Gå til primært indhold Gå til footeren

Hvad er AI? En introduktion til kunstig intelligens

Vi er efterhånden alle bekendt med kunstig intelligens i ét eller andet omfang. Selv hvis man ikke aktivt bruger det, er man garanteret stødt på det. Kunstig intelligens er ikke længere science fiction, og er kommet for at blive. Kunstig intelligens er altså en virkelighed i hverdagen og arbejdslivet, som vi bør forholde os til, om vi finder dens bidrag positivt eller ej. I denne artikel får du en grundlæggende forståelse af, hvad AI egentlig er, hvordan teknologien fungerer, og hvorfor den er så betydningsfuld. Vi ser også på konkrete eksempler, muligheder og de etiske overvejelser, der følger med.

Hvad betyder AI?

AI står for "artificial intelligence" og på dansk: kunstig intelligens. Det refererer til maskiners evne til at efterligne menneskelig intelligens – særligt gennem genkendelse af mønstre, problemløsning og beslutningstagning. Yderligere skal kunstig intelligens trænes til at udføre bestemte opgaver på tilfredsstillende manér, hvilket kræver kæmpe datamængder.

Der findes forskellige former for AI, heriblandt:

  • Smal AI: Programmeret til at løse specifikke opgaver, fx spamfiltrering eller talegenkendelse. God til at løse netop de opgaver, den er programmeret til at varetage, men kæmper hvis der præsenteres opgaver uden for det programmerede register.

  • Generel AI: En hypotetisk form for intelligens, der kan løse enhver opgave et menneske kan. Vi er stadig langt herfra, men dette er almindeligt set som “målet” for kunstig intelligens.

  • Maskinlæring: En metode hvor AI “lærer” gennem data, i stedet for at blive manuelt programmeret til alt. Kræver store datamængder for ordentligt at opfange indhold, tone og formål.

Hvad er generativ AI?

Generativ AI er en gren af kunstig intelligens, som analyserer data og skaber nyt indhold ud fra det. Det kan være tekst, billeder, musik eller endda video. ChatGPT er et eksempel på generativ AI, der kan skrive artikler, mails og fiktive historier. Andre kendte værktøjer inkluderer billedgeneratorer som Midjourney og DALL·E, der kan lave visuelle fremstillinger ud fra tekstbeskrivelser.

 

Den store AI-revolution er begyndt, og vi står overfor verdenshistoriens formentligt mest spændende og foranderlige tidsalder. Så læn dig godt tilbage i stolesædet med dine gæster og lad Anders Bæk tage jer på en rejse ind i fremtiden.

Forfatter, civilingeniør, tech- og AI-ekspert Anders Bæk vil fortælle jer om AI's revolutionerende indvirkning på vores nutid og fremtid. Hans foredrag er fyldt med konkrete og inspirerende eksempler på, hvordan I kan bruge de utrolige AI-værktøjer på arbejdspladsen og i dagligdagen.

 

Hvordan fungerer AI-teknologi?

AI bygger på store mængder data, avancerede algoritmer og maskinlæring. Algoritmerne lærer at genkende mønstre og tage beslutninger baseret på data. Jo mere data, jo bedre bliver AI'en til at løse opgaver. Det svarer lidt til, hvordan mennesker bliver bedre til noget, jo mere de øver sig. Machine learning gør det derfor muligt for AI-systemer at forbedre sig over tid uden eksplicit programmering.

 

Eksempler på AI i praksis

Du møder AI flere steder, end du tror:

  • Anbefalingssystemer på Netflix, Spotify og YouTube, der foreslår indhold baseret på dine vaner.
  • Virtuelle assistenter som Siri og Alexa, der forstår og reagerer på stemmekommandoer.
  • Automatiseret kundeservice, hvor chatbots hjælper med spørgsmål døgnet rundt.
  • AI i sundhedsvæsenet, hvor teknologien hjælper med at analysere scanningsbilleder og opdage sygdomme tidligere.

