Gå til primært indhold Gå til footeren

En verden i opbrud: Styrk jeres dømmekraft – og lær at navigere i en ustabil tid

En indsigtsskabende workshop for virksomheder og organisationer, der vil forstå den verden, de opererer i – og træffe bedre beslutninger i en tid, hvor stabilitet ikke længere kan tages for givet. På workshoppen “En verden i opbrud” arbejder vi med de geopolitiske, økonomiske og politiske forskydninger, der i stigende grad påvirker markeder, relationer og beslutningsrum. Med fokus på overblik, forståelse og handlekraft omsætter vi globale bevægelser til konkret viden, der kan bruges i organisationens hverdag.

Vil du vide mere?

Download produktblad eller indhent tilbud.

Download produktblad

Sofie Rud

Journalist, tidligere korrespondent i USA og kommunikationsdirektør

Send en uforpligtende forespørgsel

Eller ring

35 11 21 31

Send en uforpligtende forespørgsel

For jer, der vil forstå verden – og navigere bevidst i den

Denne workshop er målrettet organisationer, ledelser og teams, der ønsker en klarere forståelse af den geopolitiske virkelighed og de strukturer, der former markeder, alliancer, handel og beslutninger.
Udgangspunktet er ikke frygt eller dommedagsfortællinger, men indsigt: verden er ikke ved at gå under – den er i forandring. Og forandring stiller nye krav til dømmekraft, ledelse og orientering.

Med afsæt i Sofie Rud’s erfaring med international politik, økonomi og strategisk rådgivning af eksportvirksomheder arbejder vi med at oversætte geopolitik til relevant og anvendelig indsigt. Deltagerne får en forståelsesramme for, hvordan verden hænger sammen lige nu, hvorfor den opleves mere ustabil – og hvordan man som organisation kan orientere sig kvalificeret, når gamle antagelser ikke længere er tilstrækkelige.

 

Varighed og fleksibilitet

Workshoppen kan skræddersys fra et intensivt halv- eller heldagsforløb til et modulopbygget udviklingsforløb i flere sekvenser. Tempo og indhold kan tilpasses jeres rammer, så indholdet gør sig mest muligt gældende og forankres bedst muligt i praksis.

Hvem drager størst værdi af workshoppen?

Forløbet er relevant for organisationer og ledelser og deres medarbejdergrupper,der ønsker en stærkere forståelse af den verden, de opererer i og et fælles grundlag for at træffe beslutninger i en tid præget af geopolitisk usikkerhed. Forløbet henvender sig både til ledelsesniveau og nøglemedarbejdere, som typisk vil være:

  • Ledelser og bestyrelser, der ønsker et stærkere beslutningsgrundlag i en ustabil verden

  • Kommercielle og strategiske funktioner, der påvirkes af markedsforandringer, regulering og handel

  • Organisationer med internationalt udsyn, eksport, leverandørkæder eller globale partnerskaber

  • Teams, der har behov for et fælles sprog og en fælles forståelse af verden, de opererer i

Opbygning

Nedenstående angiver den vejledende struktur og indhold for workshoppen, som kan tilpasses efter virksomhedens konkrete behov.

Modul 1: Verdensbilledet og den aktuelle virkelighed

Den verdensorden, mange virksomheder har navigeret efter i årtier, er i opbrud. Ikke fordi verden kollapser, men fordi magt, markeder og alliancer er i bevægelse samtidig. I dette modul skaber vi overblik over de strukturelle forandringer bag overskrifterne og etablerer en fælles referenceramme for den verden, organisationer opererer i i dag.

I arbejder med at:

  • Forstå de store geopolitiske forskydninger i magt, alliancer og økonomiske blokke

  • Skelne mellem midlertidig turbulens og varige forandringer

  • Forstå hvorfor verden opleves mere ustabil – og hvad der reelt har ændret sig

  • Oversætte globale bevægelser til organisatorisk virkelighed

  • Øvelse: Kortlægning af deltagernes eget verdensbillede

Modul 2: Fra geopolitik til virksomhedsvirkelighed

Geopolitik bliver først virkelig, når den påvirker regulering, handel, energipriser, leverandørkæder og markedsadgang. I dette modul arbejder vi med forbindelsen mellem verdensudvikling og hverdagsbeslutninger og styrker evnen til at se sammenhænge frem for enkeltstående hændelser.

