Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Foredragsholder og tidligere professionel racerkører - Underholdende foredrag om motivation og viljestyrke.
Forespørg nemt på pris og dato5 ud af 5 stjerner
"Foredraget var super professionelt leveret med masser af varme, humor og dygtig formidling. Jason var klar og tilstede fra ankomst til afgang og stillede sig til rådighed for de personer, der havde lyst til at takke ham og trykke hans hånd efter foredraget."
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Jason
Foredrag
Referencer
Jason Watt holder foredrag, der bygger på hans personlige fortælling som privatperson og sportsmand, før og efter den ulykke, der med ét satte en stopper for hans professionelle karriere som racerkører og ændrede hans liv for altid. Foredragets nøgleord er motivation, vilje – og dét at sætte sig mål og fighte for at nå dem. Jason Watt foredrag er på en gang motiverende, underholdende og sætter gang i tilhørernes refleksioner.
Jason Watt er kendt fra motorsportsverdenen som professionel racerkører, hvor han fik sin debut i 1980, kun 10 år gammel. I årene derefter stod titler og trofæer inden for motorsporten i kø. Hans karriere og liv kører på skinner indtil han i 1999 er ude for en tragisk motorcykelulykke, der ender med at koste ham førligheden. I dag er han lam fra brystet og ned.
Jason Watt er med sin personlige og gribende historie en af de mest populære og motiverende foredragsholdere. Han har 20 års erfaring som foredragsholder, hvor han gennem årene har inspireret utallige arbejdspladser, private som offentlige, og sat gang i refleksionerne, hvad enten det er hos ledere eller medarbejdere. Jason skræddersyer altid sine foredrag til jeres organisations behov inden for rammerne af det han taler om.
Derudover er Jason en efterspurgt foredragsholder ved de åbne arrangementer med billetsalg, da han med sit navn og sin personlige og livsbekræftende historie ofte trækker mange publikummer til sine foredrag – et foredrag der handler om meget mere end motorsport, men om livskrise, motivation, viljestyrke og hvordan man får det bedste ud af det, når tilværelsen ser allermest sort ud.
De fleste mennesker ville have givet op og mistet lysten til livet, men Jason besluttede, at hans handicap ikke skulle holde ham væk fra motorsporten. Han kæmpede sig tilbage og allerede et år efter ulykken var han at finde på startlisten i DTC (den danske motorsports superliga – Danish Touringcar Championship) – men nu i en håndbetjent racerbil med special-gearkasse, skifteknapper på rattet og håndbremse. I samme løb kommer Jason øverst på skamlen i 2002 og samtidig den første og eneste person med handicap, der vinder et nationalt mesterskab.
I løbet af sin flotte karriere nåede Jason Watt i 1985 at blive danmarksmester i karting og året efter nordisk mester. I 1992 skiftede han til Formel klassen, og fik sin debut i Formel Ford 1600 klassen og Formel Ford 1800. I årene 1994 og 1995 topper Jason Watts professionelle karriere for alvor, og han hiver titler hjem som engelsk mester og verdensmester i Formel Ford og Europamester i Opel Lotus, og han bliver et kendt ansigt ikke bare i motorsportsverdenen, men hos hele ”familien Danmark”.
I dag har Jason Watt stoppet sin egen aktive karriere, men han er stadig stærkt involveret i sporten, nemlig i rollen som teamchef for sin søn Noah, der stormer frem på internationalt plan i go-cart. Der hvor det hele begyndte for Jason. Jason var også idémand og coach på TV2-programmet Jason og soldaterne, der løb over skærmen foråret 2013, hvor han hjalp nogle benamputerede soldater med at komme ud at køre racerbil. Siden har han medvirket i flere tv-programmer som fx Gear og Lir og Moderne Mirakler på DR2.
Jason Watts foredrag handler ikke kun om hans egen kamp tilbage til livet, men drager paralleller til nogle af de udfordringer vi møder på både privat- og jobfronten, og hvordan man bedst tackler modgang, kommer styrket gennem udfordringer, sætter sig mål og kæmper for dem.
Se foredrag med Jason WattOplev et foredrag med én af Danmarks bedste racerkørere gennem tiden. Som tilhører kommer du hele følelsesregistret igennem. Trods Jason Watts barske historie, leveres foredraget med masser af humor, charme og nærvær.
Foredraget ”Fordi jeg vil!” tager udgangspunkt i Jason selvbiografi af samme navn, som er skrevet i samarbejde med journalist og forfatter Sjak Svendstorp. Bogen blev straks en bestseller og toppede de fleste bog-hitlister i Danmark.
“Fordi jeg vil” er et inspirerende foredrag om mod, viljestyrke, engagement og dét at arbejde fokuseret på at nå sine mål via vedholdehed og ikke mindst viljen til at VILLE.
Vindermentalitet, vilje og betydningen af at sætte sig nogle mål, små som store er nøgleordene for foredraget, med udgangspunkt i Jasons måde at tackle tilværelsen på, hvor han fortæller om sin egen kamp tilbage til livet. Om et comeback i motorsporten, der gennem årene havde lært ham, at selv håbløse situationer kan vendes til sejre.