 

Hvordan bruges kunstig intelligens i dag?

AI er allerede en integreret del af vores samfund – ofte uden vi overhovedet ved det. Fx ses AI i digitale reklamer eller det nyligt oprettede maskinsvar øverst, når man googler noget. Disse er gode eksempler på, hvordan AI langsomt bliver involveret mere og mere i hverdagen. Dens involvering rækker langt, og kan fx ses i:

 

1. Arbejdslivet

Kunstig intelligens rykker for alvor ind i hverdagen hos mange virksomheder. Fra automatisering af rutineopgaver til chatbotbaseret kundeservice – AI frigør tid, så medarbejdere kan fokusere på de mere komplekse opgaver, hvor menneskelig indsigt stadig er uundværlig.

Men det stopper ikke der. AI åbner også døren til helt nye måder at arbejde på. Med avanceret dataanalyse kan virksomheder træffe bedre og hurtigere beslutninger, og det giver både konkurrencefordele og mulighed for innovation.

Samtidig stiller den teknologiske udvikling krav til os. Nye kompetencer, tværfagligt samarbejde og evnen til at tænke strategisk omkring teknologi bliver afgørende for, hvordan vi lykkes med at bruge AI i praksis. Det handler ikke bare om at følge med – men om at være nysgerrig, lære nyt og finde sin rolle i en hverdag, hvor AI er kommet for at blive.

 

Henrik Stenmanns foredrag er ideelt for ledere, HR-professionelle og alle, der ønsker at forstå AI's rolle på arbejdspladsen. Oplev konkrete eksempler på, hvordan AI kan håndtere rutineopgaver og frigøre tid til fællesskab og meningsfuldt arbejde.

Et godt eksempel på dette er erfaringerne fra Henrik Stenmann, CEO i IIH Nordic. Her har man igennem målrettet brug af AI ikke bare effektiviseret arbejdsgange – men også arbejdet aktivt med at øge trivsel og arbejdsglæde. For Henrik handler AI ikke om at erstatte mennesker, men om at frigøre tid til det, der skaber mening og fællesskab. Hans tilgang viser, hvordan teknologien – når den bruges klogt – kan være en værdifuld medspiller i jagten på både produktivitet og arbejdsglæde.

Faktisk peger forskning på, at AI kan løfte produktiviteten for vidensarbejdere med op mod 40-50 %, når det integreres rigtigt. Men det kræver, at vi tør stille spørgsmålene: Hvad skal AI overtage? Og hvad vil vi selv bruge tiden på i stedet?

 

2. Sundhedssektoren

Kunstig intelligens kan hjælpe sygevæsenet med at identificere mønstre i patienter, gennemgå journaldata og endda stille diagnoser og foreslå behandlingsmetoder. Det øger effektiviteten, men kan af mange opleves som ubehageligt at vide - her fungerer AI derfor bedst som supplement til sundhedspersonale, og ikke som beslutningsværktøj.

 

3. Hverdagen

For de fleste af os kan kunstig intelligens optræde som digitale hjælpere, når det kommer til småting. Assistenter som Alexa eller Siri, hjælp til at oversætte gennem Google Translate, automatisk færdiggørelse af spørgsmål eller beskeder eller anbefalinger til ny musik og nye serier på henholdsvis Spotify og Netflix.

Men udover disse eksempler kan AI også bruges til at få bedre ideer, om det er til hverdagen eller på arbejdspladsen. Forskning viser tydeligt, at AI-chatbots ofte overgår de fleste mennesker i at udvikle de dér ‘Hvorfor har vi aldrig tænkt på det før?’-idéer. 

Her er Christian Byrges forskning særlig interessant. Som professor og forfatter har han beskæftiget sig indgående med, hvordan AI kan styrke menneskelig kreativitet – ikke ved at erstatte den, men ved at fungere som en slags kreativ medspiller. Hans arbejde viser, hvordan man gennem simple metoder og de rette prompts kan bruge AI til at sætte gang i idéudvikling, bryde vanetænkning og styrke innovationsprocesser – både i hverdagen og i arbejdslivet.

