42 procent af medarbejderne frygter, at AI udhuler deres faglighed

Dansk Industri fandt i 2025, at 28 procent af virksomhederne oplever medarbejderbekymringer for, at GenAI overtager job og udhuler det faglige i arbejdet. Blandt store virksomheder er tallet 42 procent.

I Når arbejdet forandrer dig – AI, identitet og det ingen taler om retter Louise Fredbo-Nielsen derfor opmærksomheden mod medarbejdernes faglige identitet. Organisationer taler meget om automatisering, tidsbesparelser og produktivitet. Ifølge hende fylder samtalen om teknologiens menneskelige konsekvenser langt mindre.

Hun beskriver en HR-chef i en stor IT-virksomhed, som tidligere mødte tydelig modstand, når en ny strategi eller arbejdsform blev lanceret. Medarbejderne fik efterfølgende tid til at vænne sig til forandringen. Nu reagerer de anderledes. Når endnu et system eller en intern ChatGPT bliver præsenteret, trækker de på skuldrene. Ikke nødvendigvis fordi de har taget teknologien til sig, men fordi nye forandringer kommer så ofte, at reaktionen bliver indifferent.

Det accelererende tempo rammer samtidig noget mere grundlæggende. Medarbejdere har opbygget erfaring, status og identitet gennem deres arbejde. En advokat kan have brugt år på at blive dygtig til kontraktudkast. Når en GPT pludselig løser samme opgave hurtigere, opstår spørgsmålet om, hvad erfaringen fortsat er værd. Teknologien ændrer dermed ikke kun arbejdsmetoden. Den påvirker også oplevelsen af at være et dygtigt og kompetent menneske.

Louise Fredbo-Nielsen er kendt for sin evne til at oversætte komplekse megatrends og teknologiske udviklinger til billeder, eksempler og handlingsorienterede initiativer, som alle kan relatere til.

Louise Fredbo-Nielsen møder samme følelse hos medarbejdere, der har svært ved at forestille sig endnu en omstilling. Under en workshop hos De Danske Mejerier rakte en ældre medarbejder hånden op og sagde: "Hold kæft, hvor er jeg glad for, at jeg snart går på pension." Reaktionen handlede ikke om en enkelt funktion eller et bestemt system. Han kunne ikke overskue den samlede udvikling.

Det er denne reaktion, hun kalder "faglig sorg". Arbejdet giver ikke kun løn. Det giver også mening, status og en følelse af at være nogen. Når en algoritme kan udføre opgaver, som tidligere var grundlaget for en medarbejders faglige stolthed, kan tabet mærkes, før selve opgaven er forsvundet. Derfor bliver det for enkelt at stemple medarbejdere, der er bange for AI, som besværlige eller teknologiforskrækkede.

Hun sammenligner situationen med en familie, hun mødte som ekspert i Luksusfælden. Familiens skab var fyldt med uåbnede rudekuverter. Problemet var ikke manglende evne til at lægge et budget. Problemet var skam og følelsen af ikke at kunne overskue den første kuvert. En ny budget-app ville ikke løse det. Første skridt var at sætte ord på skammen.

På samme måde hjælper endnu et AI-værktøj ikke nødvendigvis en medarbejder, som føler sig hægtet af. Louise Fredbo-Nielsen foreslår i stedet en "AI-identitetsscanning", før eller under en implementering:

• Find ud af, hvilke evner og opgaver der giver medarbejderne faglig stolthed og får dem til at føle sig værdifulde.
  
• Undersøg, hvad AI allerede kan kopiere, accelerere eller overtage.
  
• Definér den menneskelige værdi, som teknologien ikke skal overtage.

Det sidste punkt kræver et bevidst valg. Ifølge Louise Fredbo-Nielsen vil teknologien ellers ende med at definere den menneskelige værdi. Hun anbefaler også en enkel øvelse: Vælg én opgave i dit job, som AI allerede er begyndt at ændre. Overvej derefter, hvad forandringen gør ved din faglighed, din stolthed og dit ansvar. Svaret kan være modstand eller tristhed. Pointen er at få følelsen frem, så den ikke bliver forvekslet med almindelig modvilje.

Flere oplysninger om Louise Fredbo-Nielsen findes på hendes hjemmeside. Information om at booke foredrag med Louise Fredbo-Nielsen findes hos Athenas.