Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Nyheder

Søndag den 18. august går Røde Kors og Athenas A-Team for vand til de fattigste

Tilbage til blog

26. juni 2019

Vær med, når Røde Kors og Athenas’ A-team går 5 km for vand til fattige børn i Malawi. Det er gratis at deltage og alle kan være med. 

Kom og vær med på en hyggelig og afslappende 5 km gåtur i midten af København, som alle kan være med til. Der er ingen konkurrence eller højt tempo. Til gengæld er det hyggeligt, sundt og for hver deltager doneres et beløb til verdens udsatte, så de ikke hver dag skal gå flere kilometer for at hente vand.

Når dagen er omme vil vi sammen – bare ved at gå med – have samlet sammen til at bygge en stor brønd i Malawi. En række af landets kendte personligheder deltager og viser på den måde også deres støtte til projektet.

Det eneste du skal gøre er at gå med, så sikrer du hjælp til nogle af verdens fattigste mennesker i Malawi. Her går mange hver dag langt blot for at få noget så basalt som vand. Tænk engang: vand, som er fundamentet for liv og som vi altid har fri adgang til, det skal de bruge utrolig meget energi på at hente. Så giver det næsten sig selv, hvor udfordrende en hverdag de har i de mest udsatte steder i Malawi.

Du kan tilmelde dig eventet på Facebook lige her

Når vi går sammen sætter vi fokus på den barske hverdag i Malawi. Vi går nemlig 2,5 km ud til en fiktiv brønd, og hvis man har lyst, så kan man også prøve, hvordan det føles ikke blot at gå turen, men at gå den med en fuld vanddunk.

Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig og dine børn, venner eller hvem du vil have med. Det er gratis at deltage. Vores sponsorer har gjort, at turen i sig selv indbringer nok midler til at bygge en brønd i en landsby. Det betyder at DIN gåtur er med til at sikre, at hundredevis af mennesker i Malawi IKKE skal gå turen for at hente vand. Derved er du med til at skabe en lidt bedre hverdag for dem.

Vi glæder os til en dag med masser af mennesker, højt humør og en dejlig social gåtur!

”Vi mødes på trappen foran Røde Kors, hvor vi går i samlet flok”

Du kan læse mere om projekt KUSINTHA her

 

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.