Jason Watt fortæller åbenhjertigt om tankerne i den svære tid efter sin motorcykelulykke, der gjorde ham lam fra brystet og ned. Men også omkring det, at livet selv i dag, hvor han på mange måder har overvundet sit handicap – set udefra i hvert fald -, ikke altid er den solstrålehistorie, vi alle kender fra blade og TV. Ikke mindst når det gælder det faktum ikke at være i stand til at være en fysisk aktiv far til sine tvillinger.
Oplev et levende og underholdende foredrag om motivation, vilje og vindermentalitet. Med smittende begejstring fortæller Jason Watt om, hvordan du og dine kolleger sikrer, at den daglige arbejdsglæde er i top. Indimellem kan det knibe med motivation, og her giver Jason ud af sine bedste råd og teknikker til, hvordan du genfinder gejsten.
Mød manden, der har en livsglæde, motivation og vindermentalitet ud over det sædvanlige. Med mottoet, “Du rejser dig ikke ved benene alene, men ved den kraft, der sidder mellem ørerne”, starter han hver dag i fuld fart og højt humor.
Jason Watt er fortaler for, at vi motiverer os selv af sted på jobbet i vores bedste udgave – hver dag! Og får det bedste ud af dagen – uanset hvad den bringer!
Sug til dig, når den tidligere verdensmester inspirerer dig til at sætte ord på, hvad der motiverer dig. Herigennem kan du sikre en sjov arbejdsdag og mærke forskellen, når du er direktør i dit eget liv.
Jason er en super god formidler, og fanger publikum med sin autensitet.
Anne Fossing
Dejligt foredrag, leveret med humor og eftertænksomhed.
Annette Berg
Vil bare lige fortælle, at det var en super aften med Jason Watt den 27. januar. Han var rigtig god til at koble sin fortælling med måden vi arbejdede på her i Sundhedscenteret. Der var tilmeldt 100 borgere, men pga. brandmyndigheder kunne vi kun være 50. De borgere der var her, var vældig begejstrede. Måske det kan give inspiration til andre Sundhedscentre.
Hanne Zangenberg
Foredraget var super professionelt leveret med masser af varme, humor og dygtig formidling. Jason var klar og tilstede fra ankomst til afgang, og stillede sig til rådighed for der personer, der havde lyst til at takke ham og trykke hans hånd efter foredraget.
Birgitte Hvilsom
Dejligt at vi kunne få dispensation og få foredraget med pause, i steder for i en køre.
Elinor Vestergaard
Det var pissegodt. Meget sympatisk og helt nede på jorden. Stor ros. Kunne godt finde på at bruge ham en anden god gang.
Kim Gildberg
Super levende, humoristisk og dygtig foredragsholder.
Rikke Jeppesen
Det var et meget berørende og levende foredrag. Jason er en meget hurtig snakkede og varm person, der kommer til at virke meget nærværende.
Lone Kjøller
Interessant og levende.
Per Veise
Meget energifyldt og empatisk - flot tilpasset vores virksomhed.
Tommy Wølk
Super godt og fængende.
Ulrik Gram Meiner
Arrangementet var en stor succes. Jason var bare på fra 1 sekund, han var utrolig inspirerende, livsbekræftende – og generelt bare helt fantastisk. Vores gæster var yderst begejstrede, og det var vi så selvfølgelig også selv.
Stine Birkelund Junker
Det var super godt og vi fik kun rosende ord fra de øvrige kollegaer.
Heidi Lange Knuhtsen
Virklige positiv oplevelse... Jason var meget motiveret og indlevende i hans fortæling. Virkelig et foredrag der vil blive husket!
Søren Johansen
Foredraget var godt, gribende og velforberedt.
Annette Bull
Fantastisk foredrag. Jason var meget engageret og leverede bare "varen" til fuld tilfredshed for en udsolgt sal og arrangør.
Niels Chr. Jensen
Jason er en behagelig person og let at omgås. Ingen dikkedarer med transport. Alle aftaler blev holdt og det var et fantastisk foredrag for 150 personer.
Marian Lundh
Super energi.
Michael Lindberg
Jason Watt leverede en meget sspændende indføring i sit liv og de udfordringer der havde været undervejs. Tilpasset fint til erhvervsledere.
Arne Brunholm
Jason Watt kom til byen. 150 deltagere til Gigtforeningens foredrag med Jason Watt sad forventningsfulde for at høre Jason Watt. I samme øjeblik han trillede ind på scenen i hans Team Rullestol og begyndte at fortælle, havde han alle tilhørerne i sin hule hånd. Måden han fortalte om starten på sin karriere på, tiden omkring ulykken på motorcyklen og det at komme op af mørket igen. Han fortalte på en alvorlig og humoristisk måde, så vi alle var helt væk i historien. Han havde mange hints til os som publikum og til sig selv om, hvordan man ikke skal lade sig slå ud, men tage sig selv i nakken og forsøge at komme videre. Men det er svært – der vil være mange ned- og opture. Lige da han vågnede på Rigshospitalet ville han blot væk herfra, men lægen og kone ville noget andet. Senere da han fik tvillingerne tænkte han, hvordan skal jeg fungere som far. Men når så ens datter kommer og siger, ”at selvom du ikke kan gå, er du en god far”. Så glemmer man de dårlige tanker. Efter foredraget kunne man mærke den tætte stemning, hvor folk var helt ”høje” og lige skulle bruge lidt tid på at komme ned igen. En helt speciel og fantastisk aften.
Jan Goddard
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.