, at det ikke primært er, at man er sammen med sine venner – men kvaliteten af aktiviteten.
  
  
• Hvordan er det så lige, at man etablerer spændende miljøer for de 10-12-årige – og hvordan sikrer man, at de ikke dropper ud igen i løbet af et par år?
  
  
• Det store frafald sker nemlig i 8. til 9. klasse, hvor de unge angiver manglende tid som den primære årsag – men når man dykker ned i problematikken, så viser det sig faktisk, at de har masser af tid.
  
  
• Primært dropper de ud, fordi de fællesskaber og hold de har været en del af splittes op, og fordi de møder voksne, der ikke kan snakke om andet end den aktivitet, man er fælles om – og de efterspørger voksne, der ikke blot kan lære dem at spille en god diagonalaflevering, men som også forsøger at spille dem gode indenfor andre områder af livet.

Relaterede foredragsholdere:

John Aasted Halse	Per Schultz Jørgensen	Tryggvi Kaldan	Erik Sigsgaard