Hvad kan Danmark og USA lære af hinanden?

Artiklen er skrevet af foredragsholder Kay Xander Mellish

Dansk arbejdskultur er kendt over hele verden for sit egalitære ”flade hierarki” og gode balance i arbejdslivet. Og den amerikanske arbejdskultur er kendt for sin ambition, dynamik og evne til at integrere nykommere fra mange kulturer.

Men hvad kan Danmark og USA lære af hinanden?

Som borger i begge lande er jeg ganske fortrolig med deres mange positive – og et par negative fordele og ulemper. 

Danmark ser medarbejderen som ”en hel person”

En af de ting, Danmark gør bedst, er at tage sig af medarbejdere, der generelt ses som lige så vigtige som kunder. Teammedlemmer bliver ikke bedt om at arbejde flere timer, end de bliver betalt for, eller om at springe over nogle af ​​de fem ugers ferie, der kræves i henhold til loven. Forældreorlov er desuden generøst i Danmark.

Dansk arbejdskultur tænker også på medarbejdernes “blødere” behov. F.eks. holder busserne op med at køre fra 17.00-23.00 juleaften – højdepunktet i Danmarks feriesæson, så buschauffører kan nå hjem og spise juleaftens-middag med deres familier.

USA kræver alt for ofte, at medarbejderne ofrer deres personlige liv for at arbejde, da hver chef gør sit bedste for at maksimere kortsigtede resultater. Dansk arbejdskultur er bedre til at se hvert teammedlem som en ”hel person” – derfor er deres alder, familiestruktur og personlige hobbyer ofte en del af job interviews og opført på CV’er.

Det er meget mindre sandsynligt i USA, dels fordi arbejdsgivere bekymrer sig om retssager om forskelsbehandling.

USA integrerer nyankomne bedre

USA er længere nede på vejen for multikulturalisme end Danmark, og på trods af løbende udfordringer gør de faktisk et meget bedre stykke arbejde med at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet.

Amerikansk arbejdskultur giver nyankomne mere plads til fremskridt – mange amerikanske CEOS blev født andre steder, og to præsidenter i træk (Obama og Trump) var børn af indvandrere, ligesom den nuværende vicepræsident Kamala Harris.

De fleste danske ledere er etnisk dansk, og i den private industri er de fleste mænd. Ifølge OECDs statistikker for 2019 er 26,8% af lederne i Danmark kvinder sammenlignet med 40,7% i USA.

Denne relative mangel på mangfoldighed betyder, at der i nogle virksomheder kun er én måde at gøre ting på – den danske måde. Og den danske måde er underlagt ”Janteloven”, som pålægger beskedenhed og undertiden straffer ambitioner. Dette kan gøre danskere tilbageholdende med at indrømme ambitioner eller entusiasme eller fejre succes på jobbet, fordi de ikke ønsker at blive opfattet som pralende. Det kan også få dem til at virke hyperkritiske, fordi de deler negativ feedback, men undgår at dele det positive.

En ting, som danskere gør rigtigt, er dog at give deres medarbejdere masser af plads til at være innovative i jobbet. Danske chefer har tendens til at skitsere opgaven, tidslinjen og budgettet, og derefter træde tilbage og give dygtige medarbejdere frihed til at tackle udfordringen på den måde, de bedst synes.

For en dansker kan amerikanske chefer virke som micromanagers med en praktisk tilgang, der er lidt udmattende for både chef og medarbejder. Alligevel nyder mange amerikanere inspiration og vejledning fra en praktisk chef

Både Danmark og USA har effektive, energiske forretningskulturer, men de har meget at lære af hinanden.

Hvad kan USA lære af Danmark?

• Se medarbejderne som en “hel person” uden for arbejdet, og begræns arbejdstiden
• Giv medarbejderne større uafhængighed af jobbet for at få dem til at føle sig mere selvsikre

Hvad kan Danmark lære af USA?

• Bliv mere åben for internationale på arbejdspladsen, og lad dem komme videre
• Fejr succes og giv mere positiv feedback til leverandører og kolleger

Kay Xander Mellish er A-Speakers/Athenas-foredragsholder og forfatter til bøgerne “Working with Americans: Tips for Danes” “Working with Danes: Tips for Americans” “How to Work in Denmark” og “How to live in Denmark.” En amerikansk-dansk dobbeltborger som bor i København. Book Kay til en præsentation for din gruppe eller organisation – enten personligt eller virtuelt.