Gå til primært indhold Gå til footeren
Silas Holst - <p>Skuespiller, danser og sanger, med foredrag om mobning, mangfoldighed og mod til at stå ved sig selv – fyldt med nærvær og autentiske historier.</p>

Silas Holst

Skuespiller, danser og sanger, med foredrag om mobning, mangfoldighed og mod til at stå ved sig selv – fyldt med nærvær og autentiske historier.

4.92 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forespørgsel på Silas Holst

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

Silas havde alle 500 børn og 50 voksne i sin hule hånd, med hans åbne, ærlige og meget barske historie om den mobning, han var udsat for i hele sin skolegang. Silas gav gode input til både de der måske var en del af dem der mobber – men også input til de der desværre er ofrene for mobning. De 500 børn og voksne blev så fanget af hans oplæg, at der ville kunne høres en knappenål falde til jorden. En dag som denne giver alle vi frivillige motivation og lyst til at fortsætte arbejdet med, at skaffe midler, så det blandt andet igen bliver muligt, at give unge mennesker dette med på vejen.

Birthe Dam

Lions Løkken/Vrå

Læs alle reviews
Book Silas

Send en uforpligtende forespørgsel på Silas Holst

Eller ring

35 11 21 31

Et foredrag med Silas Holst giver jer:

  • Et engageret foredrag med historier fra hans eget liv og værktøjer til at bekæmpe mobning
  • Værdifulde indsigter om mobning og diversitet med sin varme samt nærværende personlighed
  • Et tankevækkende og inspirerende foredrag som kan modificeres så de passer til jeres arrangement

Send en uforpligtende forespørgsel på Silas Holst

Kom og oplev en vigtig stemme i debatten om homoseksualitet og mobning hos børn og unge

Silas Holst er meget mere end en kendt tv-personlighed – han er en stemme, der tør tage vigtige samtaler om mobning, diversitet og retten til at være sig selv. De fleste kender ham fra ”Vild med dans”, hvor han skrev historie som del af verdens første vindende par af samme køn. Men bag glitter og glamour gemmer sig en stærk fortælling om mod, sårbarhed og livserfaring. Hans foredrag er ærlige, inspirerende og skræddersyet til jeres publikum – med fokus på at skabe dialog, indsigt og håb. Book Silas Holst, og oplev en foredragsholder, der gør en forskel.

 

Silas Holst – Mere end dans og glamour

Silas Holst er kendt for sin sprudlende energi og varme personlighed, men bag scenelyset gemmer sig en mand med et vigtigt budskab. Han er skuespiller, sanger og professionel danser – og mange kender ham fra TV2’s populære program ”Vild med dans”, hvor han har vundet hele tre gange – i 2011, 2014 og 2019. Særligt sejren i 2019 skrev historie, da han og skuespiller Jakob Fauerby blev det første par af samme køn, der vandt konkurrencen nogensinde. Det blev et stærkt symbol på mangfoldighed og inklusion i underholdningsbranchen.

 

Fra mobbeoffer til forbillede

Silas’ personlige historie er både barsk og inspirerende. I sin ungdom oplevede han mobning på tæt hold – en erfaring, der har præget hans liv og gjort ham til en vigtig stemme i kampen mod mobning. I foredraget deler han åbent om sine oplevelser og giver værktøjer til, hvordan man kan skabe inkluderende fællesskaber og bryde med destruktive mønstre.

Tallene fra Børnerådet er tydelige: Hver fjerde skoleelev oplever mobning inden for to måneder. Derfor er Silas’ foredrag ikke kun en personlig fortælling – det er et opråb om handling. Med varme, humor og nærvær giver han publikum håb og mod til at tænke og handle anderledes.

 

Fokus på mangfoldighed og regnbuefamilier

Silas taler også om livet som en del af en regnbuefamilie og om betydningen af tolerance og accept i et moderne samfund. Hans foredrag inviterer til refleksion over kønsroller, seksualitet og retten til at være sig selv – uden frygt for fordomme eller diskrimination.

 

En multikunstner på scenen

Ud over sine foredrag har Silas Holst haft en imponerende karriere som performer. Han blev Danmarksmester i latinamerikansk dans i 2004 og er uddannet danselærer. Siden har han medvirket i utallige shows, musicals og teaterforestillinger, herunder Grease og Dirty Dancing. Hans erfaring fra scenen giver hans foredrag en ekstra dimension – en kombination af nærvær og performance, der gør oplevelsen unik.

