Vores foredragsholdere kan også bookes til events der afholdes online. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

Sådan holder du hjernen i gang: de mest motiverende foredrag for ældre

Sådan holder du hjernen i gang: de mest motiverende foredrag for ældre

Tilbage til blog

1. december 2020

Vi bliver ældre og lever heldigvis længere. Men det gør også, at en endnu større befolkningsgruppe befinder sig i det vi vil kalde for alderdommen. Det er typisk mennesker, der har et langt arbejdsliv bag sig og som nu er gået på pension. For nogle en lise, for andre en udfordring. For hvad gør man med al den tid, der pludselig er til rådighed? Hvordan får vi den bedste alderdom? Fysisk aktivitet? Samvær med andre? Mental sundhed? 

I Athenas har vi en række foredragsholdere der alle taler om alderdom ud fra teoretisk og praktisk viden. De giver deres bedste råd og redskaber til, hvordan ældre kan finde inspiration til hele tiden at udvikle sig, også selvom karrieren måske er stoppet. Foredragene er velegnede til oplysningsforbund og direkte til de ældre selv, men også for organisationer og foreninger som arbejder med ældre eller pårørende. Vi har samlet en blanding af foredragsholdere med inspirerende historier og oplæg for ældre samt fagpersoner med teoretisk viden om aldring. 

Henning Kirk
Henning Kirk er aldringsforsker, læge dr.med. og forfatter. Han er en hyppigt anvendt foredragsholder i både erhvervslivet, hos kommunerne og i folkeoplysningen grundet hans enorme viden inden for områderne alderdom, hjernen, socialpolitik, seniorpolitik, sundhed og motion. I sine foredrag forklarer Henning Kirk, hvordan hjernen på forskellig vis kan ”snyde” alderen, så vi stadig kan lære nyt – og huske det vi har lært. Han fortæller, hvordan vi bedst holder hjernen skarp hele livet igennem.

Michael Meyerheim
Michael Meyerheim er journalist og tv-vært, bedst kendt fra en lang række populære programmer på båd TV2 og siden også TV2 Charlie. I sine foredrag kombinerer Michael god underholdning med en stor indsigt. Et oplagt foredrag for ældre, der har fulgt Michael gennem de sidste 25 år.

Stig Pramming
Stig Pramming er læge og holder foredrag om det at blive ældre, om at bevare livskraften og beholde arbejdsglæden. Stig er en rutineret og engageret foredragsholder med ekspertise inden for nyere hjerneforskning, den praktiske udformning inden for træning af ældre og samtidig har han dannet foreningen Hjernesund.

Peter Olesen
Peter Olesen er journalist, forfatter og ekspert inden for arkitektur, kendt blandt andet for sin tid hos DR i perioden fra 1976-1990. Peter Olesen udgav i 2007 bogen om at være over 80 og fuld af livskraft, en livsglæde-bog som han selv har redigeret. Peter holder inspirerende foredrag med afsæt i netop bogen. Perfekte til ældre.

Lone Hertz
Lone Hertz er skuespiller og forfatter. Hun er efter flere år i branchen stadigvæk en meget efterspurgt foredragsholder, uanset om det drejer sig om oplæsning af Johannes-Evangeliet eller det improviserede foredrag om Frk. Nitouche, hvor publikum roser Lone for sin evne til at formidle og inddrage sine tilhørere.

Ritt Bjerregaard
Ritt Bjerregaard er en erfaren og anerkendt stemme inden for politik gennem mange år. I sine spændende og indsigtsfulde foredrag går Ritt helt tæt på sig selv, sin karriere og sit liv. Hun holder både foredrag om politik og om sine tre erindringsbøger, ikke mindst bogen Livsmodig, hvor Ritt  reflekterer over, hvad det vil sige at være en kvinde med alt, hvad det indebærer af familieliv, karriere, kærlighed, parforhold, sex, sorg og alderdom.

Lisbet Lundquist
Lisbet Lundquist er forfatter og skuespiller. hun har tilbragt mange år på den danske skuespilscene og har i den anledning givet danskerne mange grin og gode stunder. Lisbeth vil i sine foredrag fortælle om sit liv på farten og på forsiderne, men hun vil også reflektere over privatlivet og dets bagsider. Lisbets foredrag er en livsfortælling, der giver anledning til både latter, smil og refleksioner.

Jørn Henrik Olsen
Jørn Henrik Olsen er vidende ildsjæl, teolog, foredragsholder og forfatter. Hans mange års erfaring med eksistentielle, smertelige og i høj grad tvetydige problemer samles op i disse spørgsmål: Hvorfor har vi det så dårligt, når vi har det så godt? Hvad er det, der gør, at vi ikke bliver tilfredse, selv om vores drømme og længsler går i opfyldelse? Hvorfor er vi ikke lykkelige, når de fleste forudsætninger for at være lykkelige er til stede, men kun lykken mangler?

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.