Mental styrke på arbejdspladsen er langt mere end “robuste medarbejdere”
Det er desværre alt for let at se robusthed som et personligt træk: Nogle tåler pres, andre gør ikke. Men den tilgang er både forsimplet og forfejlet, med tanke på de komplekse liv, vi alle lever i dag hvor tusinde ting kræver ressourcer af os alle.
I praksis formes mental styrke af samspillet mellem:
- Strukturelle rammer (tempo, krav, digitalt pres, roller)
- Kulturelle forudsætninger (normer, tone, ledelse, fejl- og feedbackkultur)
- Individuelle forudsætninger og krav (personlighed, erfaringer, privatliv)
Hvis fokus kun ligger på individet, risikerer I, at pressede medarbejdere føler sig svage eller forkerte. En mere bæredygtig vej er at se mental styrke som en fælles kapacitet:
- Hvordan taler vi om pres – og hvornår?
- Hvilke signaler sender vi om tilgængelighed og tempo – især digitalt?
- Hvordan hjælper vi hinanden med at skrue ned, når alle er oppe i gear?
På den måde bliver mental robusthed ikke et krav til den enkelte, men et fælles ansvar for, hvordan I arbejder og samarbejder under pres.
Når hjernen kommer under pres – og hvad det gør ved samarbejdet
Når hjernen oplever pres, prioriterer den hurtige reaktioner frem for eftertænksomhed. Det påvirker samarbejdet mere, end vi tror:
- Flere misforståelser og konflikter
- Sort/hvid tænkning og “enten/eller”-beslutninger
- Behov for at lukke sig om egne opgaver
- Hurtige beslutninger for at komme videre – ikke nødvendigvis de klogeste
Det handler ikke om viljestyrke, men biologi. Derfor giver det mening, at ledere og teams får en fælles forståelse af stressregulering og mental klarhed. Små greb kan gøre en stor forskel:
- Korte check-ins i møder: Hvad fylder, hvordan er energien?
- Pauser før vigtige beslutninger – særligt i konflikter og under tidspres
- En simpel “zoom ud”-routine: Hvad ved vi, hvad ved vi ikke, og hvad haster reelt?
Når I bevidst skaber mentalt råderum, bliver det mindre tilfældigt, hvordan I fungerer sammen i pressede perioder.
Fra automatreaktion til bevidst handling i pressede situationer
De fleste kender fornemmelsen af at sige eller gøre noget i et møde, man fortryder: Den skarpe kommentar, tavsheden, det hurtige “det finder vi bare ud af” uden at få sat grænser. Det er automatreaktioner, der forstærkes under pres.
Typiske mønstre kan være:
- Lederen, der overtager opgaverne i stedet for at uddelegere
- Medarbejderen, der siger ja til for meget af loyalitet
- Teamet, der går i forsvar, når nogen stiller kritiske spørgsmål
Mental styrke handler om at opdage de mønstre – og træne mikrostrategier, der åbner for andre valg. For eksempel:
- En fælles “pause-sætning”: “Skal vi lige tage en timeout på den her?”
- Et kort mentalt tjek: “Hvad er vigtigst lige nu?”
- En vane med at stille ét opklarende spørgsmål, før man reagerer
Målet er ikke perfektion, men bevidsthed. Når både ledere og medarbejdere kender deres egne og teamets triggere, bliver det lettere at handle med intention frem for impuls.
Psykologisk tryghed, fælles regulering og en sund fejlkultur
Mental styrke bliver stærkest, når den bæres af fællesskabet. Det kræver psykologisk tryghed: oplevelsen af at kunne stille spørgsmål, sige “jeg er presset” og indrømme fejl uden at blive udstillet.
Her er det de små vaner, der gør forskellen:
- Responderer vi på “jeg er presset” med nysgerrighed – eller irritation?
- Bliver fejl mødt med skyld og tavshed – eller bruges de som data til at lære af?
- Har nye medarbejdere reelt lov til at stille “dumme” spørgsmål?
Fælles regulering betyder, at teamet aktivt hjælper hinanden med at skrue ned:
- Faste pitstops i travle perioder om belastning, prioritering og ressourcer
- Enkle teamritualer, der signalerer, at man ikke skal være på 110 % hele tiden
- Spilleregler for mail, chat og møder, der reducerer digital støj
En sund fejl- og feedbackkultur understøtter det samme. Fejl og feedback ses ikke som dom, men som input til forbedring. Det mindsker behovet for kontrol og frigør mental energi til kerneopgaven. Resultatet er mere bæredygtig performance – med både høj kvalitet og større trivsel.
Fra indsigt til næste skridt – hvis I vil arbejde mere systematisk med mental styrke
Hvis I kan genkende utydeligt pres, automatreaktioner eller en kultur, hvor fejl og feedback ikke altid bruges konstruktivt, står I ikke alene. Mange organisationer oplever, at mental styrke er blevet et nødvendigt fokusområde – men mangler en fælles ramme og konkrete greb i hverdagen.
Et nærliggende næste skridt kan være at samle ledere og/eller teams om et praksisnært forløb, hvor I arbejder med:
- Hjernen under pres og konsekvenserne for jeres hverdag
- Skiftet fra automatreaktioner til bevidste handlinger
- Psykologisk tryghed, fælles regulering og samarbejde under pres
- En feedback- og fejlkultur, der understøtter læring frem for kontrol
Netop disse temaer er omdrejningspunktet i workshoppen om mental styrke på arbejdspladsen med Imran Rashid. Her kobles forskningsbaseret viden om digital adfærd, mental robusthed og sund samarbejdskultur med øvelser og dialog tilpasset jeres branche, modenhedsniveau og konkrete udfordringer.
Workshoppen kan skræddersys til både ledelsesteams og blandede deltagergrupper.
I kan med fordel overveje, om workshoppen er relevant for jer, hvis:
- I arbejder i højt tempo med komplekse opgaver og mange forandringer
- I savner et fælles sprog for mental styrke, stressregulering og psykologisk tryghed
- I vil styrke trivsel, samarbejde og beslutningskvalitet – uden at sænke ambitionsniveauet
Hvis det rammer jeres situation, kan I læse mere om workshoppen eller tage uforpligtende kontakt og vurdere, om et målrettet forløb med Imran Rashid er det rette næste skridt for at styrke mental styrke på netop jeres arbejdsplads.