I 2013 kunne man opleve ham i TV2-programmet ”Silas’ opgør”, hvor han satte fokus på mobning – et emne, der har fulgt ham gennem livet. Derudover er han forfatter til bogen ”Helt ærligt” (2015), hvor han deler tanker om karriere, politik, samfund og livet som homoseksuel far.

 

Hvorfor booke Silas Holst?

Silas Holst er en foredragsholder, der både rører og ryster sit publikum. Hans oplæg er ikke blot underholdende, men også lærerige og tankevækkende. Han er en oplagt profil for:

  • Skoler og uddannelsesinstitutioner
  • Kommuner og menighedsråd
  • Oplysningsforbund og organisationer, der ønsker at fremme fællesskab og tolerance

 

Book Silas Holst til jeres næste event

Når I booker Silas Holst, får I mere end et foredrag. I får en oplevelse, der sætter spor og skaber dialog. Hans engagement, autenticitet og evne til at formidle gør ham til en af Danmarks mest inspirerende foredragsholdere.

Tag kontakt og book Silas Holst i dag – og vær med til at sætte fokus på mobning, diversitet og modet til at stå ved sig selv.

Silas Holst - <p>Skuespiller, danser og sanger, med foredrag om mobning, mangfoldighed og mod til at stå ved sig selv – fyldt med nærvær og autentiske historier.</p>

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Silas havde alle 500 børn og 50 voksne i sin hule hånd, med hans åbne, ærlige og meget barske historie om den mobning, han var udsat for i hele sin skolegang. Silas gav gode input til både de der måske var en del af dem der mobber – men også input til de der desværre er ofrene for mobning. De 500 børn og voksne blev så fanget af hans oplæg, at der ville kunne høres en knappenål falde til jorden. En dag som denne giver alle vi frivillige motivation og lyst til at fortsætte arbejdet med, at skaffe midler, så det blandt andet igen bliver muligt, at give unge mennesker dette med på vejen.

Lions Løkken/Vrå

Silas Holst

5 ud af 5

Silas Holst var virkelig god, han var top professionel, underholdende/sjov, i øjenhøjde med folk og tog sig tid bagefter til at snakke med interesserede. Vi er super tilfredse med hans oplæg og introduktion til dans - jeg har kun fået rigtig gode tilbagemeldinger på hans deltagelse på Rødovredagen. Sig det endelig videre :-)

Rødovre Kommune

Silas Holst

5 ud af 5

Der var 112 besøgende hvor vi plejer at ligge på 50 personer. Silas var i hopla og øste af sine dyrebare erfaringer på ondt og godt. Silas er meget præcis til at beskrive sin mobning, hvilke berørte mange tilhørere.

Faxe Menighedsråd

Silas Holst

5 ud af 5

Der var ca. 300 elever, der var fuld koncentration fra elevernes side. Silas var rigtig god til at fastholde eleverne, hans foredrag var meget “levende” fortalt.

FOA Sønderjylland

Silas Holst

5 ud af 5

Et hudløst ærlig foredrag, der ikke druknede i Power Points, dias-shows eller videoklip. Budskabet stod lysende klart alene. Silas Holst formidlede et meget følsomt budskab og oplæg, der fangede vores elever, lærere og selv forældre har henvendt sig til skolen, da eleverne har talt videre da di kom hjem. Han kan et og andet Silas Holst

Herlufsholm

Silas Holst

4 ud af 5

Meget veloplagt foredragsholder med særdeles god kontakt til de unge gymnasieelever. Varme anbefalinger fra os.

Dronninglund Gymnasium

Silas Holst

5 ud af 5

Stor ros fra alle i salen :-)

Kirstinedalsskolen, Køge

Silas Holst

5 ud af 5

Silas var en meget veloplagt foredragsholder, der efterfølgende foredraget gav sig rigtig god tid til personlige bemærkninger. Gav en oprigtig og personlig beretning om sin barndom og sit voksenliv og alle gik derfra med fokus på at mobning virkelig er til skade for offeret men også et billede af, hvordan de personer der omgiver offeret kan være passive og tavse og dermed bidrage til fortsat mobning.

