Gå til primært indhold Gå til footeren

Fokus i en forstyrret hverdag: en workshop om ro, retning og resultater

En målrettet workshop til virksomheder og teams, der vil reducere afbrydelser, styrke fokus og arbejdsglæde samt skabe bedre arbejdsbetingelser for hjernen. Med afsæt i viden om hjernens behov, konkrete strategier til at håndtere forstyrrelser og træning af “fokusmusklen” omsættes teori til hverdagspraksis gennem oplæg, øvelser og refleksion.

Vil du vide mere?

Download produktblad eller indhent tilbud.

Download produktblad

Trine Kolding

Forfatter og Danmarks førende ekspert i tid og effektivitet.

Send en uforpligtende forespørgsel

Eller ring

35 11 21 31

Send en uforpligtende forespørgsel

Stærkt fokus, færre forstyrrelser, mere ro og øget effektivitet

En praksisnær og resultatorienteret workshop, hvor deltagernes hverdag er omdrejningspunktet, og hvor metoderne let kan tages i brug med det samme

I denne workshop arbejder vi med, hvordan I skaber stærkere fokus og færre forstyrrelser i en travl hverdag. Forløbet er målrettet ledere, medarbejdere og teams, der jonglerer mange opgaver, ofte bliver afbrudt og savner enkle strategier til at fastholde koncentrationen. Med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om hjernen undersøger vi, hvordan I kan skrue ned for fokusrøverne og op for fokusboosterne – uden at det kræver store omvæltninger i jeres måde at arbejde på. 

Deltagerne tester blandt andet deres egen evne til at multitaske, får indsigt i fire konkrete strategier til at håndtere afbrydelser og lærer, hvordan hukommelsen kan aflastes, så det bliver lettere hurtigt at finde tilbage til opgaven. Vi sætter spot på de typiske forstyrrelser i jeres hverdag og fokuserer på, hvordan I kan skabe nye rutiner, aftaler og arbejdsformer, der støtter fordybelse.

Med oplæg, øvelser og refleksion gør Trine Kolding det faglige indhold konkret og anvendeligt, så deltagerne går derfra med både indsigt og helt jordnære greb til at skabe bedre hjernepauser, mere mental ro og et stærkere, fælles fokus i hverdagen. 



Varighed og fleksibilitet

Workshoppen gennemføres som et intensivt forløb på tre timer inkl. pause undervejs. Workshoppen kan skræddersys fra et koncentreret tre-timersformat til et længere, modulopbygget forløb i flere sekvenser. Tempo og indhold kan tilpasses jeres rammer, så læringen får bedst mulig effekt og forankres i jeres daglige praksis.

Hvem drager størst værdi af workshoppen?

Workshoppen er målrettet organisationer, afdelinger og teams, der ønsker at skabe bedre rammer for fokuseret arbejde ved at reducere forstyrrelser og gøre det lettere at holde koncentrationen – også når opgaverne er mange, og tempoet er højt. Forløbet henvender sig både til ledelse og medarbejdere og kan tilpasses både homogene og blandede deltagergrupper. Typiske deltagere vil være:

  • Ledere, der vil styrke fokus, arbejdsglæde og effektivitet i teamet ved at skabe klare rammer for fordybelse
  • Medarbejdere, der ofte bliver afbrudt af mails, kollegaer og uforudsete opgaver og ønsker konkrete strategier til at bevare fokus
  • Teams og afdelinger, der arbejder tæt sammen og ønsker fælles sprog, aftaler og vaner omkring forstyrrelser, hjernepauser og fokustid

Opbygning

Nedenstående angiver den vejledende struktur og indhold for workshoppen, som kan tilpasses efter virksomhedens konkrete behov.

Modul 1: Hjernen, fokus og forstyrrelser

For at arbejde klogt med fokus, skal vi forstå, hvad der sker i hjernen, når vi bliver afbrudt. I dette modul omsættes viden om hjernen til praktiske indsigter om jeres hverdag. Deltagerne:

  • Tester deres egen evne til at multitaske og oplever effekten på kvalitet og tempo
  • Får indsigt i, hvorfor visse afbrydelser dræner fokus og øger risikoen for fejl og stress
  • Lærer, hvad hjernen har brug for for at kunne være nærværende, fordybe sig og skabe gode resultater

Modul 2: Strategier til færre afbrydelser og stærkere fokus

Her arbejder vi med konkrete strategier til at håndtere afbrydelser - både dem, der kommer udefra, og dem vi selv skaber gennem vaner og adfærd. Fokus er på simple greb, som kan bruges med det samme i hverdagen. Deltagerne lærer at:

  • Bruge fire praktiske strategier til at håndtere afbrydelser fra kollegaer, mails og uforudsete opgaver
  • Aflaste hukommelsen med enkle værktøjer, så det bliver lettere hurtigt at finde tilbage til opgaven
  • Træne deres “fokusmuskel” gennem små daglige handlinger, der styrker koncentrationsevnen over tid

Modul 3: Fokusrøverne, fokusboosterne og de gode hjernepauser

I dette modul går vi på opdagelse i deltagernes egen hverdag: Hvad stjæler fokus og hvad giver energi? Med udgangspunkt i konkrete eksempler designer vi nye rutiner, aftaler og pauser, der understøtter et bæredygtigt fokus. Deltagerne arbejder med at:

  • Identificere de største fokusrøvere i deres arbejdsdag og finde realistiske måder at skrue ned for dem
  • Udpege og styrke fokusboostere 
  • Skabe gode hjernepauser, der giver ny energi, i stedet for pauser, der blot genererer mere støj

Workshoppen giver jer:

  • Konkrete strategier til at håndtere afbrydelser, så I hurtigere kan vende tilbage til opgaven
  • Fælles sprog for fokusrøvere, fokusboostere og gode hjernepauser på arbejdspladsen
  • Praktiske greb til at designe arbejdsdage med mere fordybelse og færre unødvendige forstyrrelser
  • Enkle metoder til at aflaste hukommelsen og skabe større mental ro i en travl hverdag
  • Viden om, hvordan I skaber bedre arbejdsbetingelser for hjernen – individuelt og i fællesskab
  • Inspiration til små hverdagsjusteringer, der styrker fokusmusklen og øger både energi og effektivitet

Workshopfacilitator

Trine Kolding

Forfatter og Danmarks førende ekspert i tid og effektivitet.

Trine Kolding er Danmarks tidsekspert nr. 1 og har siden 2000 undervist tusindvis af ledere og medarbejdere i at skabe mere tid, stærkere fokus og øget effektivitet. Med afsæt i både forskning og mange års erfaring fra private og offentlige organisationer er hun specialiseret i, hvordan vi skaber bedre arbejdsbetingelser for hjernen i en hverdag præget af forstyrrelser. Trine har skrevet otte anmelderroste bøger bl.a. "FOKUS" og hun er mediernes foretrukne ekspert, når det gælder tid, effektivitet og koncentration. I sine workshops kombinerer hun skarpe indsigter med jordnære værktøjer, der gør det nemt for deltagere at omsætte viden til konkrete vaner i deres egen hverdag.

Hent produktblad

Send en uforpligtende forespørgsel

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk