Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Blog

Søvnen er vores bedste ven

Tilbage til blog

4. marts 2024

Siden 2010 har den nationale sundhedsprofil kastet lys over danskernes søvnvaner med et spørgende blik. Desværre afslører tiden en bekymrende tendens, for der er ingen tegn på forbedring. Faktisk viser de nyeste tal en stigende uro; 21,7% af befolkningen rapporterer om alvorlig træthed, som er en mærkbar stigning fra 15,1% i 2010. Denne udvikling kalder på opmærksomhed og handling, da det tydeligt viser, at vores nattesøvn er under pres. 

Det er måske, og desværre, ikke til stor overraskelse, for når man spørger ind til danskernes mentale helbred og trivsel, ser vi lignende tal. Der er skrevet og vil blive skrevet mange artikler om årsagssammenhænge som er multifacetteret, hvor bl.a. alder, køn og livstil spiller ind. men en ting er sikkert: søvn er en stor aktør på det marked, for det er den prisme det hele skinner gennem. 

KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) skal ikke undervurderes som individuelle sundhedstiltag, MEN, men hvis søvnen af den ene eller anden årsag ikke fungerer optimalt, så kan vi glemme alt om energi og overskud til at varetage disse faktorer.

Vi er bevidste om, at en øget hastighed i hverdagen, den sociale acceleration, og opmærksomhedsøkonomien lægger et betydeligt pres på vores mentale velbefindende, hvilket påvirker den vigtigste individuelle trivselsfaktor: SØVNEN.

Debatten om hønen og ægget kan underholde i timevis, men én realitet står klart for os alle: samspillet af faktorerne kan, for mange, føre til søvnforstyrrelser. Forstyrrelser, der kan eskalere til alvorligt søvnbesvær, som med tiden risikerer at udmønte sig i en række både fysiske og mentale sundhedsproblemer.

Men hvorfor tillader vi os selv at undervurdere en af de mest essentielle dele af vores liv?

Når søvntimerne undervurderes og for ofte byttes ud for noget “der lige var vigtigere”, glemmer vi, at det er under søvnen, at vi genopbygger kroppen. Det er i den tid, at hjernen bearbejder og konsoliderer information fra dagen. Det er vigtigt at forstå, at hvis vi dropper søvnen, så kommer det på bekostning af vores velvære. Vi risikerer nedsat koncentration, dårlig hukommelse, humørsvingninger, nedsat impulsstyring og endda øget risiko for sundhedsmæssige problemer som hjerte-kar-sygdomme og depression.

På både det individuelle og det strukturelle plan står det klart, at vi må intensivere vores fokus på de strategier og indsatsområder, der skal hjælpe til at booste vores sundhed. Inden for hjemmets fire vægge er det afgørende at indse, at den mest værdifulde gave, vi kan give vores børn, er etableringen af sunde ritualer. Ritualer der hjælper med at berolige barnets nervesystem inden sengetid og sikre regelmæssige sengetider. Skolerne spiller også en nøglerolle; her skal vi implementere dybdegående viden om søvnens vitalitet, særligt fordi vores teenagere kæmper med både mangel på og dårlig kvalitet af søvn. Vi skal også adressere emnet ude på arbejdspladserne, for stress, trivsel og søvn hænger sammen som ærtehalm.

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.