LOF Midtjylland

Silas Holst

5 ud af 5

Der er kun godt at sige. Det var et spændende foredrag med en god og nærværende foredragsholder, som formåede at få ca. 450 1g-elever til at sidde helt stille og lytte koncentreret i en times tid - det er i sig selv en ret stor bedrift!

Stenhus Gymnasium & HF

Silas Holst

5 ud af 5

En rigtig god oplevelse. En person der giver alt af sig selv og er medlevende i det han levere - har anbefalet det til dem jeg støder ind i på min vej. Har lyst til at fortælle dette og håber informationen kan videregives til Silas. Det var dagplejere der var inviteret til dette møde men jeg havde fået lov til at tage min voksne datter med som igennem 7 år har kæmpet med en spiseforstyrrelse - et helvede for min datter og os som pårørende. Hun kunne denne aften ikke være alene da hun lige havde været indlagt for behandling. Efter foredraget var hendes udmelding - EN INSPIRATION - DET BEVISER AT MAN GODT KAN BLIVE TIL NOGET OG GODT KAN KOMME UD PÅ DEN ANDEN SIDE - tror og håber vi alle på ;) Undskyld min ligefremhed

Dagplejernes Faggruppeklub

Silas Holst

5 ud af 5

Meget positive tilbagemeldinger fra såvel elever som voksne. Et meget vellykket arrangement. Stor ros til Silas Holst

Bavneskolen

Silas Holst

5 ud af 5

Det var meget rørende og rammende på mange måder! Det blev formidlet med en portion humor, som man ikke nødvendigvis skulle forvente med sådan en historie. Men man kunne samtidig slet ikke undgå at fornemme smerten bag.

AOF Syd

Silas Holst

5 ud af 5

Helt perfekt

Guldborgsund bibliotekerne

Silas Holst

5 ud af 5

Meget engageret og vedkommende, “til stede”. Trods 400 tilhørere, heraf de fleste teenagere, kunne man høre en “knappenål falde til jorden” under hele det 75 min. lange foredrag. Ægte og ukrukket. Rigtig god oplevelse!

Ingstrup Efterskole

Silas Holst

5 ud af 5

Silas Holst er en rigtig god formidler og fortæller, og den detaljerede og grafiske genfortælling af barndoms og ungdomserfaringerne med mobning gør det meget nærværende, så vi som publikum levende kan forestille os hvor forfærdelig mobningen er, og hvor dybe ar det skaber i en. Og de sårede følelser han gengiver, er noget som deltagerne helt sikkert har kunnet identificere sig med. Når vi er ude at fortælle om mobning, fortæller udviklingshæmmede altid om mobning i skoletiden, så det er noget der ligger dybt i dem alle. Jeg kan se, at de tilstedeværende havde julelys i øjnene og var meget begejstrede for Silas' foredrag, og det har de også bagefter fortalt mig. Desuden var pædagogerne meget imponerede og sagde, at de havde nu et godt værktøj til at tale med de unge om mobning, de havde nu et godt grundlag at tale ud fra. Følelsen af at være anderledes og ”mærkelig” er jo noget der følger vores udviklingshæmmede medlemmer hele livet, så derfor er det skønt at han vender ordet ”mærkelig” til noget positivt, og at han får det budskab klart frem, at det er vigtigt at stå ved den man er, selvom det kræver kampe.

ULF

Silas Holst

4 ud af 5

Silas var helt fantastisk og “indtog” Frederikshavn på en fantastisk og engageret måde. Han gav sig rigtig god tid - og ALLE fik hvad de kom efter. Der var value for the money - og mere til.

Sind Frederikshavn Lokalafdeling

Silas Holst

5 ud af 5

Foredraget har fået mange positive tilbagemeldinger fra både elever, lærer og andre faglig personer, som deltog i foredraget. Temaet var fangende og foredragsholderen formåede at holde børnenes opmærksomhed. Det fungerede ligeledes rigtig godt at foredragsholderen tog sig tid til børnene bag efter både til en lille snak samt fotografering.

Sundhedscenter Tårnby

Silas Holst

5 ud af 5

Det var et rigtig flot og vedkommende foredrag. Jeg har fået så mange positive tilbagemeldinger fra både elever og forældre.