Book et foredrag med Christian Byrge og få forskningsbaserede, praktiske værktøjer samt konkrete prompts, der hjælper jer med at bruge AI til daglig kreativ tænkning og til at skabe mere effektive innovationsprocesser.

 

Fordele og risici ved kunstig intelligens

Al ny teknologi rummer positiver og negativer, og kunstig intelligens er ingen undtagelse. Med tiden kommer vi forhåbentlig af med de største ulemper, og får justeret så fordelene kun bliver større. 

 

Fordele

  • Øget effektivitet og produktivitet

  • Bedre beslutningsgrundlag via datadrevet indsigt

  • Nye muligheder for innovation og forretningsudvikling

Udfordringer

  • Etiske dilemmaer: Hvem har ansvaret for AI’s beslutninger?

  • Risiko for bias og diskrimination i algoritmer

  • Frygt for tab af arbejdspladser og overvågning

  • Potentiel skade gennem misbrug

 

Kunstig intelligens er i sig selv hverken positivt eller skidt, men afhænger af dens intelligensniveau, hvilke evner udvikleren giver den og hvilke restriktioner man skaber for den. 

Selvom den mest almindelige brug er uskyldig nok, har kunstig intelligens desværre også allerede vist sig misbrugt i scenarier såsom Deepfakes:  kunstigt genererede billeder, videoer eller lydfiler, hvor formålet er at vise eller sige noget, der ikke er sandfærdigt, og skubbe falske narrativer om individer. 

Hvad betyder AI for fremtidens arbejdsmarked?

Kunstig intelligens er i fuld gang med at ændre vores arbejdsmarked. Mange rutineprægede opgaver er allerede ved at blive automatiseret – og i takt med at teknologien bliver mere avanceret, vil flere følge trop. Men vi er stadig langt fra et scenarie, hvor AI overtager det hele.

Samtidig betyder det, at menneskelige kompetencer som relationer, strategi og kreativ tænkning vil få større vægt. Godt nok kan AI allerede generere billeder, tekster og andre kreative outputs, men den menneskelige forståelse, intuition og kontekstfornemmelse er stadig svær at erstatte. I samme åndedrag vokser behovet for at kunne forstå og vedligeholde den teknologi, der driver udviklingen – både på hardware- og softwareniveau.

For ledere betyder det øget dataindsigt og krav om at kunne tage beslutninger i samspil med teknologiske systemer. Det menneskelige og det maskinelle skal spille sammen – og det stiller nye krav til digital dømmekraft og teknologisk forståelse.

Står I med spørgsmål som: Hvad bliver menneskets rolle i en fremtid domineret af maskiner? Taber vi vores jobs til automatiseringen? Bliver vi erstattet af robotter? Er der plads til kreativitet? Så står fremtids- og medieanalytiker, forfatter Christiane Vejlø klar til at guide jer i hendes populære foredrag "Argumenter for mennesker- fordi der i en verden fuld af AI, mere end nogensinde, er brug for mennesker"

I Christiane Vejløs foredrag argumenterer hun for at vores menneskelige kvaliteter vil blive endnu mere værdifulde efterhånden som teknologien udvikler sig: De træk som gør os til mennesker, vil der altid være behov for.

 

Foredrag om AI

Vil I og jeres organisation blive klogere på AI og dets konsekvenser? Hos Athenas kan I booke foredrag om kunstig intelligens med vores foredragsholdere bestående af eksperter og fagfolk, som gør teknologiens muligheder og dilemmaer konkrete og forståelige. Få indsigt i, hvordan I kan bruge AI strategisk i jeres virksomhed, og hvordan I forholder jer til teknologiens etiske aspekter.