En skræddersyet og resultatorienteret workshop, hvor teori omsættes til praksis gennem oplæg, dialog og øvelser.
Denne workshop henvender sig til foreninger, organisationer, frivillige og bestyrelser, der ønsker at styrke deres evne til at tiltrække og lede frivillige i en tid, hvor engagementet ikke kommer af sig selv. Udgangspunktet er de udfordringer, mange foreninger kender: faldende frivillighed, øget pres på de få engagerede og behovet for en tydelig strategi for motivation, trivsel og fastholdelse.
Gennem Torben Wieses oplæg, erfaringsnære cases, øvelser og fælles refleksion får I konkrete greb til at skabe en kultur, hvor frivillige oplever mening, stolthed og fællesskab. I arbejder med motivationsfaktorer, ledelsesværktøjer, konflikthåndtering, synlighed og kulturforandring – så I kan skabe en attraktiv forening, som flere har lyst til at være en del af.
Deltagerne lærer at:
• Forstå nutidens frivilligprofil og de vigtigste motivationsfaktorer
• Skabe fællesskab, stolthed og engagement i foreningen
• Lede frivillige med tydelighed, anerkendelse og psykologisk tryghed
• Fastholde ildsjæle – også når hverdagen presser på
• Navigere i konflikter og svære situationer uden at miste frivillige
• Udforme konkrete mål og initiativer, der styrker foreningens synlighed og tiltrækningskraft
Varighed og fleksibilitet
Workshoppen kan skræddersys fra et intensivt halv- eller heldagsforløb til et modulopbygget udviklingsforløb i flere sekvenser. Tempo og indhold tilpasses jeres rammer, så indsigterne skaber mest mulig værdi og forankres i jeres praksis.