Ulfborg Skole

Silas Holst

5 ud af 5

Silas' fortælling gjorde stort indtryk på deltagerne ved et åbent forældrearrangement om inklusion i Greve. De 175 deltagere rejste sig efterfølgende op og klappede. Det har vi ikke været ude for før.

PPR Greve

Silas Holst

5 ud af 5

Silas var fantastisk til vores målgruppe (overvægtige unge fra 12-16 år). Hans rolige og ærlige måde at formidle sit budskab på passede perfekt til vores målgruppe. Alle har efterfølgende sagt, at de blev meget rørt over hans fortælling. Et foredrag, der helt sikkert har givet alle “stof til eftertanke”!

Vallensbæk Kommune

Silas Holst

5 ud af 5

Super godt og levende foredrag der berørte mange tilhørere, og fik dem til at tænke lidt over samt få en større forståelse af andres livsvalg.

Hjørring Bibliotekerne

Silas Holst

5 ud af 5

Ud over al forventning. Silas er så sød og høflig. En sand fornøjelse. Mange tak til ham fra Faaborg.

Mikado

Silas Holst

5 ud af 5

Vores kursister - hvor af en del selv har været udsat for mobning - som børn, men også i deres voksenliv - synes at Silas Holst har en rigtig god og ligefrem måde at fortælle på. Alle synes at han fremstod yderst sandfærdig og at han gav dem noget “med hjem”.

Kalundborgegnens Erhvervsråd

Silas Holst

5 ud af 5

Det var bare SUPER, Silas gjorde at det blev en fantastisk oplevelse for mange.

LOF Bobjergskolens skolebestyrelse

Silas Holst

Bedømt 4.92/5 baseret på 24 kundeanmeldelser

Foredrag

Silas Holst foredrag:

Tal højt om det! Børn skal ikke finde sig i mobning

På tv fremstår Silas Holst som en dygtig danser, fyldt med selvtillid og overskud. Men her 25 år efter sin første skoledag, bærer Silas stadig på en byrde, som tynger ham. Allerede i børnehaveklassen blev han hurtigt udsat for massiv mobning fra de andre børn. Der var daglige tilråb som "homo" og "fede svin". Der blev smidt mælk efter ham, og hans ting blev taget fra ham. Han begyndte at trøstespiste, fik tvangstanker og gemte sig på toilettet hver dag for at græde i skjul. Silas fandt glæde i slik, gamle film og senere hen gennem dansen.

De stærke oplevelser førte til selvmordstanker, og tiden hvor han blev mobbet sidder tungt i ham den dag i dag. I mange år talte Silas dog ikke om mobningen. Han fortalte ikke sine forældre, hvad han dagligt blev udsat for i skolen. Han var flov over det – og hans overbevisning var, at det var hans familie også. I dag ved Silas, at børn over hele landet dagligt står model til præcis samme mobning, som han selv var udsat for. Hans ord i dag er helt klare. Børn må og skal aldrig finde sig i mobning. Børn og unge skal forstå, at der ikke er noget galt med dem, og at de kan stå imod mobning.

Silas fortæller i  foredraget, hvordan han selv kom igennem mobningen samt hvordan han kom videre og fik opbygget sit selvværd ved at tale højt om mobningen. Han agerer hverken pædagog eller psykolog, men fortæller det ud fra det han har oplevet på hans egen krop. Silas Holst giver de unge nye måder at tænke på og klare sig på, i en tid hvor mobning også foregår uden for skoletiden, blandt andet på de sociale medier.

Foredraget kan afholdes som debat-arrangement og for grupper af blandede elever/voksne eller rene grupper af elever, forældre eller lærere. Der kan derudover indlægges spørgetid efter behov.
Forespørg: Silas Holst Tal højt om det! Børn skal ikke finde sig i mobning

Silas Holst foredrag:

Dans med demens

Silas Holsts far er en af de ca. 80.000 danskere, der dagligt kæmper med demenssygdomme, hvoraf Alzheimers sygdom er den mest almindelige. Sygdommen påvirker hukommelsen og gør almindelige hverdagsopgaver svære at udføre.

Silas Holst er en af dem, der arbejder for at skabe fokus på sygdommen, som i dag rammer flere og flere mennesker. Han er ambassadør for Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark.

Musik og dans er nogle af de aktiviteter, der styrker både velvære og hukommelse hos mennesker med demens. I foredraget fortæller Silas Holst, hvad musik og dans kan gøre for mennesker med demens, og hvordan man aktivt kan bruge musik såvel som dans i samværet med mennesker med demens.

”Jeg vil gerne medvirke til, at vi alle får øjnene op for, hvad dans kan gøre ved os. Når vi danser, udskiller kroppen endorfiner, som udløser glæde. Det er godt for alle, men har især en positiv effekt på mennesker med demens. Samtidig vækker dansen minder og knytter os sammen på tværs af generationer, hvilket er noget af det, jeg oplever, når jeg i mit arbejde kommer ud og danser på plejehjem”.

Foredraget henvender sig til fagpersonale og pårørende. Varigheden ligger på 45 minutter, og foredraget kombineres ofte med 30 minutters simpel dans bagefter, hvor alle kan være med (Twist and shout m. Chubby Checker).

Forespørg: Silas Holst Dans med demens

Silas Holst foredrag:

Fra cha cha cha til (regnbue) familiefar

Silas har været gift med Johannes, og sammen har de boet med Louise, der er mor til deres barn. En datter, som er kommet til verden med tre forældre. En regnbuefamilie, som Silas egentlig har drømt om det meste af sit liv. Med afsæt i sin tidligere bog om at leve i en regnbuefamilie – en stadig hyppigere familie-konstellation - fortæller Silas Holst hudløst ærligt om hverdagen som regnbuefamilie, og om de overvejelser de havde gjort sig i forbindelse med valget om at stifte en regnbuefamilie: Hvad ligger der af udfordringer bag den idylliske facade? Og kan et parforhold bære, at der pludselig er tre, der har en holdning til alt fra børneopdragelse til hus og have?

For første gang i sit liv åbner Silas op omkring det, at skulle gå fra at være en glad dansedarling til rent faktisk at være en voksen mand med meninger om samfund og politik. Silas er blevet voksen – og vil tages seriøst. Kan han det, når han samtidig er Danmarks mest eftertragtede musicalstjerne? Er anerkendelsen vigtigere for ham end de karrierevalg, han tager?

I foredraget kommer Silas ind på sine teenageår, hvor han som ung homoseksuel allerede dengang gjorde sig tanker om en fremtid, der højst sandsynligt ville være uden børn. Han fortæller også om homoseksuelles rettigheder, og om de lange snakke og overvejelser samt ikke mindst planlægning en regnbuefamilie går igennem. Både i forhold til graviditet og fødsel, men også deres fordomme og tanker om fremtiden: Om deres barn Maggie ville blive et oplagt mobbeoffer, som følge af sin familiebaggrund, som har fyldt en del for Silas og hans familie.

Ligeledes sætter han regnbuefamilien som familiekonstellation ind i en bredere samtidskontekst, herunder i relation til danske samfundsnormer kontra resten af verden. Endelig kommer han ind på de overvejelser han og familien gjorde sig i forbindelse med deres medvirken i en tv-serie omkring deres familiekonstellation, samt formålet med deres medvirken.
Forespørg: Silas Holst Fra cha cha cha til (regnbue) familiefar

FAQ

Her er de mest stillede spørgsmål om Silas Holst

Hvem er Silas Holst?

Silas Holst er skuespiller, sanger, professionel danser og foredragsholder, der især er kendt fra TV2-programmet "Vild med dans". Han har vundet programmet tre gange, i 2011, 2014 og 2019. I 2019 vandt han sammen med skuespilleren Jakob Fauerby som det første par af samme køn, der vandt konkurrencen. Silas Holst blev desuden Danmarksmester i latinamerikansk dans i 2004 og er uddannet danselærer. Ved siden af sin karriere inden for dans, musicals og tv holder han foredrag om blandt andet mobning, mangfoldighed, regnbuefamilier og demens.

Hvilke personlige erfaringer med mobning fortæller Silas Holst om?

