Gå til primært indhold Gå til footeren

Pernille Thomsen

Socialpædiatrisk fysioterapeut og underviser

5.00 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Pernille Thomsen

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

Pernille var super inspirerende og en levende formidler. Hun var vidende, vindende og velforberedt - stor anbefaling herfra.

Pia Helene Østergaard

PPR Hillerød

Læs alle reviews
Book Pernille

Send en uforpligtende forspørgsel på Pernille Thomsen

Eller ring

35 11 21 31

Et foredrag med Pernille Thomsen giver jer:

  • En passioneret og let forståelig formidling af neurofysiologiske processer hos børn
  • Konkrete værktøjer til, hvordan du kan hjælpe et barn, hvis nervesystem er på overarbejde
  • Vejen til bedre sundhed og trivsel hos børn og voksne, også dem med udviklingshandicap

Send en uforpligtende forspørgsel på Pernille Thomsen

Bliv klogere på hvordan børns mentale sundhed hænger sammen med nervesystemet

Pernille Thomsen er socialpædiatrisk fysioterapeut med stor erfaring i at arbejde med børn og voksne i mistrivsel. Hun har gennem de sidste mange år specialiseret sig i at behandle børn og unge, primært med stress, angst, autisme eller ADHD samt dem, der bøvler med et overbelastet nervesystem. Det kan fx vise sig som hjertebanken, dårlig søvn, ondt i maven, nedsat koncentration, følelsesmæssige udbrud og humørsvingninger.

Pernilles tilgang til trivsel og sundhed tager afsæt i en naturvidenskabelig forståelse, hvor hun med stor passion og høj faglighed kobler akademisk, neurofysiologisk viden med en praksisnær tilgang. For hvis vi forstår, hvorfor vi eller vores børn har det, som vi har det, bliver det nemmere at aflaste og regulere et nervesystem, der er kommet på overarbejde.


I alle Pernilles foredrag ses trivsel og sundhed i et bio-psyko-socialt perspektiv. Det betyder, at trivsel kan mærkes i kroppen (bio): fx via søvnproblemer, ondt i maven eller indre uro. Men trivsel handler også om følelsesliv, mestring og glæde (psyko) – og om de fællesskaber, man er en del af (socialt): klassen, familien, vennerne eller håndboldholdet.

Som fysioterapeut og master i sundhedspædagogik sætter Pernille et særligt fokus på kroppens og nervesystemets rolle i trivslen og hvordan fysisk aktivitet, tydelige strukturer og gode fællesskaber kan hjælpe kroppen til at regulere sig smidigt og fleksibelt i hverdagen.

Pernille er desuden udvikler af Søhestetræning – sved, sjov og gode fællesskaber, en certificeret fysio- og ergoterapeutisk tilgang, som i dag anvendes i en lang række danske kommuner. Hun uddanner og certificerer fagpersoner i hele landet, så de kan arbejde med målrettet kropslig regulering og mental sundhed hos børn og unge i mistrivsel.

Hendes foredrag retter sig både mod børn og unge i den almene skole og ungdomsuddannelse og mod børn og unge med særlige behov, herunder ADHD, autisme og angst. Særlige foredrag fokuserer på sundhed og trivsel for børn og voksne med udviklingshandicap, både med afsæt i bogen Sundhed og trivsel for børn og voksne med udviklingshandicap og i hendes frivillige arbejde som træner hos AB Håndbold Special og som landstræner for Special Olympics håndboldkvinderne.

Pernille har holdt oplæg og kurser i både ind- og udland for fagprofessionelle som fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, men også for forældre og interesseorganisationer som ADHD- og Autismeforeningen. Derudover samarbejder hun med virksomheder, der ønsker indsigt i de neurofysiologiske konsekvenser af stress og overbelastning – og ikke mindst, hvad man konkret kan gøre for at styrke sund regulering og arbejdsmæssig trivsel.

I sin nyeste bog TOAST – Total Overbelastning Af det Sympatiske nervesystem over Tid beskriver Pernille, hvordan langvarig belastning kan føre til et nervesystem, der brænder sammen. Søvnbesvær, overstimulation, overreaktioner og tomhed er ikke tegn på svaghed, men på et nervesystem, der har forsøgt at holde til for meget, for længe. Med afsæt i neurofysiologi og konkrete hverdagsnære eksempler viser Pernille vejen til, hvordan kroppen igen kan opnå fleksibel regulering – så man ikke knækker sammen over en sms, en skarp bemærkning eller endnu en aflysning.

