Når triggere begynder at styre samarbejdet
På næsten alle arbejdspladser findes der situationer, der kan trigge os følelsesmæssigt. Det kan være oplevelsen af uretfærdighed, en tone der føles respektløs, en kollega der ikke leverer som forventet, eller kritik der rammer noget personligt. Når sådanne situationer opstår, reagerer vi sjældent helt roligt og rationelt.
I stedet aktiveres nogle af de mest grundlæggende menneskelige reaktioner. Nogle går i forsvar og begynder at forklare eller forsvare sig. Andre trækker sig og bliver mere stille i samarbejdet. Og nogle reagerer ved at gå til modangreb. Ikke fordi de er svage, men fordi det er sådan mennesker ofte reagerer under pres.
Problemet er, at disse reaktioner hurtigt kan påvirke dynamikken i et team. Små irritationer kan vokse sig større, misforståelser kan opstå, og konflikter kan udvikle sig uden at nogen egentlig havde intention om det. Når det sker, begynder energien i teamet langsomt at flytte sig. Fokus bliver mindre på opgaven og mere på relationerne og på de spændinger, der opstår mellem mennesker.
Den mentale styrke der skaber stærke teams
Gennem mit arbejde med mennesker, ledere og teams er én ting blevet meget tydelig. Mental styrke handler ikke om at være upåvirkelig. Den handler derimod om at kunne tage ansvar for det menneske, man selv bringer ind i fællesskabet.
Det betyder at være opmærksom på sine egne reaktioner, sine triggere og den måde, ens adfærd påvirker andre mennesker på. Når mennesker begynder at arbejde bevidst med den del af sig selv, sker der ofte noget interessant i teams. Samtalerne bliver mere åbne, ansvaret bliver tydeligere, og tilliden begynder gradvist at vokse.
Det sker ikke, fordi alle pludselig bliver perfekte kolleger. Det sker, fordi flere tør tage ansvar for deres egen rolle i samarbejdet. Når den bevægelse først begynder i et team, kan den ændre kulturen markant.
Respektfuld ærlighed styrker samarbejdet
En vigtig del af den proces er ærlighed. Ikke den hårde ærlighed, der bruges som et våben mod andre, men den refleksive ærlighed, der starter med én selv.
Det kan for eksempel være at kunne sige højt, at en situation rammer noget personligt, at man reagerede lidt hurtigt i en diskussion, eller at man har brug for hjælp i en opgave. Den form for ærlighed kræver mod, fordi den indebærer en vis grad af sårbarhed. Samtidig er det netop den type dialog, der skaber fundamentet for psykologisk tryghed i teams.
Psykologisk tryghed betyder, at mennesker oplever, at de kan være menneskelige på arbejdet uden at blive udstillet eller sat udenfor. Når den tryghed er til stede, sker der noget vigtigt i samarbejdet. Folk tør stille spørgsmål, indrømme fejl og udfordre hinanden fagligt, når det er nødvendigt. Det gør ikke bare arbejdspladsen mere behagelig. Det gør også teamet mere effektivt.
Fra individuel robusthed til fælles mental styrke
Når organisationer arbejder med mental styrke på den måde, flytter fokus sig markant. I stedet for at forvente, at medarbejdere bare skal være mere robuste, begynder man at arbejde med, hvordan teams kan udvikle stærkere samarbejde og bedre håndtere pres sammen.
Det indebærer blandt andet at blive bedre til at forstå egne reaktionsmønstre, håndtere konflikter mere konstruktivt og skabe tillid i relationerne. Samtidig handler det om at tage et fælles ansvar for samarbejdskulturen i teamet. Når den tilgang lykkes, opstår der en form for fælles mental styrke, som gør organisationer langt bedre rustet til at håndtere tempo, kompleksitet og forandringer i arbejdslivet.
Når mennesker står stærkere i sig selv
I mine foredrag arbejder jeg netop med den proces. Hvordan mennesker kan blive mere bevidste om deres egne triggere, styrker og sårbarheder, og hvordan den bevidsthed påvirker samarbejdet i et team.
Målet er ikke at skabe perfekte medarbejdere. Målet er at skabe stærkere mennesker i stærkere fællesskaber. For når mennesker tør stå mere fast i sig selv, bliver de også bedre til at stå stærkt sammen med andre.
