Magt og økonomisk succes ændrer vores måde at tænke på. Det er veldokumenteret og ubehageligt. Det forklarer, hvorfor nogle topledere træffer beslutninger, der skader medarbejdere, organisationer og samfund. Det handler ikke først og fremmest om ondskab. Det handler om hjernen, adfærdsmønstre og mekanismer, der forstærkes, når man får frihed, status og penge.
Forskning viser, at personer i magtpositioner bliver mere handlingsorienterede og risikovillige. De tager hurtigere beslutninger, afbryder oftere og bliver mindre hæmmet af social frygt. Samtidig falder evnen til spontant at aflæse andres perspektiver, så hjernen prioriterer mål over relationer.
Den øgede følelse af kontrol og fremdrift aktiverer hjernens belønningssystemer, og risikoen for, at beslutninger rationaliseres frem for reflekteres, stiger. Det kan ses i hverdagen. Velhavende bilister kører oftere over for rødt lys, parkerer ulovligt og udviser arrogant kørsel. Det er små handlinger, men de viser, hvordan status og ressourcer forskyder opfattelsen af, hvad der er acceptabelt.
I erhvervslivet ser man det hos ledere, der omgiver sig med ja-sigere og isolerer sig fra medarbejdernes virkelighed. Når beslutninger vurderes udelukkende ud fra resultater og bonusordninger, kan adfærd, som ellers ville blive opfattet som grænseoverskridende, opleves som rationel og nødvendig.
Høj socioøkonomisk status øger følelsen af autonomi og mindsker afhængigheden af andre. Det gør, at man lettere oplever regler som fleksible. Personer med høj status afbryder ofte andre i samtaler, ignorerer mindre grupper eller behandler servicepersonale med mindre opmærksomhed end kolleger. Små handlinger, men målbare. De skaber afstand og gør det muligt at rationalisere egne handlinger i gråzoner.
Når magt og isolerede netværk kombineres, opstår systematisk rationalisering, hvor normer og etik ikke opleves som bindende. Det starter ofte med små kompromiser, men eskalerer, hvis korrektiver og strukturer mangler.
Forskningen dokumenterer flere psykologiske mekanismer, der forstærkes af magt og penge. Self serving bias gør, at succes tilskrives egne evner og fiasko tilskrives omstændigheder. Moral licensing betyder, at tidligere gode handlinger kan bruges som legitimation for senere regelbrydning. Psykologisk entitlement giver følelsen af, at man har ret til mere end andre.
Når narcissisme eller psykopatiske træk kombineres med magt, bliver konsekvenserne tydelige. Ledere kan manipulere med information, omgå interne regler og presse medarbejdere til handlinger, de ellers ikke ville tolerere. En leder, der konstant omdirigerer ressourcer til egne projekter og ser kritik som personligt angreb, rationaliserer adfærden som nødvendig for virksomhedens succes. For lederen virker det rationelt, men det skaber et giftigt arbejdsmiljø.
Magt skaber ikke nye personlighedstræk. Den forstærker eksisterende. En samvittighedsfuld leder bliver mere handlekraftig, en narcissist eller psykopat bruger magt til manipulation og udnyttelse.
Forskning i corporate governance viser, at langvarig CEO-magt øger overconfidence bias. Svage bestyrelser øger risikoen for regnskabsmæssige manipulationer. Incitamenter, der kun belønner resultater, øger risikotagning. Bias forsvinder ikke i toppen. Konsekvenserne bliver bare større.
Anand Giridharadas har gennem sine analyser af magteliter, herunder dokumenter og netværk omkring Jeffrey Epstein, illustreret, hvordan succes ofte tolkes som moralsk kompetence. Når adgang, status og gensidig beskyttelse bliver normen, opstår en form for moralsk frikobling fra almindelige regler. Giridharadas viser, hvordan magteliter ofte omgiver sig med miljøer, hvor kritik ikke finder vej ind, og hvor selv intelligente personer kan overbevise sig selv om, at deres beslutninger er legitime og nødvendige.
Denne selvforståelse forstærker de psykologiske mekanismer, vi kender fra forskning: rationalisering, entitlement og moral licensing. Kombinationen af isolation, magt og selvforståelse kan gøre ellers kompetente ledere blinde over for konsekvenserne af egne handlinger.
Danmark har stærke institutioner og høj tillid. Det beskytter os delvist. Men kognitive mekanismer kender ingen grænser.
Risikoen opstår, når magt koncentreres, modstemmer forsvinder, succes tolkes som identitet, og incitamenter ensidigt belønner resultater. Så begynder hjernen at rationalisere og retfærdiggøre handlinger, som ellers ville blive vurderet som problematiske.
Det er ikke et spørgsmål om moral. Det er et spørgsmål om menneskesyn. Og om at forstå, hvad magt og penge faktisk gør ved dem, der har det.
Booking og forespørgsel
Send en forespørgsel her på Alexandra Krautwald
Fandt du blogindlægget inspirerende? Du kan booke Alexandra Krautwald til dit event. Kontakt os i dag og hør mere om mulighederne.
Beslutningsrådgiver og forfatter med fokus på ledelse og strategi, der ruster jer til fremtidens arbejdsmarked med nærværende og lærende foredrag.