Pernille Thomsen blev uddannet fysioterapeut i 1991, Master i Sundhedspædagogik i 2004 og ekstern lektor i 2007. Hun er forfatter til flere bøger – herunder bestselleren Børns mentale sundhedSundhed og trivsel for børn og voksne med udviklingshandicap og TOAST. Book Pernille Thomsen til jeres næste foredrag eller kursus. 

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Pernille var super inspirerende og en levende formidler. Hun var vidende, vindende og velforberedt - stor anbefaling herfra.

5 ud af 5

Pernilles foredrag gav os ny viden og handlemuligheder. Pernille var god til at inddrage tilhørerne og de problemstillinger, vi står med i hverdagen.

5 ud af 5

Pernille Thomsen delte værdifuld indsigt om psykosomatik, stresshormoner og det belastede nervesystem. Alt sammen emner der kan påvirke børns mentale sundhed. Som pædagoger har vi i dagtilbud en vigtig rolle i at støtte børns trivsel og udvikling og Pernille beskrev på inspirerende vis de elementer der kan implementeres i børnenes dagligdag. Vi drøftede også konkrete tiltag, såsom at skabe sjove aktiviteter, fremme fysisk aktivitet, tilbyde berøring og arbejde med vejrtrækning som redskaber til at styrke børns mentale sundhed.

5 ud af 5

Pernille er en fantastisk formidler! Meget levende og nærværende.

5 ud af 5

Virkelig godt foredrag, Pernille havde sat sig utrolig godt ind i vores område og koblede det på fineste vis sammen med foredragets emne. Det var en fantastisk god oplevelse, vi booker hende gerne igen en anden gang. Varmeste anbefalinger herfra.

5 ud af 5

Vi var meget inspireret og fik en god bred viden omkring målgruppen

Bedømt 5.00/5 baseret på 6 kundeanmeldelser

Foredrag

Pernille Thomsen foredrag:

Introduktion til Søhestetræning – sved, sjov og gode fællesskaber

Hvordan kan vi støtte børn med et sårbart nervesystem i at opleve mere glæde, mod og trivsel i hverdagen? Og hvordan kan kroppen blive en værdifuld ressource i plejefamiliens liv?

Denne aften åbner vi dørene til Søhestetræningens univers – en sanselig og nærværende tilgang til børn og unges mentale sundhed. Socialpædiatrisk fysioterapeut og forfatter Pernille Thomsen deler ud af sin faglige viden og praktiske erfaring med, hvordan bevægelse, glæde og fællesskab kan styrke børns evne til at regulere deres nervesystem.

Det handler ikke kun om at finde ro – men om at skabe et nervesystem, der kan navigere frit og fleksibelt mellem aktivitet og hvile, spænding og afspænding – afhængigt af situationen. Et reguleringsdygtigt nervesystem er fundamentet for både tryghed, relationer og læring.

Denne temaaften giver jer indblik i:

  • Hvad Søhestetræning går ud på – og hvorfor metoden virker
  • Hvordan nervesystemet hænger sammen med børns adfærd og alarmberedskab
  • Hvordan kroppen kan bruges til at hjælpe barnet med regulering – uden at bruge ord
  • Hvad plejefamilier konkret kan gøre i hverdagen – med leg, bevægelse og nærvær
  • Hvorfor fysisk aktivitet og glæde spiller en central rolle for mental trivsel

Aftenen byder på en kombination af faglig indsigt, anvendelige redskaber og genkendelige eksempler fra hverdagen. Der er rum til både refleksion, grin og inspiration – og alt det, I hører, kan nemt bringes i spil i plejefamilielivet.

Forespørg: Pernille Thomsen Introduktion til Søhestetræning – sved, sjov og gode fællesskaber

Pernille Thomsen foredrag:

Sundhed og trivsel for børn og voksne med udviklingshandicap

Pernille er træner for AB håndbold Specials og Special Olympics håndbold damelandsholdet, og ved derfor at sved, sjov og gode relationer er grundlaget for bedre trivsel og sundhed hos mennesker med udviklingshandicap.

En sund og sjov livsstil med fysisk aktivitet kan styrke livskvaliteten og forebygge livsstilsygdomme. Gode relationer og fællesskaber har en gavnlig virkning på mental sundhed og trivsel.

Undersøgelser viser, at mennesker med udviklingshandicap, lever kortere end gennemsnitsbefolkningen, og savner fællesskaber.

Med udgangspunkt i Pernilles bog fra august 2023, beskriver dette foredrag ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv, hvordan man gennem fysisk aktivitet og inkluderende aktiviteter kan styrke glæde og selvværd hos mennesker med udviklingshandicap.