Silas Holst fortæller om den massive mobning, han selv blev udsat for fra børnehaveklassen og gennem sin skoletid. Han oplevede blandt andet daglige tilråb, at få sine ting taget og at blive udsat for andre former for chikane. Mobningen påvirkede ham så alvorligt, at han blandt andet udviklede tvangstanker og i en periode havde selvmordstanker. I mange år fortalte han ikke sine forældre om det, han oplevede. I dag bruger han sine egne erfaringer til at vise børn og unge, hvorfor det er vigtigt at tale højt om mobning og søge hjælp.

Hvad handler Silas Holsts foredrag "Tal højt om det! Børn skal ikke finde sig i mobning" om?

Silas Holst tager i "Tal højt om det! Børn skal ikke finde sig i mobning" udgangspunkt i sine egne oplevelser med massiv mobning gennem skoletiden. Han fortæller om konsekvenserne, om hvordan han kom videre, og om hvordan han genopbyggede sit selvværd ved at begynde at tale åbent om oplevelserne. Han understreger samtidig, at han hverken optræder som pædagog eller psykolog, men formidler det, han selv har oplevet. Foredraget berører også nutidens mobning på blandt andet sociale medier og giver børn og unge nye perspektiver på at håndtere mobning.

Kan Silas Holsts foredrag om mobning bruges på skoler og for unge?

Silas Holsts foredrag om mobning kan afholdes for både elever, voksne og blandede grupper. "Tal højt om det! Børn skal ikke finde sig i mobning" kan desuden tilrettelægges som et debatarrangement og suppleres med spørgetid efter behov. Erfaringerne på Athenas' profil omfatter arrangementer på blandt andet skoler og gymnasier. En kunde beskriver eksempelvis, hvordan omkring 450 1.g-elever lyttede koncentreret i cirka en time, mens en anden anmeldelse omtaler et arrangement med cirka 300 elever. Foredragets indhold tager direkte afsæt i Silas Holsts egne erfaringer med mobning.

Hvad fortæller Silas Holst om mobning på sociale medier?

Silas Holst inddrager sociale medier i sit foredrag om mobning, fordi mobning ikke længere nødvendigvis stopper, når skoledagen er slut. I "Tal højt om det! Børn skal ikke finde sig i mobning" tager han udgangspunkt i sin egen skoletid, hvor han allerede fra børnehaveklassen oplevede massiv mobning. Disse erfaringer sættes i relation til børn og unges situation i dag, hvor mobning også kan foregå uden for skolen gennem sociale medier. Silas Holst fortæller fra sit eget perspektiv og giver unge nye måder at tænke om og håndtere mobning på.

Hvad handler Silas Holsts foredrag om regnbuefamilier om?

Silas Holst fortæller i "Fra cha cha cha til (regnbue) familiefar" om sine egne erfaringer med at skabe og leve i en regnbuefamilie. Han har været gift med Johannes og har sammen med Louise været forælder til datteren Maggie i en familie med tre forældre. Foredraget kommer blandt andet ind på overvejelser om graviditet, fødsel, børneopdragelse, fordomme og homoseksuelles rettigheder. Han fortæller også om sin ungdom, hvor han som homoseksuel forestillede sig en fremtid, der sandsynligvis ville være uden børn, og sætter regnbuefamilien ind i en bredere samfundsmæssig sammenhæng.

Hvilke målgrupper passer et foredrag med Silas Holst til?

Silas Holsts foredrag kan tilpasses forskellige målgrupper afhængigt af emnet. Athenas fremhæver blandt andet skoler og uddannelsesinstitutioner, kommuner, menighedsråd, oplysningsforbund og organisationer. Foredraget om mobning kan afholdes for elever, forældre og lærere eller som et arrangement med blandede grupper og mulighed for debat og spørgetid. "Dans med demens" er målrettet fagpersonale og pårørende, mens foredraget om regnbuefamilier behandler familieformer, homoseksuelles rettigheder og fordomme. Kundeanmeldelserne på profilen omfatter arrangementer med alt fra unge skoleelever til voksne deltagere.

Hvad koster et foredrag?

Det korte svar er: Det kommer an på arrangementet og omfanget af den enkelte opgave.

Prisen varierer nemlig efter blandt andet foredragsholder, varighed, sted, sprog, format og arrangementets omfang. Kontakt os gerne med lidt information om jeres ønsker og behov, så udarbejder vi hurtigt et uforpligtende tilbud. Kontakt os her.

Send en uforpligtende forespørgsel på Silas Holst

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: [email protected]