Lars Klingert
Journalist, talelærer og træningsleder i præsentationsteknik og kommunikation
Lars Klingert har gennem 15 år været tilknyttet Danmarks radio, radio og Tv som journalist, studievært og talelærer.
Blandt andet var han med til at udvikle succesprogrammerne Strax, Fri Fredag og Natteravnen. I 1999 startede Lars Klingert egen konsulent- og undervisningsvirksomhed. Han er en af de absolut mest anerkendte og efterspurgte foredragsholdere og undervisere i kommunikation, præsentations-, tale- og spørgeteknik, konflikthåndtering og retorik inden for dansk erhvervsliv og i mediebranchen.
Han får nogle af landets absolut bedste vurderinger. Undervisningsformen hos Lars Klingert er altid meget dynamisk, interaktiv og humørfyldt. Han har vundet adskillige priser for sine foredrag - senest i 2010 som Årets underviser inden for ledelse, kommunikation og HR.
Generelt for fordrag
Lær at opnå større personlig gennemslagskraft i din kommunikation. Formålet er bl.a. at give deltagerne indsigt i, hvordan man kommunikerer målrettet med mange forskellige typer af mennesker.
Nedenstående er eksempler på delelementer i de interaktive foredrag og kurser:
- Lær at håndtere konflikter konstruktivt
- Hvad betyder attituden for det gode samspil?
- Hvilken betydning har stemmen for resultatet af en dialog?
- Hvad betyder den non-verbale dialog, når vi kommunikerer?
- Hør, hvordan du kan bevare dig selv og samtidig undgå at være styret af dine følelser
- Oplev, hvordan du kan ruste dig selv til at undgå konflikter ved uenighed og meningsudveksling
Præsentationsteknik
Skab din egen personlige præsentationsstil!
Få udviklet din personlighed og troværdighed i formidlerrollen. Du har en vifte af strenge, du kan spille på – opdag det, brug det og opnå succes i dine præsentationer.
Nedenstående er eksempler på delelementer i de interaktive foredrag og kurser:
- Hvad er en god præsentation?
- Dramaturgi, Storytelling og retorik
- Performance i mange sammenhænge
- Stemmens magiske kraft og et overbevisende kropssprog!
- Større personlig gennemslagskraft – Den skal være der, når du har brug for den
- Fra nervøsitet til positiv udstråling
Større personlig gennemslagskraft
- Stemmeudvikling og medietræning - bliv hørt når du taler!
Oplever du til tider, at du har svært ved at trænge igennem med et budskab? Så hænger det ofte sammen med måden, hvorpå du bruger din stemme. Ved hjælp af simple teknikker kan du lære at beherske din stemme og dermed trænge igennem med dine budskaber og vinde respekt. Kort sagt – bliv hørt, når du taler.
Nedenstående er eksempler på delelementer i de interaktive foredrag og kurser:
- Introduktion til stemmens univers
- Sådan bliver du hørt, hver gang du taler
- Skab tillid gennem rigtig brug af din stemme
- Forøg din gennemslagskraft – på jobbet og i privatlivet
- Bliv bedre til at tale foran større forsamlinger uden nervøsitet i stemmen
- Implementering af værktøjerne i din hverdag
Alle kurser og foredrag er en spændende blanding af teori og praktisk træning. Der må forventes stor deltageraktivitet. Foredragenes indhold og forløb tilpasses naturligvis behovet hos den enkelte kunde og det enkelte arrangement, ligesom arbejdsbøger altid vil blive tilrettelagt individuelt og trykt individuelt med firmanavn og dato for arrangement.
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Lars Klingert
"Rigtig godt og inspirerende - levende og god inddragelse af deltagere."
- Birgitte Skaarup - Lederne Øst