I arbejder med at:

  • Forstå hvordan globale spændinger påvirker markeder og rammevilkår

  • Identificere politisk risiko og regulering i praksis

  • Analysere afhængigheder i leverandør- og værdikæder

  • Spot nye muligheder, der opstår i en fragmenteret verden

  • Øvelse: Identifikation af organisationens vigtigste eksponeringer

Modul 3: Ledelse i en ustabil verden

Når stabilitet ikke kan forudsættes, ændres kravene til ledelse. Beslutninger skal træffes med ufuldstændig information og i bevægelse. Dette modul fokuserer på dømmekraft, kommunikation og organisatorisk robusthed – ikke krisestyring, men ledelse i usikkerhed.

I arbejder med at:

  • Beslutningstagning under ufuldstændig information

  • Balancen mellem tempo og refleksion

  • Kommunikation, når svarene ikke er entydige

  • Opbygning af organisatorisk robusthed

  • Introduktion til en ledelsesmodel for navigation i usikkerhed

Modul 4: Egen position – hvor står vi?

Ingen organisationer påvirkes ens af den geopolitiske udvikling. Derfor er det afgørende at forstå sin egen position. I dette modul arbejder deltagerne med at identificere afhængigheder, sårbarheder og styrkepositioner i relation til verdensudviklingen.

I arbejder med at:

  • Kortlægge organisatoriske afhængigheder

  • Identificere sårbarheder og robusthed

  • Analysere strategiske styrkepositioner

  • Se hvor globale forandringer skaber nye muligheder

  • Øvelse: Organisationens eget geopolitiske kort

Modul 5: Handlingsrum og fremadrettet orientering

Afslutningsvis samler vi indsigterne og oversætter forståelse til handling. Fokus er ikke på at forudsige fremtiden, men på at styrke evnen til løbende orientering og prioritering i en verden uden faste holdepunkter.

I arbejder med at:

  • Prioritering under vedvarende usikkerhed

  • Identifikation af vigtige signaler og pejlemærker

  • Forberedelse frem for frygt

  • Strategisk retning i bevægelse

  • Øvelse: Næste skridt i organisationens handlingsrum

Workshoppen giver jer:

  • En reflekteret forståelse af den geopolitiske situation, kontekst og de overblik over de kræfter, der former den nye verdensorden under overskriftsniveau
  • Evnen til at oversætte globale begivenheder til konkret relevans
  • En struktur og model for, hvordan man kan analysere, prioritere og formidle sin position i en verden præget af usikkerhed
  • Et fælles sprog i organisationen til at tale om risiko, muligheder og retning
  • Styrket ledelsesmæssig dømmekraft i en virkelighed uden stabile svar
  • Konkrete greb til at bevare overblik, når verden skifter tempo

Om facilitatoren

Sofie Rud

Journalist, tidligere korrespondent i USA og kommunikationsdirektør

Sofie Rud er en markant stemme inden for international politik, amerikanske samfundsforhold og global udvikling. Med en solid baggrund som journalist, tidligere USA-korrespondent og kommunikationsdirektør besidder hun en sjælden kombination af analytisk dybde og praktisk erfaring. Gennem flere år med base i New York har Sofie fulgt amerikansk politik helt tæt – både professionelt og personligt – og hun formår at omsætte komplekse politiske og økonomiske sammenhænge til klare perspektiver med direkte relevans for virksomheder og organisationer. Med skarp journalistisk indsigt og strategisk forståelse gør Sofie Rud geopolitik, USA’s rolle i verden og eksportmæssige udfordringer forståelige, nærværende og handlingsorienterede.

Send en uforpligtende forespørgsel

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: [email protected]