Hvad er CSRD?
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive og er EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Formålet er at skabe mere ensartede, sammenlignelige og troværdige oplysninger om virksomheders bæredygtighed. Det skal blandt andet gøre det lettere for investorer, kunder og samarbejdspartnere at vurdere virksomheders bæredygtighedsindsatser og modvirke greenwashing.
Virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal rapportere efter de europæiske ESRS-standarder (European Sustainability Reporting Standards).
Rapporteringen omfatter tre centrale ESG-områder:
- Miljø (Environmental): Blandt andet klimaforandringer, CO₂-udledning, ressourceforbrug og biodiversitet.
- Sociale forhold (Social): Blandt andet medarbejderforhold, arbejdsmiljø, menneskerettigheder og ansvar i værdikæden.
- Virksomhedsledelse (Governance): Blandt andet forretningsetik, ledelsesansvar og virksomhedens håndtering af bæredygtighedsrisici.
CSRD handler dermed ikke kun om at fortælle, hvad virksomheden gør for klimaet. Det handler også om at kunne dokumentere, hvordan bæredygtighed påvirker virksomhedens drift, strategi og fremtidige udvikling.
Hvem er omfattet af CSRD?
Omnibus I har ændret CSRD markant. Fremover er dem, der er omfattet af CSRD, som udgangspunkt virksomheder med:
- mere end 1.000 ansatte, og
- mere end 450 mio. euro i årlig nettoomsætning, svarende til cirka 3,5 mia. danske kroner
Det betyder, at mange danske virksomheder, der tidligere forventede at blive omfattet, ikke længere har en direkte rapporteringspligt.
Det betyder dog ikke, at ESG-data bliver irrelevante. Mindre virksomheder kan fortsat blive mødt af krav om bæredygtighedsoplysninger fra større kunder, banker, investorer og samarbejdspartnere.
I kan læse mere om de nye danske fritagelser for bæredygtighedsrapportering hos Erhvervsstyrelsen.
Hvad indebærer de nye bæredygtighedskrav?
CSRD kræver, at virksomheder arbejder mere systematisk med bæredygtighed og kan dokumentere deres indsatser, risici og resultater.
Rapporteringen efter ESRS tager blandt andet udgangspunkt i fire centrale områder:
- Ledelse (GOV): Hvordan er ansvar og beslutninger om bæredygtighed forankret i virksomheden?
- Strategi og forretningsmodel (SBM): Hvordan påvirker bæredygtighed virksomhedens strategi og forretningsmodel?
- Indvirkninger, risici og muligheder (IRO): Hvordan påvirker virksomheden mennesker og miljø – og hvilke bæredygtighedsforhold kan påvirke virksomheden?
- Indikatorer og mål (MT): Hvilke bæredygtighedsmål har virksomheden, og hvordan dokumenteres udviklingen?
Dobbelt væsentlighed er centralt i CSRD
Et af de vigtigste principper i CSRD er dobbelt væsentlighed, også kaldet double materiality.
Princippet betyder, at virksomheder skal vurdere bæredygtighed fra to perspektiver:
- Indvirkningsvæsentlighed: Hvordan påvirker virksomheden mennesker og miljø?
- Finansiel væsentlighed: Hvordan kan bæredygtighedsforhold påvirke virksomhedens økonomi, risici og muligheder?
Et eksempel er klimaforandringer.
En produktionsvirksomhed kan bidrage til CO₂-udledning gennem sit energiforbrug og sine aktiviteter. Samtidig kan virksomheden selv være økonomisk udsat for stigende energipriser, ekstremt vejr eller ændrede klimakrav.
Virksomheden skal derfor både forholde sig til sin egen påvirkning og til de forhold, der kan få betydning for dens fremtidige forretning.
Væsentlighedsvurderingen er med til at afgøre, hvilke bæredygtighedsemner virksomheden skal rapportere om.
Hvad har Omnibus I ændret ved CSRD?
EU fremlagde Omnibus I for at reducere virksomhedernes administrative byrder og gøre det mere overskueligt. Ændringerne betyder blandt andet:
- Færre virksomheder bliver omfattet af CSRD-rapportering.
- Planlagte sektorspecifikke ESRS-standarder fjernes.
- Kravene til oplysninger fra mindre virksomheder i værdikæden begrænses.
- Kravene til erklæring om bæredygtighedsrapporteringen bliver mere afgrænsede.
- Selve ESRS-standarderne er blevet væsentligt forenklet.
For danske virksomheder betyder det først og fremmest, at CSRD bliver mindre omfattende end oprindeligt planlagt, uden at ændre det grundlæggende formål: At skabe større gennemsigtighed om virksomheders væsentlige bæredygtighedsforhold.
Hvad er det nyeste om CSRD?
Den seneste store udvikling kom i juli 2026, hvor EU-Kommissionen vedtog et revideret og markant forenklet sæt ESRS-standarder.
Antallet af obligatoriske datapunkter er reduceret med mere end 60 procent, mens det samlede antal datapunkter er reduceret med mere end 70 procent.
De nye standarder træder i kraft den 10. november 2026 og skal anvendes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Virksomheder kan dog vælge at anvende de nye standarder allerede for regnskabsåret 2026.
I kan læse mere i EU-Kommissionens gennemgang af de reviderede ESRS-standarder eller finde den fulde EU-forordning om de nye ESRS-regler.
Hvad betyder CSRD for danske virksomheder?
For de største danske virksomheder betyder CSRD, at bæredygtighed bliver endnu tættere integreret med strategi, risikostyring og den almindelige virksomhedsrapportering.
For virksomheder uden for CSRD's direkte anvendelsesområde er situationen en anden. De skal ikke nødvendigvis udarbejde en fuld CSRD-rapport, men kan fortsat opleve efterspørgsel efter ESG-data fra værdikæden.
Derfor kan det fortsat være relevant at arbejde med virksomhedens vigtigste ESG-data, selvom den lovpligtige rapporteringsbyrde er blevet mindre.
Samtidig er der øget fokus på at gøre bæredygtighedsrapportering mere digital og automatiseret. I Danmark arbejder Erhvervsstyrelsen blandt andet med automatisk bæredygtighedsrapportering (ABR), som på sigt skal gøre det lettere for virksomheder at indsamle og dele ESG-oplysninger.
Udviklingen peger dermed mod en fremtid, hvor bæredygtighedsrapportering bliver mere tilgængelig, samtidig med at kravene til de største virksomheder fortsat skal sikre gennemsigtighed.
Fra rapporteringskrav til bæredygtig forretning
CSRD handler i udgangspunktet om rapportering, men bæredygtighed handler også om virksomhedens strategi, medarbejdere, risici og muligheder.
Hvordan skaber I en arbejdsplads, hvor bæredygtighed bliver en naturlig del af beslutningerne? Hvordan omsætter I ESG-mål til konkrete handlinger? Og hvordan sikrer I, at medarbejdere og ledere forstår de forandringer, der påvirker virksomhedens fremtid?
Hos Athenas kan I booke foredrag om bl.a. bæredygtighed, hvor eksperter gør komplekse emner som ESG, klima og bæredygtig forretning forståelige og relevante for både ledere og medarbejdere.
Al fakta omhandlende CSRD og EU's krav om bæredygtighedsrapportering tager afsæt i information fra Erhvervsstyrelsen, Den Europæiske Union og Europakommissionen.