Foredragene henvender sig til: 
Forældre til børn, der er har et fysisk eller mentalt udviklingshandicap. Desuden henvender foredragene sig til voksne, der arbejder eller er i tæt kontakt med mennesker med udviklingshandicap, herunder handicaphjælpere, pædagoger og ikke mindst børnenes omsorgspersoner på fx bosteder eller STU’er.
Forespørg: Pernille Thomsen Sundhed og trivsel for børn og voksne med udviklingshandicap

Pernille Thomsen foredrag:

Børns mentale sundhed – når nervesystemet er på overarbejde

Med udgangspunkt i sin bog "Børns mentale sundhed – når nervesystemet er på overarbejde", tager Pernille Thomsen jer med på en rejse ind i de neurofysiologiske processer, der sker i barnekroppen, når nervesystemet er overbelastet. Mange børn og unge har et overbelastet nervesystem og oplever for eksempel at have ondt i maven, sove dårligt, ryste, have slem hjertebanken, have vejrtrækningsproblemer eller have svært ved at tage i skole.

I Pernille Thomsens interessante og tankevækkende foredrag, tager Pernille udgangspunkt i nervesystemet og de neurofysiologiske fodspor, et overbelastet nervesystem sætter i kroppen. Derfra ser hun på, hvordan disse spejler sig i barnets adfærd og psykiske tilstand.

Pernille kommer ind på, hvordan voksne bedst muligt kan hjælpe det psykisk overvældede barn – både ift. den sociale kontekst i form af skole, hjemmet og fritidsaktiviteter, men i særdeleshed også ift. de neurofysiologiske fodspor, der er afgørende for barnets mentale sundhed. For det er lige så vigtigt at finde ud af, hvordan vi gennem kroppen forbedrer forudsætningerne for trivsel, bl.a. ved fysisk aktivitet, berøring og vejrtrækning, der alle kan være med til at berolige et overophedet nervesystem.

Neurofysiologi kan være kompliceret at greje, men Pernille formår at formidle kringlet viden i et sprog, som alle kan forstå, og på en måde, så alle tager noget brugbart med sig videre.

Forespørg: Pernille Thomsen Børns mentale sundhed – når nervesystemet er på overarbejde

Pernille Thomsen foredrag:

ADHD og neurofysiologi

ADHD handler ikke om opdragelse eller manglende vilje – det handler om et nervesystem der rent neurofysiologisk kan være udfordret på reguelering. I dette oplæg forklares de neurofysiologiske mekanismer bag ADHD, og hvordan vi med afsæt i den neurofysiolgiske tilgang og med et stort fokus på fordele ved fysisk aktivitet og dopamin regulering, kan understøtte børn og voksne med ADHD i hverdagen.

Forespørg: Pernille Thomsen ADHD og neurofysiologi

Pernille Thomsen foredrag:

Autisme og neurofysiologi

Forskning om neurofysiologien bag autisme rettet som mod et fysiolgisk udfordring i at sortere sensoriske stimuli. Verden kan på den måde hurtigt opleves meget overvældende. Denne overstimulation kan medfører træthed, nedsmeltninger og ikke mindst et meget overbelastet nervesystem. Dette oplæg forklarer hvordan autismens neurofysiologi kan forstås – og ikke mindst forebygges

Forespørg: Pernille Thomsen Autisme og neurofysiologi

Pernille Thomsen foredrag:

Teenagehjernen

Et fascinerende oplæg om teenagehjernen set gennem et neurofysiologisk blik. Hvorfor sover de hele tiden? Hvorfor tager de vilde chancer? Og hvorfor skal vi som voksne være mere stabile end nogensinde før? Et oplæg fyldt med viden, hjerte og konkrete råd.

Forespørg: Pernille Thomsen Teenagehjernen

Pernille Thomsen foredrag:

TOAST – når nervesystemet brænder sammen

TOAST står for Total Overbelastning Af det Sympatiske nervesystem over Tid. Et stærkt og livsnært oplæg om, hvad der sker, når kroppen siger stop, længe før hovedet forstår hvorfor. Med afsæt i neurofysiologi og en bio-psyko-social tilgang gives forståelse for symptomer som søvnbesvær, overreaktioner og udmattelse – og vigtigst: hvad vi kan gøre for at hjælpe nervesystemet tilbage til regulere sig nemt og hensigtsmæssigt.

Forespørg: Pernille Thomsen TOAST – når nervesystemet brænder sammen

Send en uforpligtende forspørgsel på Pernille Thomsen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk