A-Team

Foredragsholdere for velgørenhed

Athenas er fantastisk beæret og glad for i samarbejde med en række af landets mest populære foredragsholdere, at kunne løfte sløret for et projekt, hvor 6 gavmilde foredragsholdere i samarbejde med Athenas hjælper til at samle penge ind til velgørenhed.

Pengene skal gå til at opføre børnehaver i Malawi, hvor vi vil prøve at hjælpe den næste generation med at få en ordentlig start på livet. Athenas’ projekt er en støtte af tiltaget ”Kusintha” under Røde Kors, som du kan læse meget mere om på www.kusintha.dk

A-Team foredragsholdere for velgørenhed

Konkret vil projektet løbe til maj 2019 med formålet at samle over en kvart mio. kroner ind.

Gruppen, der arbejder på at samle ind i perioden fra november 2018 til maj 2019 består af:

Gruppen har frit spil til at finde på projekter både alene og sammen med hinanden med det formål at samle pengene ind. Der er allerede flere initiativer i gang – lige fra en bog, en fælles konference, sponsorater og meget andet. Vi håber, at I vil være med til at følge projektet her på siden.

Vi håber hos Athenas, at det kan blive en tradition, og at vi også i fremtiden med andre gode samarbejdspartnere og foredragsholdere kan fortsætte med at samle ind og gøre en forskel for mange mennesker.

Hvad går pengene til?
Malawi er et smukt og venligt land, men samtidig er det et af verdens allerfattigste lande – her bor 16 mio. mennesker, hvoraf næsten 1 mio. er forældreløse, og hvor enten én eller begge forældre er døde pga. aids. Klimaet er omskifteligt og både oversvømmelser og tørke betyder, at 6,5 millioner mennesker sulter. 80% af befolkningen lever som småbønder, og de er netop nu i en af de værste sultkatastrofer.

Især børnene rammes af dette – både fysisk og på den sociale udvikling – det tvinger dem ud af systemet og skolerne. Malawis forældreløse børn og piger rammes især hårdt.

malawi

Projektets mål
Målet for Athenas’ projekt er i første omgang at skaffe 250,000 kr. som skal benyttes til at bygge to børnehaver med køkkener og latriner. Derudover at uddanne de tilhørende pædagoger og give børnene grød i et år.

Børnehaverne er et sikkert og lærende miljø for børnene, hvor de kan udvikle sig, lege med hinanden og lære. Når børnene er i børnehaverne stimuleres de, og de får muligheden for at forberede sig til skolen og dermed hjælpe landet i den rette retning. Børnehaverne giver derudover forældrene – og her især mødrene – mulighed for at tjene penge, imens børnene er af sted. På den måde bliver børnehaverne en hjælp for hele familien.

Hver af børnehaverne kan huse 100 børn – så ved at bygge de to børnehaver, så sikrer vi, at i hvert fald 200 børn får den væsentlige stimulans, sikkerhed og føde, som der skal til for at vokse og udvikle sig.

Derudover sendes 10 lokale frivillige på to ugers træningsforløb i grundlæggende pædagogiske redskaber.

Følg med
Vi vil på siden her give informationer om forløbet, så du kan følge både projekterne herhjemme med at samle ind og i Malawi med at få pengene ud til de rigtige områder. Du vil kunne følge med fra begyndelsen, til opførelsen og livet herefter. Samtidig håber vi på, at vi kan bidrage med meget mere til området.


Støt den gode sag via MobilePay

Hvis du gerne vil støtte vores projekt så kan du give et bidrag via MobilePay på 95830.